Annonce
Bolig og livsstil

Fronterne trukket op i X Factor: Kan ikke forstå hvad du synger

Dommerne Martin Jensen og Thomas Blachman var uenige ved flere lejligheder under årets første liveshow i "X Factor" liveshow. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

I årets første liveshow var der især ros til de kvindelige solister og en diskussion om høreevne og engelsk.

Fredag aften blev første gang, hvor de ni artister stod på livescenen i årets "X Factor".

Alle sejl var sat til, da deltagerne optrådte med en valgfri sang, der skulle fremvise, hvem de hver især er som artister.

Især kvinderne fik ros i aftenens program. Blandt andre Nikoline Steen Kristensen skilte sig ud fra deltagermængden med sin fortolkning af "Vi er ikke kønne nok" af Katinka.

Om hendes optræden sagde Thomas Blachman, at hendes ydmyghed var klædelig, men at det ikke må tage overhånd, mens hendes coach, Oh Land, roste hendes evne til at hvile mere i sig selv.

Til gengæld var dommerne uenige om drengeduoen Simon og Marcus' optræden med nummeret "Hot Girl Bummer" af Blackbear.

Dommer Martin Jensen havde til tider svært ved at høre, hvad der blev sunget, mens Thomas Blachman mente, at det var meget tilfredsstillende, og at artikulationen var i skabet.

Efterfølgende kom Thomas Blachman med en stikpille til Martin Jensen og hans deltager Dan Laursen.

- Der var med meget kraftig dansk accent. Det kunne man jo arbejde lidt på, hvis vi skal tale om det sproglige, sagde han efter Dan Laursens optræden med "Before You Go" af Lewis Capaldi.

Alle deltagere kunne dog ånde lettet op, da ingen blev stemt ud i det første liveshow i år.

Men stemmerne fra publikum fra aftenens show får alligevel betydning, da de ryger oveni puljen til næste fredag.

Der er stadig fem liveshows, hvor der skal sorteres ud i artisterne, før den store finale finder sted den 9. april.

I år kan den heldige vinder af "X Factor" se frem til en pladekontrakt med Universal Music Group og udstyr til et professionelt hjemmestudie, der gør det muligt at indspille sin egen musik.

Vinderen skal også deltage i en skræddersyet workshop i London og får der en session med selveste skaberen af "X Factor", Simon Cowell.

Bookmakerne har allerede spået Oh Land og hendes unge solister med 17-årige Nikoline Steen Kristensen i front til at komme langt i årets sæson.

Modsat ligger Martin Jensen og hans solister over 23 år i bunden. Men intet er afgjort endnu.

Hvis Oh Land hiver sejren hjem i finalen i sin tredje sæson som dommer, så er det første gang, at hun har en vindende artist.

Det er 14. gang, "X Factor" bliver sendt i Danmark. Showet kan ses på TV2 hver fredag klokken 20.00 eller på streamingtjenesten TV2 Play.

  • Pooldækning: X Factor liveshow 2021
    Dommerne Martin Jensen og Thomas Blachman var uenige ved flere lejligheder under årets første liveshow i "X Factor" liveshow. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

112

14-årig dreng meldt savnet

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

112

Bil i brand på motorvejen

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem