Annonce
Bolig og livsstil

Kongeskibet har løst problemer og sejler med dronningen

Dronning Margrethe er lørdag gået om bord på kongeskibet. (Arkivfoto). Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

"Dannebrog" sejler lørdag til Aalborg med dronningen, efter at skibet har fået gang i motoren igen.

Dronning Margrethe er lørdag gået om bord på kongeskibet "Dannebrog", hvor hun har sommerresidens, efter at skibets motor er blevet repareret.

Det fortæller chefen for kongeskibet, kommandørkaptajn Peter Schinkel Stamp.

Skibet, der i øjeblikket befinder sig i København, sejler søndag til Aalborg, hvortil det ankommer mandag. Dronningen, der gik om bord lørdag klokken 11, vil tage ophold i Trend, og skibet vender tilbage til København med dronningen 3. august.

Det mere end 90 år gamle skib har haft et dobbelt motorstop. Det er uvist, hvad årsagen var, fortæller Peter Schinkel Stamp.

Motorstoppet fik tidligere i juli konsekvenser for dronningens plan om at besøge Grønland og Færøerne.

Da dronning Margrethe besøgte Færøerne, var det nemlig meningen, at skibet skulle have ledsaget den 81-årige regent. I stedet måtte hun ankomme i fly.

24. juli skulle skibet være sejlet mod Grønland, men det besøg er udsat.

Formanden for Grønlands landsstyre, Múte B. Egede, har under henvisning til smittesituationen anmodet om, at dronningens besøg udsættes.

Skibet er dog klar til at sejle til Grønland, når det kan lade sig gøre, fortæller Peter Schinkel Stamp. Han føler sig tryg ved skibet.

- Det kan det, det er min klare vurdering. Jeg føler mig igen tryg ved, at det her er et velfungerende skib, og jeg er overbevist om, at den årsag, der har været, er blevet elimineret, siger han.

- Vi har kigget på vores gasolie, som var helt ren, og vores smøreolie, hvor der heller ikke var nogen problemer. Alt det, som kan have været årsag til en fejl, har man kigget på og udskiftet, renoveret og repareret, og så skal det testes, som vi har gjort nu. Desværre kan vi ikke lige sætte fingeren på den ene årsag, siger han.

Skibet har skullet gennemgå 100 timers sejlads og har indsamlet data, der er videregivet til Forsvaret, der forsøger at finde årsagen til problemet.

- Maskineriet fungerer igen umiddelbart upåklageligt, men vi vil jo gerne have fastlagt den egentlige årsag. Det håber vi, at de her data kan afsløre, siger Peter Schinkel Stamp.

Skibet har en besætning på 37 personer, der lørdag tog imod dronningen.

Hun vil også være til stede på skibet fra 3.-9. august, men det er uvist, hvor skibet vil befinde sig i den periode.

  • Dronningen
    Dronning Margrethe er lørdag gået om bord på kongeskibet. (Arkivfoto). Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Sommerhus-sensation: - Vi har forrygende travlt

Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd