cookie-og-privatlivspolitik
Skuespiller Janus Bakrawi er på skadestuen.
Skuespiller Janus Bakrawi er på skadestuen.
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Gossip

På skadestuen: Janus og Karina udgår af Vild med dans

Janus Bakrawi er blevet skadet i læggen umiddelbart inden eftermiddagens generalprøve i "Vild med dans".




20. november 2020 kl. 19:55 Af Ritzau

Kort inden fredagens program går i luften, oplyser TV2, at skuespilleren Janus Bakrawi, som danser med Karina Frimodt, udgår af "Vild med dans" med en skade.

- Vi kender ikke skadens omfang til bunds, men han kan ikke støtte på sit ben og er nu på vej på skadestuen, oplyser TV2's underholdningsredaktør, Thomas Strøbech, i en pressemeddelelse.

- Vi er virkelig kede af at skulle sige farvel til et skønt par på den her uheldige baggrund, men det er også vigtigt, at han lytter til sin krops signaler, da han i længere tid har mærket overanstrengelse i kroppen.

Exittet får ikke betydning for aftenens program.

- Vi blænder op for vores store cirkusaften, hvor de nu syv resterende par skal dyste om at blive blandt de seks, der kan danse sig videre til næste uges program.

Annonce

Det betyder, at der vil være tre par i finalen den 19. december.

Janus Bakrawi er langt fra den første, som må undgå af "Vild med dans".

I 2005 udgik Birthe Kjær med en blodprop.

To sæsoner efter udgik den tidligere landsholdsprofil Joachim Boldsen, da han fik en fibersprængning i maven under en håndboldtræning.

I 2012 udgik skuespilleren Thomas Bo Larsen med en knæskade allerede inden premiereprogrammet. Derfor sendte han en stand-in på gulvet i form af den ukendte bokser Anders Krogh Jørgensen, som Thomas Bo Larsen var mentor for.

Annonce

Året efter trak skuespilleren Claes Bang sig grundet nervøsitet.

Skuespilleren Besir Zeciri blev tvunget ud af "Vild med dans" i 11. sæson tilbage i 2014 grundet de skader, han pådrog sig efter at være blevet overfaldet på vej hjem fra en efterfest med sin kæreste.

Den tidligere cykelrytter Rolf Sørensen trak sig fra 15. sæson af "Vild med dans" i 2018 grundet en skade. En fibersprængning sprang op igen, da cykelkommentatoren gled i sne på sin terrasse.

Han dansede i øvrigt også med Karina Frimodt.

Sidste år stoppede dansedysten for kokken Umut Sakarya under dramatiske omstændigheder, da trak sig efter at have modtaget hadefulde beskeder og seerkommentarer på de sociale medier.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: PAW HALLANDSON

Det skriger til himlen! 09. maj 2021 kl. 20.40

AF: LEIF A. JENSEN

Demokrat i Danmark! Hvor? 05. maj 2021 kl. 09.29

AF: JOHN WENNERWALD

Den 1. maj 02. maj 2021 kl. 22.18

AF: LARS RASMUSSEN

Solcellepark Grænge Åbent… 01. maj 2021 kl. 09.17

AF: JOHN WENNERWALD

Coronakuller 25. april 2021 kl. 22.26

AF: PAW HALLANDSON

Tør de sige sandheden? 22. april 2021 kl. 08.33

Annonce

ANNONCE