Annonce
Bolig og livsstil

Mille Dinesen: Min livssituation er vendt op og ned

- Jeg har meget erfaring med dramaer og komedier, og det elsker jeg. Men jeg kunne godt tænke mig at prøve kræfter med andre genrer som eksempelvis krimier eller thrillere, siger Mille Dinesen. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Mille Dinesen, der spiller hovedrollen i den nye film "Tag min hånd", har også oplevet at måtte tage et opgør med sit liv efter kriser.

Mille Dinesen er ikke gledet gennem tilværelsen.

Men det gør de færreste mennesker, mener skuespillerinden.

Og derfor vil mange måske kunne spejle sig selv i den situation, som hovedpersonen Maja oplever i den nye film "Tag min hånd".

En karakter, som Mille Dinesen spiller.

- Mange oplever jo at få revet fundamentet væk under sig, hvor man skal genfinde sig selv og få defineret sine værdier på ny, siger den 47-årige skuespillerinde og tilføjer:

- Og hvor man må frigøre sig fra det vante og finde en ny identitet.

Den romantiske komedie handler om lægen Maja, hvis mand, Claes, der spilles af Ulrich Thomsen, pludselig vil skilles.

Hele hendes verden flipper, og Maja, som normalt er et tryghedsmenneske, kæmper for at komme på benene igen, samtidig med at økonomien skranter, og teenagesønnen havner i problemer, og mens at hun får sig en ung elsker.

I virkeligheden er det et portræt af en kvinde, som må vende om på tilværelsen, mener Mille Dinesen.

En oplevelse, hun også selv kan spejle sit liv i. På flere måder.

I 2001 fik hun i en alder af 27 år konstateret sklerose. Selv om det ikke var en grundsikker diagnosticering, men lægernes bedste bud på, hvorfor hun oplevede en summen i benene, var ordene nok til at ændre hendes liv.

- Når man først har fået den besked af en mand i en hvid kittel, slipper man det aldrig. Det vendte op og ned på hele min livssituation, fortæller Mille Dinesen.

Beskeden førte til flere år med forsøg på at få sin krop i bedring - i en lidt for stærk grad, fortæller skuespilleren, som, når hun ser tilbage, mener, at hun i perioden lagde låg på sit liv.

Hun blev kontrolleret med sin mad og motion og levede generelt fanatisk, fortæller hun.

- På et tidspunkt måtte jeg finde balancen, så jeg kunne frigøre mig selv fra den kontrol.

Frem til nu har Mille Dinesen ikke mærket sygdommen. Og en skanning viste senere ingen tegn på sklerose.

Selv om det har været hårdt, er kriser generelt til for udvikling, mener hun. Og det behøver ikke være noget, der slår ned nu og her, men kan også være en situation, der følger en gennem længere tid.

Et eksempel fra hendes eget liv er, hvordan hun gennem lang tid forsøgte at blive gravid, inden hun i 2018 endelig ventede sin nu treårige søn, Eddie.

- De små skuffelser blev en del af mit liv og noget, jeg blev nødt til at prøve at leve med i min hverdag, siger hun og tilføjer:

- Jeg gav mig selv lov til at være ked af det. Men jeg prøvede også at sige til mig selv, at det ikke måtte fylde alt.

Den nye film repræsenterer også en omstilling for Mille Dinesen rollemæssigt.

Gennem ti år har skuespilleren været ansigtet på den rapkæftede lærer Rita fra tv-serien af samme navn.

En rolle, som hun har nydt at spille. Men Mille Dinesen har også fundet glæde i at påtage sig helt nye gevandter som den kontrollerede læge Maja, der i sin karakter nærmest er den diametrale modsætning af Rita.

- Det var også en del af grunden til, at jeg sagde ja til rollen. Selvfølgelig vil jeg gerne give mig i kast med en anden psykologi, fordi det udfordrer skuespilleren i mig, fortæller hun.

Mille Dinesen føler sig generelt privilegeret i sit arbejdsliv. Men hun ser også på fremtiden med mod på nye udfordringer.

- Jeg kunne godt tænke mig at prøve at spille en psykopat eller et sygt menneske. Det kunne være sjovt at komme helt derud, hvor man skal finde noget i sig selv, som ligger en fjernt.

"Tag min hånd" har premiere den 27. januar.

Mille Dinesen slog i 00'erne igennem med sin rolle som singlepigen Nynne, der både har været hovedperson i en tv-serie og filmen "Nynnes Dagbog". Siden har hun blandt andet spillet med i "Min søsters børn i Afrika" og tv-serierne "Borgen" og "Rita". (Arkivfoto). Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
  • Ny sæson af Rita
    - Jeg har meget erfaring med dramaer og komedier, og det elsker jeg. Men jeg kunne godt tænke mig at prøve kræfter med andre genrer som eksempelvis krimier eller thrillere, siger Mille Dinesen. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
  • Mille Dinesen
    Mille Dinesen slog i 00'erne igennem med sin rolle som singlepigen Nynne, der både har været hovedperson i en tv-serie og filmen "Nynnes Dagbog". Siden har hun blandt andet spillet med i "Min søsters børn i Afrika" og tv-serierne "Borgen" og "Rita". (Arkivfoto). Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Guldborgsund

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Annonce
Annonce
112

105 taget i fartkontroller

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere