cookie-og-privatlivspolitik
Popmusikeren The Weeknd har rettet kritik mod Grammy-uddelingen for manglende gennemsigtighed ved prisnomineringer. (Arkivfoto)
Popmusikeren The Weeknd har rettet kritik mod Grammy-uddelingen for manglende gennemsigtighed ved prisnomineringer. (Arkivfoto)
Foto: Mark Lomoglio/Ritzau Scanpix

Gossip

Grammy-uddelingen ændrer regler efter massiv kritik

Grammy Awards vil komme kritikere i møde med udvidet magt til medlemmerne efter kritik af nomineringsproces.




03. maj 2021 kl. 14:32 Af Ritzau

Musikbranchens mest prestigefyldte prisshow, Grammy Awards, vil ændre på sine nomineringsregler. Det oplyser arrangørerne The Recording Academy, som står bag prisuddelingen, i en pressemeddelelse.

Det sker efter kritik fra dele af branchen om uigennemsigtighed i uddelingens nomineringsproces.

Ændringerne består blandt andet i, at antallet af medlemmerne som bestemmer, hvem der skal vinde i de fire største kategorier, stiger fra 15-30 medlemmer til at omfatte samtlige 11.000 medlemmer.

De fire største kategorier ved det årlige Grammy Awards er Årets Album, Årets Udgivelse, Årets Sang og Bedste Nye Artist. De nye regler træder i kraft før den næste Grammy-uddeling, der finder sted 31. januar 2022.

De ændrede regler skal være med til at sikre, at det store prisshow forbliver relevant for den musikalske branche, lyder det pressemeddelelsen.

Annonce

- Dette er et nyt akademi, ét der er drevet til handling, og som er fordoblet på sin forpligtelse til at imødekomme behovet fra det musikalske fællesskab, siger Harvey Mason jr, leder af The Recording Academy, i pressemeddelelsen.

Grammy-uddelingen har været under kritik fra popmusikeren The Weeknd. Han har påpeget, at hans musik og fans er blevet forbigået af prisuddelingen, da nomineringerne til det seneste show faldt i 2020.

- Grammys forbliver korrupt. I skylder mig, mine fans og musikindustrien gennemsigtighed, skrev The Weeknd på Twitter i november 2020.

Hans navn var ikke at finde blandt de nominerede kunstnere - trods det storsælgende album "After Hours" - hvilket fik The Weeknd til boykotte fremtidige Grammy-uddelinger.

En af de tidligere sangere i boybandet One Direction Zayn Malik udtalte i marts, at der burde sættes en stopper for det, som han kaldte for "hemmelige komitéer", skriver nyhedsbureauet Reuters.

Annonce

Som en del af fornyelsen af nomineringsprocessen skal 90 procent af akademiets stemmeberettigede gennemgå et særligt forløb.

De skal igennem en såkaldt genkvalificering for at sikre, at medlemmerne stadig er aktivt engageret i "musikskabelse", lyder det.





KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: LEIF A. JENSEN

Demokrat i Danmark! Hvor? 05. maj 2021 kl. 09.29

AF: JOHN WENNERWALD

Den 1. maj 02. maj 2021 kl. 22.18

AF: LARS RASMUSSEN

Solcellepark Grænge Åbent… 01. maj 2021 kl. 09.17

AF: JOHN WENNERWALD

Coronakuller 25. april 2021 kl. 22.26

AF: PAW HALLANDSON

Tør de sige sandheden? 22. april 2021 kl. 08.33

AF: JOHN WENNERWALD

Stressramte i Folketinget 18. april 2021 kl. 22.01

Annonce

ANNONCE