cookie-og-privatlivspolitik
Auktionarius Oliver Barker modtager bud på Picasso-maleriet "Femme au beret rouge-orange", der ses i baggrunden.
Auktionarius Oliver Barker modtager bud på Picasso-maleriet "Femme au beret rouge-orange", der ses i baggrunden.
Foto: Bridget Bennet/Reuters

Gossip

Maleri af Picassos elskerinde solgt for 255 millioner kroner

Den store højdespringer ved en Picasso-auktion i Las Vegas var maleriet "Femme au beret rouge-orange".




24. oktober 2021 kl. 05:10 Af Ritzau

11 værker af den verdenskendte spanske kunster Pablo Picasso er blevet solgt ved en auktion i Las Vegas for mere end 100 millioner dollar natten til søndag dansk tid.

Beløbet svarer til omkring 640 millioner kroner.

Auktionen regnes for at være den mest værdifulde auktion af Picasso-værker nogensinde.

Det mest indbringende værk var maleriet "Femme au beret rouge-orange" fra 1938. Billedet forestiller en af Picassos elskerinder, Marie-Therese Walter.

Maleriet blev solgt for 40,5 millioner dollar, hvilket var ti millioner dollar mere end forventet. I danske kroner svarer det til en pris på 255 millioner.

Annonce

De store portrætter "Homme et Enfant" og "Buste d'homme" blev solgt for henholdsvis 24,4 millioner dollar og 9,5 millioner dollar, mens mindre værker af keramik som "Le Dejeuner sur l'herbe" blev solgt for 2,1 million dollar.

Købernes navne blev ikke oplyst.

Auktionen blev afholdt på Bellagio-hotellet i Las Vegas, hvor værkerne har været udstillet i årevis.

Den fandt sted to dage før den spanske kunstners 140-årsfødselsdag den 25. oktober.

Fem af malerierne havde hængt i hotellets restaurant, Picasso. Restauranten vil fortsat udstille 12 andre værker fra kunstneren.

Annonce

Pablo Picasso har en særlig status i kunstverdenen, og prisen på hans værker er mangedoblet gennem årene.

Han blev født i 1881 og blev allerede efter sin død i 1973 anset som en af det 20. århundredes største kunstnere.

Rekorden for et Picasso-maleri har "Les Femmes d'Alger" (Version O). Det farverige og kubistiske oliemaleri af en algerisk kvinde blev i 2015 solgt for 179,4 millioner dollar af auktionshuset Christie's.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: PER HØYEM

Folketidende er i vinter dvale. 06. december 2021 kl. 12.15

AF: PER HØYEM

Tine Vinther Clausen har… 06. december 2021 kl. 12.04

AF: LISE-LOTTE MOTYKA

Dagens Buket 24. november 2021 kl. 14.38

AF: MICHAEL SKOVBON

Hallo Folketidende!!!! 17. november 2021 kl. 11.59

AF: PER HØYEM

Tine Vinther Clausen vil… 16. november 2021 kl. 01.15

AF: JONAS SYLVESTER KASPERSEN

CO2 pris forklaret for Konservative 15. november 2021 kl. 16.12

Annonce

ANNONCE