Annonce
Bolig og livsstil

Mygind har mistet sin far: Vi drak en sidste øl og så fik han fred

Peter Mygind har for nylig mistet sin far. Selv om faren skulle have fred, er det stadig helt uvirkeligt, fortæller Peter Mygind til et pressemøde på tv-serien "Sommerdahl", som har premiere på TV2 Charlie og TV2 Play den 1. marts. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Peter Myginds far har lært ham at rumme andre mennesker - og ikke at hidse sig op over smadrede biler.

Når Peter Myginds sønner er kommet hjem med ridser i fars bil, er den folkekære skuespiller aldrig blevet vred.

Han har sagt: "Er du okay?", for det er kærlighed, siger han.

En kærlighed, som han selv har mærket på samme måde fra sin far, Søren Mygind, som for nylig døde på Rigshospitalet efter kort tids indlæggelse.

- Jeg kan ikke mindes, at min far har råbt eller været vred. Jeg har smadret hans bil to gange, og han sagde kun: "Er der sket noget med dig?".

- Jeg prøvede her i ugen at komme i tanke om, hvilke konflikter jeg har haft med ham. Men jeg kan ikke komme i tanke om noget. Jo, jeg har været sur på ham, fordi han sendte mig på kostskole i Schweiz i fem år, men det gjorde han ikke i vrede, fortæller Peter Mygind.

Den 56-årige skuespiller, som blandt andet er kendt fra tv-serier som "Taxa", "Borgen" og "Nikolaj og Julie", sad hos sin far sammen med farens kone, da han døde.

- Det er så voldsomt, det sidste åndedrag. Brystkassen stoppede med at bevæge sig, og så blev der stille i fem minutter. Vi sad og kiggede på hinanden, hans kone og jeg.

- Men så kom der en sidste høj lyd, hvor kroppen lukker den allersidste luft ud. Det er virkelig voldsomt, fortæller Peter Mygind.

Han var dog så afklaret med farens død, som man nu kan blive.

Lægerne havde i mange dage sagt, at det ikke varede længe, og Søren Mygind ville gerne have fred.

- Han blev 85 år, og han har levet livet. Hele ugen op til sagde han: "Jeg har prøvet det hele, jeg har levet livet. Jeg vil ikke mere".

- Klokken 22 drak jeg en øl med ham, og han sagde: "Det smager sgu dejligt". Så døde han halv fem om morgenen, fortæller en tydelig berørt Peter Mygind.

Han tøver ikke, når han bliver spurgt, hvad det vigtigste er, han har lært fra sin far.

- Rummelighed og ikke at hidse sig op over materielle ting, der går i stykker.

- Jeg sad tre timer med en præst den anden dag og skulle beskrive min far over for et menneske, der ikke har mødt ham. Det er så uvirkeligt.

- Men jeg sagde, at han var verdens mest rummelige og charmerende menneske. Han har lånt så mange penge ud til venner og aldrig bedt om at få dem igen, fortæller han.

Efterfølgende har der været en masse praktiske ting, som Peter Mygind har skullet ordne, blandt andet at lukke farens telefon.

- Det er helt vildt mærkeligt. Jeg kan slet ikke forstå, at jeg ikke kan ringe til ham. Det gjorde jeg tit, men det kan jeg ikke mere. Jeg har stadig hans nummer, og jeg tænker, at jeg aldrig sletter det, siger Peter Mygind.

  • Peter Mygind har for nylig mistet sin far. Selv om faren skulle have fred, er det stadig helt uvirkeligt, fortæller Peter Mygind til et pressemøde på tv-serien "Sommerdahl", som har premiere på TV2 Charlie og TV2 Play den 1. marts. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof