Annonce
Bolig og livsstil

Julie Ølgaard fylder 40: Jeg har aldrig haft det bedre i kroppen

Julie Ølgaard træder snart ind i et nyt årti og kan se tilbage på 30'erne, hvor kærligheden og karrieren er kulmineret. (Arkivfoto) Foto: Per Arnesen/Free

Tiden har været en god ven for skuespillerinden Julie Ølgaard, som har fundet ro i sine relationer og har lært at hvile i sig selv og sin karriere.

Onsdag runder skuespillerinden Julie Ølgaard 40 år, og det er ikke spor skræmmende.

Faktisk har hun aldrig haft det bedre, fortæller hun.

- Jeg har aldrig hvilet så meget i mig selv, i min karriere, i min familie og i min krop, som jeg gør lige nu, siger Julie Ølgaard.

- Så jeg kan se mig i spejlet og være tilfreds. Ikke kun med udseendet men med hele pakken. Det kunne jeg altså ikke gøre, da jeg var 20 år, tilføjer hun.

Julie Ølgaard har fundet roen i at lade tingene gå sin gang og slapper mere af i sine relationer efter, at hun er blevet bedre til at prioritere.

Men hun er også opmærksom på, at den ro, hun har fundet i tilværelsen, er kommet med alderen og de dertilhørende erfaringer, som da hun for fire år siden blev mor for første gang til sin søn, Cooper, som hun har sammen med ægtemanden, Gustav Muus.

Parret har også en toårig datter, Roxie.

- Det er vigtigt at lære, at man ikke dør af at gå glip af noget. Det er der ingen, der dør af, siger Julie Ølgaard og fortsætter:

- Det lyder som den største kliché i hele verden, men det er rigtigt: Vær til stede der, hvor du er, og lad være med at tænke over, hvad der skal ske langt ude i fremtiden, lyder det fra den erfarne skuespillerinde, som fik sit store gennembrud i filmen "Midsommer" tilbage i 2003.

Siden har hun spillet med i en række danske spillefilm og etablerede i 2005, sammen med veninderne og kollegaerne Laura Christensen og Neel Rønholt, Teater N.I.P.S. for at få unge i teateret.

Og for den 39-årige skuespillerinde går det stadig fremad i karrieren, hvor der er masser tilbud om arbejde både foran og bag kameraet.

- Jeg bliver tilbudt nogle skidesjove roller, som er lidt mere voksne, hvilket jeg gerne har villet i mange år, og jeg bliver pludselig ringet op og spurgt om, jeg vil instruere ting, som jeg ikke selv har skrevet. Og det er jeg så stolt af, stråler Julie Ølgaard.

Selv om det går godt i karrieren, er det allervigtigste relationen til venner og familie for den 39-årige skuespillerinde.

En prioritering, som giver hende langt mere tid og overskud.

- Jeg har nu lært at prioritere, hvem jeg gerne vil se og bruge min tid på, og det har været vildt sundt for mig. Jeg har gerne villet alt og har haft dårlig samvittighed, hvis jeg ikke nåede at få set alle.

- Nu har jeg fundet ud af, at jeg hellere vil bruge mere tid med de rigtige mennesker, der rigtig betyder noget, end at bruge halv tid på 1000 mennesker, som man godt kan lide, men ikke er dem, der er der, når lortet brænder på, siger Julie Ølgaard.

  • Per Arnesen
    Julie Ølgaard træder snart ind i et nyt årti og kan se tilbage på 30'erne, hvor kærligheden og karrieren er kulmineret. (Arkivfoto) Foto: Per Arnesen/Free
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Minister i vildrede: "Hvad er det, Lolland vil?"

Lokal nyt

Alt for våde marker: De er ærgerlige og frustrerede

Sport

Afklapsning på banen: Men Birgit, Jessica, Tine og Trine var med til rekordens aften

Erhverv

Nyt stort underskud i Coop: 717 millioner i minus!

Guldborgsund

Brand i ejendom: - Den var godt udviklet, da vi ankom

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Frygter for idyllen: Overraskede, kede af det og indignerede

Guldborgsund

Camillas umulige kamp: 300 har takket nej

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Indland

Forventer flere kraftige brag omkring udbrændt Børsen

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret