Annonce
Bolig og livsstil

Morten Grunwald - det sidste medlem af Olsen Banden - er død

Morten Grunwald, Henning Sprogø og Jes Holtsøe tog en køretur i Olsen Bandens gamle bil, som for nylig blev gjort i stand igen. (Arkivfoto) Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Morten Grunwald er mest kendt for filmene om Olsen Banden. Men også teatret stod ham nær. Han blev 83 år.

Skuespilleren Morten Grunwald sov stille ind onsdag aften efter et lille døgns indlæggelse på Sankt Lukas Hospice. Forud er gået et længere forløb med kræft.

Han blev 83 år.

Morten Grunwald har vundet et hav af priser og har medvirket i mere end 50 film, hvoraf han nok er mest kendt for de 14 om Olsen Banden.

Med gule strømper, en spøjs gangart og replikken "Skide godt, Egon" gjorde Morten Grunwald danskerne kendt med den evigt optimistiske Benny i Olsen Banden.

14 Olsen Banden-film blev det til for Grunwald fra 1968 til 1998.

Selv om det er rollen som Benny, der gjorde ham kendt og elsket, har Grunwald også haft roller i en lang række andre spillefilm, tv-serier og teaterforestillinger i sin mere end 55 år lange karriere.

Dog har han aldrig lagt skjul på, at Olsen Banden-filmene har en særlig betydning. Han har aldrig været ked af, at folk har dunket ham i ryggen og sagt "Hej Benny" - tværtimod.

Det var også under filmene, at han fik et tæt forhold til både Poul Bundgaard og Ove Sprogøe, som udgjorde resten af banden.

I forbindelse med 50-året for den første Olsen Banden-film fortalte Morten Grunwald igen, at komediefilmene om de tre forbrydere har fyldt meget.

- Det er klart, at det er noget, jeg har været mægtig glad og taknemmelig for - og stolt over - at have medvirket i, sagde Grunwald.

Skuespillivet tog han hul på, da han kom ind på Odense Teaterskoles elevskole i 1956.

Sidste del af elevtiden foregik i København, hvor han i 1962 også fik en af sine første store roller i "Billy Løgneren" og samtidig begyndte sin karriere på film og på tv.

I 1965 fik han en Bodil for sin rolle i "Fem mand og Rosa", og i 1968 blev han med ét slag landskendt, da den første fortælling om Olsen Banden ramte de danske biografer.

Rollen forhindrede ham ikke i at rette blikket i andre retninger, og i 1971 blev han direktør på Bristol Teatret i København, hvor også hans kone, Lily Weiding, var tilknyttet.

I 1980 tog han videre til Alléscenen, som han omdøbte til Betty Nansen Teatret.

Morten Grunwald blev siddende 12 år i direktørstolen, inden han kom til Østre Gasværk, hvor han satte musicalsucceserne "Les Misérables" og "Miss Saigon" op.

I 1998 besluttede han at stoppe som travl og stresset teaterchef. Han sagde sit job op og gjorde noget ved sin livsstil med for store mængder mad og drikke på alle tidspunkter af døgnet. Det betød 40 færre kilo, og at han igen kunne passe bukserne fra den første Olsen Banden-film.

Efter en længere pause vendte Grunwald tilbage til filmlærredet, og han blev i 2008 belønnet med en Bodil for sin indsats i filmen "Hvid Nat".

Sidste gang, han kunne ses i biograferne, var i 2014, hvor han i filmen "Stille Hjerte" spillede ægtemand til en kvinde - spillet af Ghita Nørby - der på grund af uhelbredelig sygdom vil begå selvmord.

I 2017 gik han på pension fra teateret.

I en periode har han også virket som filmkonsulent for spillefilm ved Det Danske Filminstitut.

Morten Grunwald levede siden 1965 sammen med Lily Weiding, som han blev gift med i 1980. Sammen har de datteren Tanja, hvortil kommer hustruens to døtre fra et tidligere ægteskab.

I midten af oktober fortalte Grunwald, at han havde fået kræft og sagt nej til behandling.

  • Olsen-Bandens gamle bil
    Morten Grunwald, Henning Sprogø og Jes Holtsøe tog en køretur i Olsen Bandens gamle bil, som for nylig blev gjort i stand igen. (Arkivfoto) Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Lokal nyt

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lokal nyt

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Annonce
Annonce
112

105 taget i fartkontroller

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

112

Klip og bøder på Vestlolland