cookie-og-privatlivspolitik
I Danmark slog Nicolas Winding Refn igennem i 1996 med debutfilmen "Pusher".
I Danmark slog Nicolas Winding Refn igennem i 1996 med debutfilmen "Pusher".
Foto: Laurent Emmanuel/Ritzau Scanpix

Gossip

Nicolas Winding Refn skal instruere ny serie på HBO

Den danske instruktør skal instruere HBO-serien "Maniac Cop", som er baseret på kultfilmen af samme navn.




11. oktober 2019 kl. 09:20 Af Ritzau

Annonce

Nicolas Winding Refn har fået international opmærksomhed med filmene "Drive" og "The Neon Demon", men de seneste år har den danske instruktør også kastet sig over at lave amerikansk producerede tv-serier.

Han skal nu instruere en ny tv-serie for streaminggiganten HBO, som får titlen "Maniac Cop".

Det skriver det amerikanske medie Variety.

Tv-serien er baseret på kultfilmene "Maniac Cop", "Maniac Cop 2" og "Maniac Cop 3: Badge of Silence" fra henholdsvis 1988, 1990 og 1993.

Serien udspiller sig i Los Angeles og kommer ifølge Variety til at følge en række karakterer - heriblandt en politibetjent, en kriminel og en morder, der er løs i gaderne, og som skaber frygt og kaos i byen.

Nicolas Winding Refn skal på serien arbejde sammen med den amerikanske instruktør John Hyams, som er bedst kendt for science fiction-filmene "Universal Soldier".

Og det er en drøm for Nicolas Winding Refn.

- Jeg har altid beundret John Hyams. Vi har talt om at genindspille Maniac Cop-filmene i mange år.

- At lave filmene til en tv-serie giver os mulighed for at realisere vores vildeste ambitioner og nå et enormt publikum via vores partnere hos HBO og Canal Plus. Serien vil blive en actionfyldt horror odysse, og med tanke på tilstanden i verden lige nu vil "Maniac Cop" også blive en stærk kommentar til civilisationens fald, siger han.

I Danmark er Nicolas Winding Refn især berømt for Pusher-filmene.

Han har for nylig instrueret krimiserien "Too Old To Die Young" for mediegiganten Amazon. Det var hans første amerikansk producerede tv-serie.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: BJARKE ROSENKILDE

Bedstemor med slag i! 21. november 2019 kl. 18.21

AF: MARTIN WOUTERS

ingen reaktioner fra… 20. november 2019 kl. 10.24

AF: BJARKE ROSENKILDE

Ytringsfrihed eller diktatur. 18. november 2019 kl. 19.20

AF: MARTIN WOUTERS

ønsker flere oplysninger… 18. november 2019 kl. 08.29

AF: JOHN WENNERWALD

Farvel til en kæmpe 17. november 2019 kl. 20.55

AF: BJARKE ROSENKILDE

Hvor bor de blå? 17. november 2019 kl. 00.39

Annonce