Annonce
Bolig og livsstil

Molly Egelind: Jeg accepterer ikke jul før 1. december

Molly Egelind har fødselsdag halvanden uge før december. Derfor insisterer hun ekstra meget på, at der ikke bliver julet, før det er december, og hendes fødselsdag er overstået. - Julen kan først gå i gang, efter jeg har fødselsdag. Ellers bliver det en julefødselsdag, og det gider jeg ikke, siger Molly Egelind og griner. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Skuespilleren Molly Egelind insisterer på ikke at have for høje forventninger til juleaften. Hendes bedste juleminde er fra ferier, hvor den blev improviseret.

Når klokken slår jul, flytter Molly Egelind op til sin mor, Søs Egelind, på hendes gård, sammen med hele familien - også den med sviger til fortegn.

Og så hygger de ellers igennem. Både i børne- og voksenhøjde, fortæller den 34-årige skuespiller, der er mor til to døtre på knap otte måneder og syv år.

- Vi har ikke kæmpehøje forventninger til, hvordan det skal forløbe, for så plejer det at blive meget hyggeligere. Traditioner er dejlige, men man kan hurtigt blive kvalt i dem, siger Molly Egelind, der spiller med i årets julekalender "Kometernes Jul" på TV 2.

Her kan du læse om hendes jul:

Hvornår er det rigtig jul for dig?

- 1. december. Jeg accepterer ikke julepynt inden, siger Molly Egelind og tilføjer:

- Julen er så særlig, og jeg synes næsten, man når at løbe tør for juleenergi, hvis det starter for tidligt.

- Men 1. december går den i gang, og så er der julemusik om morgenen, kalenderlys, juledekorationer og julepynt, som vi henter ned fra loftet. Klementiner kan godt blive indført en uge eller to i forvejen, men jeg prøver at gemme så mange juleting til december som muligt, siger hun.

Hvad er dit bedste juleminde?

- Det er nogle af de juleaftener, vi har holdt i udlandet. Vi rejste meget til de varme lande i december, da min søster og jeg var små, hvor rejsen var vores gave, fortæller Molly Egelind.

- Det handler nok om at opleve, at der skal ikke så meget til, før det føles som jul. Så fandt vi nogle bambusgrene eller et kunstigt plastikjuletræ, som vi pyntede. Vi prøvede at lave risalamande med noget erstatningsfløde, og vi havde rugbrødsblandinger med hjemmefra.

Hvad er din mest mislykkede jul?

- Der var et år, hvor min mor brændte sig på karamellen til de brunede kartofler. Der røg stemningen lidt ned, siger Molly Egelind.

- Og så var der jo dengang, man var lille og ikke fik, hvad man ønskede sig, men sådan er det jo ikke længere. Det er sjovt, hvordan man i dag bliver glad for et par strikkede sokker, hvor man bare for ti år siden blev sådan "Ej helt ærligt", griner hun.

Hvad gør I til jul, som overrasker andre?

- Vi laver det, der hedder "secret santa", hvor alle voksne får én gave. Der findes en generator på nettet, hvor man kan taste ind, hvem der skal være med, og hvad man ønsker sig. Så får man gaven helt hemmeligt, og når alle pakker er åbnet, skal man gætte, hvem der har givet hvad. Det tager lidt af gave præstations-gaveræset, og det fungerer enormt godt, siger Molly Egelind.

Hvilken julegave har fået dig til at græde?

- Det tror jeg aldrig, er sket, at en gave har fået mig til at græde.

Hvad håber du, ligger under juletræet i år?

- En robotstøvsuger! Det er mit største ønske. Min veninde har købt en og synes, det er det fedeste i verden. Så det ønsker jeg mig virkelig meget. Når man har et lille barn, der kravler rundt på gulvet, så tror jeg, det ville spare mig for rigtigt meget tid. Det er virkelig et voksenønske og et morønske, men jeg føler, den ville gøre mit liv bedre, siger Molly Egelind.

  • Pressemøde på TV 2s nye familiejulekalender ''Kometernes jul''
    Molly Egelind har fødselsdag halvanden uge før december. Derfor insisterer hun ekstra meget på, at der ikke bliver julet, før det er december, og hendes fødselsdag er overstået. - Julen kan først gå i gang, efter jeg har fødselsdag. Ellers bliver det en julefødselsdag, og det gider jeg ikke, siger Molly Egelind og griner. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Guldborgsund

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Annonce
Annonce
Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

112

105 taget i fartkontroller

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde