Annonce
Bolig og livsstil

Kasper Holten: Jeg slås en hel del med dødeligheden

Kasper Holten er tilbage fra London og instruerer som en af sine første store opgaver succesmusicalen "The Book of Mormon" på Det Ny Teater. Her fortæller han om sin tro. Foto: Scanpix/Linda Kastrup

Den tidligere operachef tror ikke på Gud, og det betyder, at han ofte kæmper med følelsen af meningsløshed.

Instruktør Kasper Holten er i øjeblikket ved at lægge sidste hånd på musicalen "The Book of Mormon", og det har sat en masse tanker i gang om tro og religion.

Som ung prøvede han at finde sin egen tro på Gud, men det lykkedes aldrig rigtigt, og i dag fylder tanken om, at vi en dag skal dø, meget for den tidligere chef for Den Kongelige Opera.

Her fortæller han om sin tro:

Hvilken tro er du opdraget i?

- En helt almindelig protestantisk, gennnemsnitslig dansk kristendom. Min mormor var forholdsvis religiøs og fortalte ofte historier fra Bibelen og tog os med i kirke. Min far er ateist, og min mor er sådan gennemsnits-dansk troende, vil jeg gætte på. Men jeg har faktisk aldrig spurgt hende.

- Da jeg gik til præst før min konfirmation, blev jeg en overgang meget grebet af kristendommen og af at forstå historierne og opfattede mig selv som troende, men i bagklogskabens lys kan jeg godt se, at jeg nok nærmere har siddet og analyseret prædikerne som teaterforestillinger.

Hvad tror du på i dag?

- Jeg tror ikke rigtig på noget. Jeg er nok det, man kalder fuldblodsateist. Jeg tænker meget over det i forbindelse med "The Book of Mormon", og nogle gange ville jeg ønske, at jeg troede på noget.

- Jeg er 44 år gammel, og det er en alder, hvor man som mand begynder at tænke over, at nu er halvdelen af tiden på Jorden gået, og en dag skal jeg dø, og var det så det? Jeg slås en hel del med dødeligheden. At det bare er det, når man dør. Grundlæggende er jeg i min sjæl fortvivlet over den tanke. Men man kan ikke bare vælge at tro på noget. Og jeg er nok for logisk et menneske til det.

Hvordan dyrker du din tro?

- Når man ikke tror, så er der den udfordring, at meningsløsheden står og lurer på hvert gadehjørne, og det synes jeg, er en kamp hele livet. Der er enormt meget mening i at få børn og en familie, men når børnene så bliver store, så begynder meningsløsheden at melde sig som en angst igen.

- I den forstand er udfordringen jo så at finde ud af, hvad meningen med livet så er, hvad er det, der betyder noget? I bogen "The Hours" skriver forfatteren, at det handler om at samle på de lykkelige øjeblikke. Man kan ikke bestille dem, men man kan forsøge løbende at tænke over, hvad der giver de bedste omstændigheder for, at de lykkelige øjeblikke kan indtræffe.

Hvornår har du sidst tvivlet?

- Selv om jeg ikke tror på Gud, kan jeg godt undre mig over, hvordan mennesket i al sin kompleksitet med sin bevidsthed og hjørner og kroge bare kan være opstået ud af det blå. Det er svært at forstå, men det får mig ikke til at tro. Samtidig vil jeg sige, at hvis jeg en dag vågnede op og troede på Gud, ville det være højst udramatisk for mig, men det føles ikke, som om det nogensinde kommer til at ske.

Tror du på et liv efter døden?

- Desværre ikke. Jeg ville ønske, jeg gjorde. Jeg synes, det største og sværeste i livet er tanken om, at vi skal dø, og at der ikke venter noget andet på den anden side. At man ikke engang kan være ked af det, fordi man bare ikke findes. Det er svært.

- Jeg tror på et liv på Jorden og på, at vi skal gøre det bedste med det, vi har. Det gør, at vi nogle gange kommer til - som dronning Margrethe også sagde i sin nytårstale - at åbne for mange døre, fordi vi gerne vil det hele. Det kan jeg især genkende fra mit arbejdsliv. Og der kommer altså et tidspunkt, hvor man er nødt til at vælge noget fra.

"The Book of Mormon" har premiere på Det Ny Teater den 25. januar.

  • Linda Kastrup
    Kasper Holten er tilbage fra London og instruerer som en af sine første store opgaver succesmusicalen "The Book of Mormon" på Det Ny Teater. Her fortæller han om sin tro. Foto: Scanpix/Linda Kastrup
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken