Annonce
Bolig og livsstil

Lennons drabsmand søger om prøveløsladelse for tiende gang

Mark David Chapman var 25 år, da han i december 1980 skød og dræbte John Lennon foran musikerens lejlighed på Manhattan i New York. Foto: Handout/arkiv/Reuters

John Lennons drabsmand, Mark David Chapman, har forsøgt at blive prøveløsladt hvert andet år siden 2000.

For tiende gang får Mark David Chapman, der skød og dræbte den tidligere Beatles-stjerne John Lennon, mulighed for at søge om prøveløsladelse.

Anmodningen ventes mandag, og ifølge nyhedsbureauet AP vil der falde en afgørelse inden for to uger efter høringen.

63-årige Chapman afsoner en dom på mellem 20 års fængsel og livstid i Wende Correctional Facility i det vestlige New York for drabet på Lennon den 8. december 1980.

John Lennon blev skudt og dræbt foran sit hjem tæt ved Central Park på Manhattan i New York.

Mark David Chapman er mentalt forstyrret, men blev alligevel berettiget til at søge om prøveløsladelse første gang i 2000.

Han har hidtil begrundet sine ansøgninger med, at han ikke længere er psykisk ustabil eller udgør nogen fare for samfundet.

Det er to år siden, at Chapman senest ansøgte om at blive sat på fri fod.

Dengang begrundede myndighederne afslaget på Chapmans ansøgning om prøveløsladelse med, at det "ville være uforeneligt med samfundets ve og vel og underminere respekten for lovgivningen".

John Lennon ville være 77 år i dag, hvis han stadig levede. Han blev født i Liverpool i 1940 og nåede skyhøj popularitet som frontfigur sammen med Paul McCartney i det legendariske band The Beatles.

Lennon var ved sin død gift med den japanske kunstner Yoko Ono. De to viede deres liv til pacifisme.

Yoko Ono er en kendt modstander af at lade Chapman blive prøveløsladt.

Hun har gentagne gange sagt, at hverken hun eller parrets to sønner ville føle sig trygge, hvis han gik frit på gaden, skriver nyhedsbureauet AFP.

Drabet på John Lennon efterlod en verden af musikelskere i sorg og chok.

Mark David Chapman har senere forklaret drabet med, at han hørte stemmer og bare gerne ville være berømt.

- Jeg er ked af al den smerte, jeg har forårsaget. Jeg er ked af at være sådan en stor idiot og vælge den forkerte vej til berømmelse og anerkendelse, lød det fra Chapman ifølge USA Today i forbindelse med sin anmodning om prøveløsladelse i 2014.

Hver gang Chapman har bedt om prøveløsladelse, har Yoko Ono sendt et brev til høringsudvalget, hvori hun begrunder, hvorfor han ikke bør løslades.

  • A mug-shot of Mark David Chapman, who shot and killed John Lennon, is displayed
    Mark David Chapman var 25 år, da han i december 1980 skød og dræbte John Lennon foran musikerens lejlighed på Manhattan i New York. Foto: Handout/arkiv/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

Togdrømmen knust: Den togtur til København er en illusion

Guldborgsund

Sofie Amalie lever med en livslang gæld

Sundhed

Foruroligende kortlægning: Her er risikoen for tidlig død voldsom

Indland

Kommuner vil hellere bruge tid på børn end måltal

112

Færgerejsende fanget: Havde farlig genstand gemt i tasken

Guldborgsund

110 nye boliger på vej: - Jeg må lige knibe mig selv i armen

Lolland

Opråb fra sognepræst: Risiko for, at kirken lukker

Sport

Få måneder før OL: To NFH-spillere udtaget til landsholdet

Sport

Ny landsholdstrøje overrasker med lokal detalje

Indland

Cirka 840 kilo narko er fundet ved Sjællands Odde

Vejret

Lunefuldt forårsvejr bringer regn og blæst - og en smule sol

Indland

Gør klar til massiv oprustning mod ny pandemi

112

Alt, alt for hurtigt: Bilist kørte 91 km/t inde i byen

Erhverv

Snart sparkes kæmpebyggeri i gang: - Samarbejdet er fremragende

Guldborgsund

Nyt telefonbedrageri: Sådan snød de hævekortet fra ældre

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Truet træleopard bidt ihjel: - Helt ekstremt øv

Sport

Ærlig cheftræner efter nederlag: - Vi kan ikke bare krølle Skive sammen

Sport

Spændende pokallodtrækning: - TSØ skal møde gamle kendinge

112

Nu udrustes vores lokale politi med strømpistoler

Erhverv

Prisvindende lokal møbelproducent begæret konkurs

Guldborgsund

Derfor fløj kampflyene over Falster

112

Tiltalt for drab på spædbarn vil skilles