Annonce
Bolig og livsstil

Jesper Binzers vilde festivalminde: De havde sex og stjal vores romerhjelm

I sommeren i 2000 spillede D-A-D og Jesper Binzer på festivalen Smukfest i Skanderborg. Bandet har optrådt på den jyske festival et hav af gange - senest i 2018 (Arkivfoto). Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix

Musiker Jesper Binzer elsker polsk dødsmetal og har for længst droppet at iføre sig læderbukser på festival.

Jesper Binzer er forsanger i rockbandet D-A-D og en af Danmarks allermest erfarne musikere, når det kommer til at spille på festivaler i Danmark og resten af verden.

Få bands har spillet så mange gange på landets største festival, Roskilde Festival, som D-A-D, og i løbet af sidste år spillede bandet - som altid - et hav af festivalkoncerter i hele landet - lige fra Samsø og Langeland til Ringsted og Viborg.

I år har coronakrisen dog betydet, at sommerens festivaler er aflyst.

Derfor giver den 54-årige Bad Craziness-stjerne her et tilbageblik på sine bedste og mest mindeværdige festivaloplevelser gennem årene:

Hvad er din yndlingsfestival?

- Af en eller anden årsag spiller vi altid fedt på Vig Festival. Scenen er høj, og man føler sig omend endnu federe. Og så er det en tilpas "tight" lille festival, så energien flyver ikke til vejrs. Den bliver.

Hvad er din mest mindeværdige oplevelse som optrædende på en festival?

- Der var engang, hvor Stig (bassist i D-A-D, red.) fik stjålet sin romerhjelm på Roskilde Festival. Han ville være romersk centurion i lædernederdel og med kost på hovedet.

- Men i løbet af natten før koncerten var et par kravlet over hegnet til backstageområdet og ind i en af vores lastbiler, hvor de havde haft samleje og scoret den der hjelm som tegn på deres kærlighed.

- Så næste dag måtte vi på fire timer fremskaffe en ny hjelm, og alle rollespil-kontakter kom i spil. Der var utroligt meget had til det der par.

Hvad er din mest mindeværdige oplevelse som gæst på en festival?

- Behemoth på en tysk festival. Selv i dagslys var jeg sikker på, at verden ville gå under. Det er et polsk dødsmetalband, og alt, hvad de foretager sig, opponerer mod det religiøse pres, der er i Polen.

- Det var med flammer og omvendte kors. Det var så stærkt og performancekunst, når det er allerbedst. Da de slog den allersidste tone an, tænkte jeg: "Gud, det var bare en forestilling".

Hvad er det mest nyttige, du har haft med på en festival?

- Det at levere, selv om det ikke er særlig håndgribeligt. Det mest nyttige skulle gerne være, at publikum er gået hjem med en meget mindeværdig oplevelse.

Hvad er det mest unyttige, du har haft med på en festival?

- Det må være dengang i 90'erne med læderbukser, som man altså ikke kan ånde i. Man er fanget i for stramt tøj, og man ser måske fed ud, men man kan godt se i øjnene, at det var et forkert valg.

Hvad vil du savne mest i år ved ikke at skulle optræde eller være gæst på nogen festival?

- Udviklingen i mine rutiner og i min kunst. Jeg er ikke meget for pauser, og det er også derfor, jeg laver soloplader. Det er skønt for min sjæl at holde pause, men det er ikke så skønt for min metier.

D-A-D har spillet hele 11 gange på Roskilde Festival og er sammen med Gnags og C.V. Jørgensen et af de navne, der har gæstet festivalen allerflest gange. (Arkivfoto) Foto: Steen Jespersen/Ritzau Scanpix
  • JESPER BINZER DAD SKANDERBORG FESTIVAL
    I sommeren i 2000 spillede D-A-D og Jesper Binzer på festivalen Smukfest i Skanderborg. Bandet har optrådt på den jyske festival et hav af gange - senest i 2018 (Arkivfoto). Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
  • D.A.D.
    D-A-D har spillet hele 11 gange på Roskilde Festival og er sammen med Gnags og C.V. Jørgensen et af de navne, der har gæstet festivalen allerflest gange. (Arkivfoto) Foto: Steen Jespersen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Bil i brand på motorvejen

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan