Annonce
Bolig og livsstil

Frankrigs konge af rock Johnny Hallyday er død 74 år gammel

I Frankrig og fransktalende lande har Johnny Hallyday solgt flere end 100 millioner plader. Foto: /ritzau/AP/Jacques Brinon/arkiv

Det franske rockikon har tabt kampen til lungekræft, oplyser hans kone i en erklæring natten til onsdag.

Frankrigs mest kendte rockstjerne Johnny Hallyday har tabt kampen mod lungekræft. Han blev 74 år gammel.

Det oplyser hans kone, Laeticia, onsdag.

Johnny Hallyday fortalte tilbage i marts, at han var blevet diagnosticeret med sygdommen, og at han ville modtage behandling.

- Johnny Hallyday har forladt os. Jeg skriver disse ord uden at tro på dem. Men det er sandt. Min mand er ikke længere blandt os, oplyser 42-årige Laeticia Hallyday i en erklæring natten til onsdag.

- Han forlod os i aften, eftersom han levede hele sit liv med mod og værdighed.

Også den franske præsident, Emmanuel Macron, begræder tabet af "Frankrigs Elvis".

- Han bragte en del af Amerika til vores nationale panteon, siger præsidenten i en udtalelse.

Johnny Hallyday blev aldrig en berømthed på verdensplan, men i sit hjemland var han et ikon. Det førte til, at flere omtalte ham som "den største stjerne, du aldrig har hørt om".

Hans popularitet i Frankrig viste sig blandt andet, da en koncert i Bruxelles i marts 2016 - fire dage efter et voldsomt angreb i den belgiske hovedstad - blev sendt direkte i omkring 300 franske biografer.

I Frankrig og fransktalende lande har manden, som blev født i 1943 og fik navnet Jean-Philippe Smet, solgt flere end 100 millioner plader, og over 15 millioner mennesker har gennem årene overværet hans koncerter.

Igennem flere årtier forsøgte han sig med alle variationer af rockmusikken - pop, garagerock, den psykedeliske bølge, heavy metal, reggae, disco samt den iørefaldende bluesrock, som var udgangspunktet.

Han blev i 1997 dekoreret som æreslegionær.

Franskmændene fulgte Johnny Hallydays karriere hele vejen - fra han var uartig dreng med glatte kinder til muskelmand og voksen rockmusiker.

Hertil kommer, at han med et kaotisk privatliv ofte var god for en historie. Han nåede at blive gift fem gange, heraf to gange med den samme kvinde, som var datter af en af hans ældste venner, og havde samtidig adskillige affærer. Læg oveni problemer med narko og et selvmordsforsøg i 1966.

I 1960'ernes socialt konservative Frankrig virkede han oprørsk, og han bragte den amerikanske ånd af Elvis Presley, James Dean og Marlon Brando ud til et fransk publikum.

Hans måske mest berømte koncert var i sommeren 1963. Det var en friluftsbegivenhed på Place de la Nation i Paris og blev overværet af omkring 200.000 unge. Den skelsættende koncert blev senere set som et af afsættene til en ny fransk ungdomskultur.

  • France Rock Icon
    I Frankrig og fransktalende lande har Johnny Hallyday solgt flere end 100 millioner plader. Foto: /ritzau/AP/Jacques Brinon/arkiv
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Lokal nyt

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lokal nyt

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Annonce
Annonce
112

105 taget i fartkontroller

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

112

Klip og bøder på Vestlolland