cookie-og-privatlivspolitik
Maj måned står i fejringens tegn for tronarvingen. Den 14. maj kunne kronprins Frederik og kronprinsesse Mary markerer deres 16-års bryllupsdag. Den 26. maj er der atter fejring i kongehuset, for der fylder kronprinsen nemlig 52 år. (Arkivfoto)
Maj måned står i fejringens tegn for tronarvingen. Den 14. maj kunne kronprins Frederik og kronprinsesse Mary markerer deres 16-års bryllupsdag. Den 26. maj er der atter fejring i kongehuset, for der fylder kronprinsen nemlig 52 år. (Arkivfoto)
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Gossip

Kronprins Frederik fylder år: Fødselsdagsplanerne forpurret

Ligesom resten af landet har foråret udviklet sig anderledes grundet coronapandemien.




26. maj 2020 kl. 06:30 Af Ritzau

Annonce

Det forgangne år har været begivenhedsrigt for kronprins Frederik, der tirsdag den 26. maj fylder 52 år.

2020 har budt på helt nye omgivelser for kronprinsparret og børnene, prins Christian på 15 år, 13-årige prinsesse Isabella og de 9-årige tvillinger, prins Vincent og prinsesse Josephine.

I begyndelsen af året flyttede familien til Schweiz, hvor børnene skulle gennemgå et 12 uger langt skoleophold.

Her afslørede kronprinsen, at familien boede i en skihytte i Verbier, som kronprinsparret har ejet siden 2009.

Flere medier kunne efterfølgende berette, at kronprinsparrets private skihytte var blevet lejet ud.

Det blev kritiseret fra flere kanter, og derfor besluttede parret at stoppe udlejningen, oplyste kongehuset efterfølgende.

Det var ikke kun kritik, som ramte familien. Det gjorde en ulykke også. Under skiløb på pisterne skadede kronprinsen sin skulder, som efterfølgende måtte opereres på Rigshospitalet i København.

Kort tid efter genankomsten til Schweiz rejste kronprinsen - denne gang med hele familien - atter tilbage til Danmark.

Børnenes skoleophold blev afbrudt grundet coronapandemiens udvikling, hvorfor kronprinsfamilien tog hjem til Amalienborg Slot, hvor de til daglig bor i Frederik VIII's Palæ.

De kommende måneder opholder kronprinsfamilien sig dog i deres anden bolig, Kancellihuset ved Fredensborg Slot, oplyste kongehuset i april.

Ligesom store dele af befolkningen er det, er også kongehuset berørt af coronakrisen, og store dele af kongehusets kalender er ryddet for officielle arrangementer.

Da kronprinsen rundede 50 år i 2018, markerede han dagen med løbet Royal Run. Og sidste år valgte kongehuset at gentage succesen, hvor titusindvis af løbeglade danskere tilmeldte sig motionsløbet.

Også i år var der arrangeret Royal Run, men grundet coronapandemien er løbet blevet aflyst.

Den sportsglade tronarving skulle også have været til de olympiske sommerlege i Japan i sit hverv som medlem af Den Internationale Olympiske Komité, men legene er grundet coronapandemien udsat til næste år.

Coronakrisen har dog også fået kronprinsen til at vise helt nye sider af sig selv.

Ligesom alle andre danskere kunne heller ikke kronprinsen komme til frisøren, mens mange forretningsdrivende med tæt kundekontakt måtte holde lukket efter myndighedernes anvisninger for at dæmme op for coronavirusset.

Det gav også kronprinsen en del længere hår, end danskerne almindeligvis ser ham med, og på Instagram delte han efterfølgende sin første tur hos frisøren efter den gradvise genåbning, hvilket vakte masser af likes og kommentarer på det sociale medie.

Fødselsdagen i år bliver under alle omstændigheder fejret med mindre pomp og pragt sammenlignet med kronprinsens 50-års fødselsdag for to år siden.

Der kom gæster fra ind- og udland og markerede kronprinsens runde dag.

Kronprins Frederik kom til verden i 1968 og blev døbt Frederik André Henrik Christian.

Han har en kandidat i statskundskab fra Aarhus Universitet og læste undervejs også på Harvard University i USA.

Derudover kan han bryste sig af flere militære titler og har blandt andet gjort tjeneste i Frømandskorpset.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: MARTIN WOUTERS

hvordan bliver der smidt… 01. juli 2020 kl. 16.46

AF: MARTIN WOUTERS

have bad ved slotsbrygge 01. juli 2020 kl. 10.01

AF: PER HØYEM

VINDMØLLER 29. juni 2020 kl. 12.36

AF: MARTIN WOUTERS

måske masse af… 29. juni 2020 kl. 10.23

AF: JOHN WENNERWALD

Skinner frem for bus 28. juni 2020 kl. 23.26

AF: JOHN WENNERWALD

Statslige arbejdspladser… 21. juni 2020 kl. 21.51

Annonce