Annonce
Bolig og livsstil

Grandprix-klar skuespiller gennemgik stor transformation

- Når man får lov til at arbejde med sig selv, så bliver man også stærkere. Selv om det lyder banalt, så "what doesn't kill you, makes you stronger", siger Rasmus Faartoft. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Rasmus Faartoft har været gennem en stor personlig og fysisk proces, og den tager han med på scenen.

Selv om Rasmus Faartoft er vant til at stå på en scene, er det sjældent som sig selv.

Den 25-årige sanger er nemlig uddannet fra Det Danske Musicalakademi og har medvirket i populære forestillinger som "Shu-bi-dua - The Musical", "Klokkeren fra Notre Dame" og familiemusicalen "Seebach", hvor han portrætterede grandprix-værtslegenden Erling Bundgaard.

Men den 23. februar går han på scenen under eget navn til årets melodigrandprix i Jyske Bank Boxen i Herning, hvor han stiller op med nummeret "Hold My Breath".

- Jeg har aldrig prøvet at synge foran et kamera før, så jeg er meget spændt, men jeg glæder mig bare helt vildt, siger Rasmus Faartoft og fortsætter:

- Jeg kan huske, at en af mine lærere engang sagde: "Gulvet er det samme." Så uanset om scenen er kæmpestor, eller om det er lillebitte og intimt, så jeg er stadig den samme. Og så er jeg kun glad for, at mit budskab i sangen kan nå ud til endnu flere mennesker.

Nummeret "Hold My Breath" handler om, at det kan være svært at acceptere sig selv i den verden, vi lever i, men at man er helt okay, som man er, fortæller Rasmus Faartoft.

- Jeg var meget overvægtig som barn og blev mobbet en del. Samtidig var jeg meget interesseret i musik som den eneste i min klasse, så jeg har følt mig meget udenfor.

- Jeg har heldigvis lært med tiden og gennem mit liv, at man er okay, som man er. Det er så fin en sætning, og noget, jeg tit siger til mig selv, siger han.

Selv om Rasmus Faartoft har mødt modstand gennem sit liv, har der samtidig også været vendepunkter.

- Da jeg gik på efterskole, skete der noget. Jeg kom i et andet miljø og hang ud sammen med folk, som havde nogle af de samme interesser som mig, så jeg fik en masse fantastiske venskaber.

- Men da jeg så begyndte i gymnasiet, gik der bajere og Playstation i den, og så begyndte jeg at lægge mig ud og tog meget på igen, fortæller Rasmus Faartoft.

Da han blev optaget på musicalakademiet, tog hans liv endnu en drejning. Og den drejning har formet ham, til den han er i dag, både på og uden for scenen.

- Jeg tabte mig rigtig meget der, fordi jeg begyndte at bevæge mig. For når man går på en skole, som er meget dansebaseret, så kommer det henad vejen.

- Jeg mærkede også, at jeg får det meget bedre med mig selv, når jeg træner og spiser sundt. Så det er noget, der har holdt ved, siden jeg blev færdig på akademiet i 2015, fortæller Rasmus Faartoft.

På musicalakademiet lærte han også at kigge meget indad. Og det har givet en langt større indre ro, fortæller han.

- Når man får lov til at arbejde med sig selv, så bliver man også stærkere.

- Selv om det lyder banalt, så "what doesn't kill you, makes you stronger", siger Rasmus Faartoft.

Processen og den udvikling han har været igennem, håber han også brænder igennem, når han går på scenen til melodigrandprixet med "Hold My Breath".

- Jeg har nogle erfaringer med, som er blevet en styrke. Så hvis jeg koger sangen ned til en bouillonterning med et budskab, så er det, at det er okay, at man er den, man er, siger han.

Dansk Melodi Grand Prix sendes direkte fra Jyske Bank Boxen i Herning lørdag den 23. februar på DR1

I spidsen for showet står tv-værten Kristian Gintberg og den tidligere melodigrandprix-vinder Johannes Nymark.

  • Dansk Melodi Grand Prix 2019
    - Når man får lov til at arbejde med sig selv, så bliver man også stærkere. Selv om det lyder banalt, så "what doesn't kill you, makes you stronger", siger Rasmus Faartoft. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
112

Lokale helte slukker brand på lolland

Guldborgsund

Sommerhus-sensation: - Vi har forrygende travlt

Lolland

Lokal håndboldklub fik "uvurderlig hjælp"

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé