Annonce
Bolig og livsstil

Netflix-skuespiller svarer igen efter prispalaver i Cannes

Jake Gyllenhaal, Tilda Swinton og Bong Joon Ho ved pressefotografering i Cannes. Foto: /ritzau/AP/Alastair Grant

Debatten om hvem, der skal kunne få priser i Cannes, lader skuespillerne i Netflix-film sig ikke gå på af.

Der har stort set ikke været andet end ballade, siden filmfestivalen i Cannes tillod to film fra streaming-giganten Netflix at blive udtaget til årets Guldpalme-konkurrence.

For skal film, der måske ender på en tv-skærm, og som i værste fald bliver set på en mobiltelefon, virkelig dyste mod den filmkunst til biograferne, som Cannes i årtier har stået for?

Spørgsmålet bliver debatteret heftigt under årets festival, og var da også på alles læber, da den ene af Netflix' Guldpalmebud "Okja", blev vist for pressen fredag morgen.

Da filmen efter fem minutters visning måtte stoppes, fordi den blev vist i et forkert format, blev der fra stolerækkerne muntret gættet på, at nogen nok var ude på at sabotere Netflix.

På det efterfølgende pressemøde fik skuespilleren Jake Gyllenhaal dog lejlighed til at mane til besindighed.

- Det var ALF (Animal Liberation Front), sagde Jake Gyllenhaal med et grin og en henvisning til filmen, hvor den dyreelskende aktivistgruppe prøver at befri en muteret supergris sammen med en lille pige.

Instruktøren Bong Joon Ho havde også taget det brede smil på.

- I fik lov at se åbningsscenen to gange, og der er ret mange informationer, og den er meget belærende, så det elskede jeg, sagde han.

Palaveren om, hvem der burde kunne få vist sine film i Cannes, er noget som også den jury, der skal uddele Guldpalmen, er sovset ind i.

Tidligere på ugen lød det således fra formanden, den spanske instruktør Pedro Almodóvar, at kun film, der bliver vist i biografen burde få lov at vinde priser.

Tilda Swinton, der spiller med i filmen, fortalte på pressemødet om sin holdning.

- Det er hans udtalelse, og det er vigtigt, at juryformanden føler, at vedkommende har en frihed til at sige det, han eller hun nu vil, sagde skuespillerinden.

Hun har to gange selv siddet med i juryen på filmfestivalen.

- Men hvis I vil vide, hvad jeg virkelig synes, så synes jeg, ligesom i mange andre henseender, at der er plads til alle, sagde hun.

At det skulle gøre en forskel, at filmen får premiere på Netflix, mener hun ikke burde være en hindring for at modtage priser.

- Folk kommer måske til at se filmen på et biograflærred, men lad os være ærlige: Der er tusindvis af film her ved Cannes filmfestivalen, som folk ikke ser i biograferne. De smukkeste, mest esoteriske film, som folk ikke ser, sagde hun.

Bong Joon Ho har heller ikke megen kritik til overs for juryformandens udtalelse.

- Jeg er bare glad for, at han skal se filmen i aften. Han kan sige, hvad han vil, det har jeg det fint med, sagde han.

Guldpalmen uddeles næste søndag.

  • France Cannes 2017 Okja Photo Call
    Jake Gyllenhaal, Tilda Swinton og Bong Joon Ho ved pressefotografering i Cannes. Foto: /ritzau/AP/Alastair Grant
Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem