Annonce
Bolig og livsstil

Nyt vægmaleri af Banksy udsat for hærværk

Det seneste værk af den britiske kunstner Banksy er udført på en mur i Bristol i det sydvestlige England. Foto: Rebecca Naden/Reuters

Et nyt kunstværk af den britiske gadekunstner Banksy er blevet vandaliseret i hans hjemby, Bristol.

Et vægmaleri af den britiske gadekunstner Banksy er blevet udsat for hærværk, mindre end to dage efter at det torsdag blev opdaget på en mur i den engelske by Bristol.

På Banksys seneste værk ses en pige holde en slangebøsse, som hun efter kropsholdningen at dømme lige har affyret mod en grå husgavl, hvor der ses en blodlignende plamage lavet af røde roser og blade.

Værket er af lokale blevet tolket som en hentydning til valentinsdag, som i år faldt fredag.

I et opslag på Instagram har den hemmelighedsfulde Banksy bekræftet, at værket er hans.

Ukendte vandaler har med lyserød maling sprayet en nedsættende bemærkning og et hjerte på kunstværket.

Det er uvist, hvem der gemmer sig bag kunstnernavnet Banksy. Det vides, at han kommer fra Bristol, der ligger vest for London, og at han i slutningen af 1990'erne slog sig ned i den britiske hovedstad.

Han har skabt sig et stort navn som kunstner med vægmalerier, som ofte er en kritik af det moderne samfund.

I december blev et andet værk af Banksy vandaliseret i Birmingham.

Hærværket gik ud over et murmaleri, der viste to hvide rensdyr, som i stedet for en kane trak en gadebænk. Få dage efter at kunstværket blev opdaget, forsynede ukendte personer de to rensdyr med røde næser.

Banksys værker er så eftertragtede, at samlere har betalt for hele mure for at sikre sig et værk.

I januar 2019 blev et kunstværk på en branddør på spillestedet Bataclan i Paris stjålet.

Vægmaleriet forestiller en pige bag slør med et sorgfuldt udtryk i ansigtet. Det anses som en hyldest til de 90 personer, der blev dræbt under et angreb på spillestedet i 2015.

Banksy laver også malerier på traditionel vis. Et af hans mest kendte har Underhuset i London som motiv, hvor parlamentsmedlemmerne er erstattet af chimpanser.

Værket med titlen "Devolved Parliament" blev sidste efterår solgt for 9,9 millioner pund (83 millioner kroner på det tidspunkt, red.) på en auktion.

  • A suspected new mural by artist Banksy is pictured in Marsh Lane in Bristol
    Det seneste værk af den britiske kunstner Banksy er udført på en mur i Bristol i det sydvestlige England. Foto: Rebecca Naden/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op