Annonce
Bolig og livsstil

Matthesen udgiver livsstilsbog: Træt af falske profeter

I bogen introducerer Anders Matthesen gennem sit alter ego A. Matthesen dronesynet - ej at forveksle med helikopterperspektivet. Fremfor at fokusere på den sorte prik skal man i stedet kigge på den hvide væg. - En helikopter larmer også, så du skræmmer dem, du skal betragte, væk, kan man sige. Dronen hænger der bare helt lydløst og betragter. Det er den sindstilstand, du vil få, når du kigger på dig selv med dronesyn, siger A. Matthesen. (Arkivfoto). Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Anders Matthesen har gennem sit alter ego A. Matthesen forfattet bogen "Livsstil er en livsstil".

Livsstilscoach, firstmover, selvhjælpsguru, ernæringsekspert, krystalhealer, hestehvisker, åndemaner, lykkejæger, regnbuefanger, vægtvogter, stifinder, flottenhejmer med baggårdspuma i ascendanten samt autodidakt indretningsarkitekt.

Multikunstneren Anders Matthesen står bag bogen "Livsstil er en livsstil", som er forfattet af hans alter ego A. Matthesen.

Ifølge forfatteren er "Livsstil er en livsstil" en selvhjælpsbog, der kan hjælpe dig til at hjælpe dig selv - med selvhjælp.

- Jeg syntes, verden trængte til sådan en bog - og så kedede jeg mig under karantænen. Og så var jeg lidt træt af de mange falske profeter på markedet, fortæller Anders Matthesen.

- De fleste livsstilseksperter har ikke meget humor og tager sig selv meget alvorligt. Jeg tror mere på komikken. Jokes kan rent faktisk ændre ens liv. Og det kan bøger åbenbart også, lyder det fra den 46-årige multiartist.

Oneliners og Gajol-klingende citater begyndte under coronapandemien at poppe op fra Anders Matthesens Instagram-profil, hvor han indtog rollen som coachen og alter egoet A. Matthesen. Og siden begyndte de også at tage form som en bog.

Spørger man Anders Matthesens alter ego A. Matthesen er denne bog ikke endnu en i rækken af selvhjælpsbøger skrevet af selvudnævnte eksperter, der med deres unikke tilgang giver garanti for stramme baller med kagekuren, eller hvordan man slår sin løberekord ved at visualisere en raket.

Ifølge A. Matthesen er der ikke den store forskel mellem ham og selve Anders Matthesen. Alter egoet A. Matthesen er hans fulde potentiale, lyder det fra hovedpersonen selv.

- Jeg ved ikke, hvad fanden det var, der gjorde, at jeg lige pludselig en eller anden dag tænkte: Nu sætter jeg mig ned. Jeg tror, jeg kedede mig - og så begyndte jeg at skrive en lille smule. Og så sendte jeg det til min redaktør, og hun sagde bare med det samme: Det der må vi ikke snyde resten af verden for! Der er vigtige budskaber og kæmpe sandheder, fortæller A. Matthesen.

- Jeg synes, at livsstil bare er blevet noget, man bare tager ned fra hylden i bogform. "Nå, hvad siger du, B.S.? Nå, hvad siger du, Christian Stadil? Nå, hvad siger du, Christiane?" Eller hvem det nu er. Så læser man lidt og sætter den tilbage på hylden, hvor jeg i stedet siger: Livsstil er en livsstil.

- Det er en måde at leve på. Og på den måde synes jeg, at titlen er rammende. Det er noget, man skal tilse hver dag. Der er mange falske profeter. Det har jeg set på i mange år. Alle dem, der hævder at have lykken til salg.

Det hævder A. Matthesen selv, at han ikke har.

- Ligesom de buddhistiske munke går og tigger, så er det ikke, fordi de ikke vil lave noget. Det er for at give andre folk muligheden for at give dem en almisse og muligheden for at lade folk forbedre deres karma. Og derfor lever de fleste buddhistiske munke som tiggere for at forbedre andres karma. Og vi er lidt ude i det samme, siger han og uddyber:

- Hvis folk går ud og køber min bog, så investerer de i deres egen lykke, og på den måde er det egentlig ikke for min skyld, at bogen koster penge - det er for folks egen skyld. Og så går alle pengene ubeskåret til børn. Mine børn.

Og apropos børnene, så får poderne højtlæsning dagligt, fortæller A. Matthesen.

- På et eller andet tidspunkt kan det være, at de river sig løs fra reden og går deres egen vej. Og der føler jeg, at det mindste, jeg ligesom kan give dem, er de guldkorn og værktøjer, jeg selv har erfaret, siger han.

- Og så må det være op til dem at sortere i det og lave de fejl, det vil afstedkomme, og så måske finde tilbage til bogen.

Uden at spoile for meget, så kan man blandt andet lære at kurere træthed med søvn og opnå erkendelsen af, at hvis lykken ligger i at være tynd, så var der nok lidt flere, der var det.

- Da jeg fik det sorte bælte i at leve, syntes jeg, at det var det på tide at give videre. Bogen kunne være en moderne Emma Gad. En dannelse til de unge. Det dur jo heller ikke længere at lære at spise pænt med Anders And-blade under hver arm, siger A. Matthesen og tilføjer:

- Jeg håber da, at folk bliver lykkelige af den. Måske finder de noget, de kan bruge, eller også vil de forhåbentlig hygge sig med den.

"Livsstil er en livsstil" er netop udkommet på forlaget Gyldendal.

Man siger som bekendt, at et billede siger mere end tusind ord, og i "Livsstil er en livsstil" suppleres ord og anekdoter med en øm billedside. A. Matthesen er foreviget i alt fra åbenstående skjorte med vinden blæsende i det karseklippede hår til nonchalant liggende i et badekar og i øm omfavnelse med en porre. A. Matthesen har fået knipset fotoseancen af en ægte livsstilsfotograf. - Hun har prøvet det før det der med brombær på egetræsborde og svensk landlig idyl med sejlgarn og stikkelsbærkompot på flaske, forklarer han. Foto: Sarah Sanctuary Williams/PR-foto/Free
Anders Matthesen begyndte at rappe som 12-årig under navnet DJ And. Mellem numrene lavede han længere og længere sekvenser og blev opfordret til at deltage i DM i standup. Han kom på andenpladsen og begyndte at optræde på comedyklubber rundt om i landet og præsenterede siden sit første onemanshow, "Fra ende til Anden", i 1998. Det helt store gennembrud kom, da han lavede sketcher til DR's "Børneradio" og udgav pladen "Hva' snakker du om?" med en række af indslagene. Siden har han lavet adskillige anmelderroste shows, udgivet rapplader, lavet julekalenderen "Jul på Vesterbro" og filmatiseret sine "Ternet Ninja"-bøger og fortællingen om "Terkel i knibe". Og det er blot et udpluk af den 46-årige multikunstners omfangsrige repertoire. Foto: Sarah Sanctuary Williams/PR-foto/Free
- Den visdom, jeg lægger for dagen, og de paroler, jeg kommer med, er noget, man måske kan sige, er opstået på trods. Ligesom en lotusblomst blomstrer i mudderet. Uden at trutte i eget horn vil jeg sige, at jeg har været min egen fakkel og mit eget lys, lyder det fra Anders Matthesens alter ego A. Matthesen. Foto: Sarah Sanctuary Williams/PR-foto/Free
  • Anders Matthesen
    I bogen introducerer Anders Matthesen gennem sit alter ego A. Matthesen dronesynet - ej at forveksle med helikopterperspektivet. Fremfor at fokusere på den sorte prik skal man i stedet kigge på den hvide væg. - En helikopter larmer også, så du skræmmer dem, du skal betragte, væk, kan man sige. Dronen hænger der bare helt lydløst og betragter. Det er den sindstilstand, du vil få, når du kigger på dig selv med dronesyn, siger A. Matthesen. (Arkivfoto). Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
  • AM12
    Man siger som bekendt, at et billede siger mere end tusind ord, og i "Livsstil er en livsstil" suppleres ord og anekdoter med en øm billedside. A. Matthesen er foreviget i alt fra åbenstående skjorte med vinden blæsende i det karseklippede hår til nonchalant liggende i et badekar og i øm omfavnelse med en porre. A. Matthesen har fået knipset fotoseancen af en ægte livsstilsfotograf. - Hun har prøvet det før det der med brombær på egetræsborde og svensk landlig idyl med sejlgarn og stikkelsbærkompot på flaske, forklarer han. Foto: Sarah Sanctuary Williams/PR-foto/Free
  • AM33
    Anders Matthesen begyndte at rappe som 12-årig under navnet DJ And. Mellem numrene lavede han længere og længere sekvenser og blev opfordret til at deltage i DM i standup. Han kom på andenpladsen og begyndte at optræde på comedyklubber rundt om i landet og præsenterede siden sit første onemanshow, "Fra ende til Anden", i 1998. Det helt store gennembrud kom, da han lavede sketcher til DR's "Børneradio" og udgav pladen "Hva' snakker du om?" med en række af indslagene. Siden har han lavet adskillige anmelderroste shows, udgivet rapplader, lavet julekalenderen "Jul på Vesterbro" og filmatiseret sine "Ternet Ninja"-bøger og fortællingen om "Terkel i knibe". Og det er blot et udpluk af den 46-årige multikunstners omfangsrige repertoire. Foto: Sarah Sanctuary Williams/PR-foto/Free
  • AM55555
    - Den visdom, jeg lægger for dagen, og de paroler, jeg kommer med, er noget, man måske kan sige, er opstået på trods. Ligesom en lotusblomst blomstrer i mudderet. Uden at trutte i eget horn vil jeg sige, at jeg har været min egen fakkel og mit eget lys, lyder det fra Anders Matthesens alter ego A. Matthesen. Foto: Sarah Sanctuary Williams/PR-foto/Free
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Camillas umulige kamp: 300 har takket nej

Guldborgsund

Brand i ejendom: - Den var godt udviklet, da vi ankom

Lolland

Frygter for idyllen: Overraskede, kede af det og indignerede

Indland

Forventer flere kraftige brag omkring udbrændt Børsen

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Annonce
Annonce
Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken