Annonce
Bolig og livsstil

Oscar Bjerrehuus: Jeg vil træde ud af min fars skygge

Oscar Bjerrehuus vil gerne vise, hvem han egentlig er. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Modellen bruger "Vild med dans" til at vise, hvem han er, og at han er andet end sit berømte efternavn.

Gennem ni programmer har modellen Oscar Bjerrehuus valset ind i hjerterne hos tv-seerne i "Vild med dans".

Men han har også danset sig ud af sin berømte families skygge og vist, hvem han selv er. Og det har været vigtigt for ham.

For det er de færreste danskere, der ikke kender og har en holdning til hans farmor, Suzanne Bjerrehuus, og hans far, Oliver Bjerrehuus.

- Hvis du ikke kommer ud med dit eget eller står frem som dig selv, så kan man, i hvert fald for mit vedkommende, blive stemplet som Oliver Bjerrehuus' søn, siger modellen.

- Jeg vil rigtig gerne vise min egen person og have min egen identitet. Og jeg synes, at her i "Vild med dans", handler det om mig. Og jeg får lov til at fortælle noget om mit eget liv. Og jeg kan vise, at jeg også kan noget, siger han.

Oliver Bjerrehuus har i mange år været kendt som lidt af en festabe, hvis private forhold og eskapader ofte har været til genstand for stor opmærksomhed i medierne.

Men der er også en anden side af ham, fortæller Oscar Bjerrehuus.

- Jeg har tit oplevet, at folk har haft fordomme om min far og har haft en mening om ham, også på internettet. Jeg har tit tænkt , at det var ærgerligt, for jeg kender ham og ved, han ikke er sådan, som de tror, siger Oscar Bjerrehuus.

- Sådan havde jeg det også, da jeg var lille, hvor jeg har gået rundt med nogle ting og gerne ville vise, at min far var en bedre person, end han blev udstillet som, siger han ærligt.

I "Vild med dans" nyder Oscar Bjerrehuus dog, at det handler om ham og ikke hans familie.

- Det har givet mig en mulighed for at vise min egen person og ikke stå i skyggen af min far, siger modellen, der i programmet danser med den professionelle danser Asta Björk.

At det oven i købet er så fedt at danse, er kommet bag på Oscar Bjerrehuus

- Der er nogle vilde følelser i dans og nogle ting, der kan komme til udtryk.

- Jeg har fået boostet min selvtillid på en måde, jeg ikke troede kunne ske. Det havde jeg ikke regnet med. Men jeg er gået ud over nogle grænser og har kastet mig ud i noget, der er godt for mig. Og det er jeg glad for, siger han.

"Vild med dans" sendes fredag klokken 20.00 på TV2.

  • Vild med dans program 9, sæson 16
    Oscar Bjerrehuus vil gerne vise, hvem han egentlig er. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem