Ghita Nørby og Ulla Terkelsen valgte karrieren: Det har en høj pris

85-årige Ghita Nørby og 76-årige Ulla Terkelsen har hver især misundelsesværdige cv'er og kilometerlange karrierer bag sig inden for deres respektive fag.

Men det har også kostet. Og særligt i privaten har de betalt prisen.

Det er de helt enige om. Men egentlig kendte de ikke hinanden særligt godt, før de satte sig ned og lavede den nye samtalebog "Den eneste gyldige grund til ikke at møde op er, at du er død".

Titlen er en sætning, Ghita Nørby nævner undervejs - for når arbejdet kalder, så stiller man op. Og det er altså, uanset om Ghita Nørbys søn ligger syg med influenza, eller Ulla Terkelsens kæreste lige er kommet til Berlin kun for at se hende.

- Karrieremæssigt er det gået godt. Men så har der også været nogle private kiksere. Nogle op- og nedture, fortæller Ulla Terkelsen og fortsætter:

- Og det skal man ikke være så ked af og så flov over. Ghita og jeg har begge prioriteret arbejdet meget højt. Og det har nogle omkostninger.

- Det har en høj pris, tilføjer Ghita Nørby.

Ghita Nørby og Ulla Terkelsen har hver en søn. Og de lægger ikke skjul på, at deres børn har måttet betale deres del af prisen.

Først da børnene blev voksne, kunne forælder og barn for alvor finde hinanden i et mere venskabeligt forhold.

- Jeg har jo ikke efterladt ham på en isflage og ladet ham klare sig selv. Han er blevet beskyttet. Men mor er gået på film eller på teatret. Selv om mit barn havde influenza, siger Ghita Nørby om sønnen Giacomo Campeotto, som hun har med sanger og skuespiller Dario Campeotto.

- Og det er det, der har sin pris. Du kommer til at blive konfronteret med det af dit barn senere i livet. Men så kan I forhåbentlig snakke om det, siger Ghita Nørby.

Ingen af dem fortryder de store linjer i deres liv. Men der er da nogle småting, og noget, der ikke har været helt fint i kanten.

- For eksempel hvor man er kørt over for rødt for at hente sit barn i skolen, fordi man havde siddet i en interessant samtale, man lige skulle gøre færdig, siger Ulla Terkelsen, der har sønnen Nicholas Hawtin med den engelske journalist Guy Hawtin.

- Og hvor man - i mit tilfælde - så barnet stå der i sin engelske skoleuniform på hjørnet. Sådan nogle ting er der selvfølgelig. Hvor ens hjerte næsten brister, når man tænker på det, siger Ulla Terkelsen.

Begge har de valgt en karrierevej. Men derfra har de også været drevet. Og det er måske mere en skæbne end et valg, udtrykker Ulla Terkelsen det.

- Det er ikke for at være det, der på jysk hedder kålhøgen, men jeg tror, at hvis man er dygtig i sin profession og efterhånden bliver trænet i den, så bliver man mere og mere intens.

- Man er kommet på den rette hylde. Derfor kommer det ikke ind i billedet at vælge mellem det professionelle og det private. Der vil det professionelle næsten automatisk komme til at spille en utroligt stor rolle, siger Ulla Terkelsen.

Ghita Nørby har spillet med i over hundrede film og dertil kommer alle teaterstykkerne. Og det har i sagens natur taget en hel del af hendes tid.

- Der er også det farlige ved at have talent. Hvis du har talent for noget, så er det så forførende, at du forfølger *duet.* Det er jo guld værd for et menneske at blive set, siger Ghita Nørby.

Med bogen håber de at give et indblik i, at de store valg i livet har store konsekvenser. Men at det på sin vis også er okay.

- Man har nogle gange indtryk af, at yngre kvinder tror, at de kan få kærlighed, arbejde og børn til at gå op hele tiden. Og det er der ingen grund til at tro, at man kan, siger Ulla Terkelsen og fortsætter:

- Det kan godt være, at nogle kan. Tillykke med det. Der er også nogle, der ikke kan, og hvor det har været vanskeligt. Det synes jeg ikke, man skal skjule. Man skal ikke lade som om, der er en idealtilstand, man skal stræbe efter.

Man kan da godt prøve at have gang i alle kogepladerne på en gang - men så kan der altså også brænde noget på. Og det kan give en grim lugt, som Ulla Terkelsen metaforisk udtrykker det med et grin.

- Man må vænne sig til, at en gang imellem er der nogle kiks. Og det bliver man måske mere interessant af som menneske, siger Ulla Terkelsen og Ghita Nørby supplerer:

- Og i det øjeblik, du som menneske erkender noget, kan du ikke undgå at blive klogere. Du får en gave lige med det samme. Og hvis ikke du erkender noget som helst, så bliver du lige så dum, som du plejede at være.

Langt hen ad vejen er de to kvinder overordentligt godt tilfredse med de liv, de har levet. Og de har heller intet imod at blive ældre.

Men der er nogle ting, kroppen ikke helt vil være med til længere. Styrken og fleksibiliteten er ikke, hvad den har været. Nattesøvnen skal passes - og hvis man er rigtig heldig, er der også tid til en middagslur.

Men det betyder langtfra, at den indre ild er slukket. Selv om de har opnået mere, end de fleste kan drømme om, er de ikke færdige med at fantasere om det nye og næste.

76-årige Ulla Terkelsen har for eksempel lige været en måned i USA, hvor hun har dækket det amerikanske valg. Og det kan altså stadig få den journalistiske puls til at banke.

- Jeg har stadig en præstationstrang. Dengang det blev kendt, at Biden nok havde vundet, og bilerne truttede, og folk stillede sig op på tagene i New York, der var jeg klar og løb op på taget for at sende. Og der var jeg glad for, at jeg som 76-årig var den første! Der blev jeg helt barnlig. Vi var simpelthen så lynhurtige. Og det giver mig en tilfredsstillelse, siger Ulla Terkelsen og fortsætter:

- Det er jo ikke et stort journalistisk graverarvejde at have et fjernsyn kørende og se, hvornår de amerikanske medier har udpeget en vinder. Men min reaktionsevne er stadig lynhurtig.

- Det er en glæde, hver gang det sker. Men en dag går det selvfølgelig ikke, siger hun.

For 85-årige Ghita Nørby er der skruet lidt mere ned for det professionelle blus. Men det betyder ikke, at den garvede skuespillerinde er færdig. Hun nyder stadig arbejdet og elsker at træde ind foran kameraet.

- Du er virkelig i vælten stadigvæk, Ulla. Jeg kan mærke aftrapningen. Og den kan godt være vanskelig at leve i. For der spiller alderen og fysikken ind.

- Jeg havde en filmdag forleden fra syv om morgenen til klokken fire. Det var to store spillescener. Og jeg tænkte: "Kan jeg klare det, kan jeg huske det?". Men jeg kunne. Der blev jeg mægtig glad og tænkte: "Den går endnu".

- Man kunne sige: "Du er så gammel, skulle du ikke sige nej?". Men gu' vil jeg da ej. Det er ikke en slutfase. Det fortsætter, indtil jeg dør. Sådan har jeg det, siger Ghita Nørby.