Annonce
Bolig og livsstil

Fuhlendorff: Jeg kan nemt blive knækket

Christian Fuhlendorff er gift med Karina Feldborg Fuhlendorff, og sammen har de børnene Mikala og Conrad, som også medvirker i "Fuhlendorffs store sofaeksperiment". (Arkivfoto) Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Komikeren Christian Fuhlendorff har undersøgt, hvad der sker med en, når man er voldsomt inaktiv i tre uger.

Forestil dig, at du lever i en hverdag, hvor du maksimalt kun må gå 1500 skridt om dagen. Du skal gøre så lidt som overhovedet muligt og ellers bare blive liggende i den bløde sofa.

Den tilværelse var Christian Fuhlendorffs i tre uger, og det er blevet til programserien "Fuhlendorffs store sofaeksperiment", som kan ses på DR. Samtidig dykker den 38-årige komiker ned i mageligheds-industriens mange muligheder og gadgets.

Eksperimentet er med til at vise, hvad der sker med os, når tempoet sænkes til det laveste, og skridttælleren bestemmer suverænt.

For Christian Fulendorff begyndte eksperimentet ganske blidt. De første par dage var stilstanden i dagligdagen sjov. Men det blev ikke ved sådan.

- Det er lidt ligesom, når en gruppe drenge gør noget dumt. De tror, at det er sjovt til at starte med. Men de forstår ikke, at det siden bliver besværligt, og det går først op for dem, når de er i det. Sådan havde jeg det også, fortæller Christian Fuhlendorff.

- Det var lidt som at klatre op i et træ. Til at starte med er der ikke noget, som gør en usikker. Men ret hurtigt - jo højere og højere man kommer op - opdager man, at der er langt ned. Allerede på tredjedagen kunne jeg godt mærke, at der var lang vej hjem nu.

I løbet af de tre uger oplever Christian Fuhlendorff blandt andet, at humøret bliver markant dårligere, og at han bliver mere og mere dvask, som han selv karakteriserer det.

Normalt har Christian Fuhlendorff en tilværelse, hvor pulsen kan komme højt op. Han har sit eget podcastprogram, "Hva så!?!", hvor komikeren går ture med kendte og taler om livet og dets udfordringer.

Samtidig kan Christian Fuhlendorff se tilbage på en karriere, der tog sin begyndelse i de tidlige 00'er som standupper.

Senere førte det ham til værtstjansen på den nye omgang af DR's underholdningsprogram "Husk lige tandbørsten" i 2012.

Christian Fuhlendorff står bag flere onemanshows og træder til efteråret ind i rampelyset med sit nye show, "Det sjovt".

Varmen fra scenelyset kunne komikeren bestemt ikke mærke i "Fuhlendorffs store sofaeksperiment".

Seerne ser komikeren kører rundt i både kørestol i regn og blæst og på trehjulet scooter for ikke at opbruge de så vigtige skridt, og så lod han sig interviewe til P4 fra sin bilrude, så han slap for at gå ind i studiet.

Men det var ikke kun komikeren selv, som blev påvirket af eksperimentet undervejs.

Hans børn, Mikala og Conrad, måtte blandt andet hjælpe ham med at give sokker på, mens hans kone, Karina, kom med morgenbakken.

- Det var skide synd for min kone og min børn, som nogle gange blev nødt til at løbe lidt hurtigere, fordi jeg ikke måtte bevæge mig - selv om Karina højst sandsynligt vil sige, at hun ikke kunne mærke den helt store forskel.

Dagene blev lange og tunge, og om natten var det svært at finde ro for Christian Fuhlendorff.

- Jeg fik meget mindre søvn, og jeg følte mig ikke veludhvilet. Så jeg blev også presset på den måde, fortæller komikeren.

Under forløbet med eksperimentet blev Christian Fuhlendorff undersøgt af sundhedsforsker Bente Klarlund fra Rigshospitalet, der overvågede hans helbred.

Resultaterne pegede i en bestemt retning.

Christian Fuhlendorff havde tabt sig næsten tre kilo og mistet syv procent af sin muskelmasse i benene.

Det betegner Bente Klarlund som "enormt meget".

Den minimale fysiske aktivitet i sofaeksperimentet har sat flere ting i perspektiv hos Christian Fuhlendorff efterfølgende.

- Jeg har opdaget, at der skal ikke så meget til at knække mig, siger han.

Det er ikke den eneste konklusion, som komikeren tager med sig fra de tre uger på sofaen.

Den nedsatte hastighed og den langvarige trummerum fik Christian Fuhlendorff til at overveje et spørgsmål af mere eksistentiel karakter.

Hvordan og hvad skal jeg bruge min tid til?

- Det at komme ud og gå en tur er bare pissevigtigt! Og man skal jo huske på, at når man går en tur, så er det ens egen tid. Alle prøver at stjæle din tid, Netflix, Mofibo og alle mulige andre prøver på det. Min egen podcast gør det!

- Så det er godt at sige stop til det alt sammen, for nu går jeg en tur, og det er min helt egen tid. Så det er virkelig sundt at kæmpe for sin tid til at bevæge sig. Det har jeg lært, lyder det fra Christian Fuhlendorff.

Alle tre afsnit af "Fuhlendorffs store sofaeksperiment" kan ses på DRTV.

/ritzau

Undervejs i eksperimentet blev også Christian Fuhlendorffs børn påvirket, fortæller han. De måtte hjælpe til på en anden måde end før og gav blandt andet komikeren sokker på. (Stillfoto) Foto: Christian Korsager Mud/Free
Christian Fulhendorffs hustru, Karina, måtte hjælpe komikeren rundt i hjemmet på Amager i en rullestol for at undgå et stort forbrug af skridt hos Christian Fuhlendorff undervejs i eksperimentet. hvor han maksimalt måtte gå 1500 skridt om dagen. (Stillfoto) Foto: Christian Korsager Mud/Free
  • ZULU Comedy Galla 2020
    Christian Fuhlendorff er gift med Karina Feldborg Fuhlendorff, og sammen har de børnene Mikala og Conrad, som også medvirker i "Fuhlendorffs store sofaeksperiment". (Arkivfoto) Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
  • DR-0586466
    Undervejs i eksperimentet blev også Christian Fuhlendorffs børn påvirket, fortæller han. De måtte hjælpe til på en anden måde end før og gav blandt andet komikeren sokker på. (Stillfoto) Foto: Christian Korsager Mud/Free
  • DR-0586465
    Christian Fulhendorffs hustru, Karina, måtte hjælpe komikeren rundt i hjemmet på Amager i en rullestol for at undgå et stort forbrug af skridt hos Christian Fuhlendorff undervejs i eksperimentet. hvor han maksimalt måtte gå 1500 skridt om dagen. (Stillfoto) Foto: Christian Korsager Mud/Free
Annonce
Annonce
Annonce
Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Guldborgsund

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Annonce
Annonce
112

105 taget i fartkontroller

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase