mit folketidende klub folketidende cookie-og-privatlivspolitik
Legenden Paul Simon spillede lørdag aften sin sidste koncert på sin afsluttende turné. Her ses han spille til en koncert i november 2016.
Legenden Paul Simon spillede lørdag aften sin sidste koncert på sin afsluttende turné. Her ses han spille til en koncert i november 2016.
Foto: Ander Gillenea/Ritzau Scanpix

Gossip

Paul Simon rundede farvel-tour af på hjemmebane i New York

Den amerikanske sanger og musiker Paul Simon spillede sin sidste koncert på sin afsluttende tour lørdag aften.




23. september 2018 kl. 07:24

Annonce

Den berømte sanger og sangskriver Paul Simon afsluttede lørdag aften sin formentlig sidste turné.

Under en måneklar himmel i Queens i New York endte den 76-årige stjerne sin afsluttende tour, og han lod publikum vide, at deres bifald "betyder mere, end I kan forstå".

Til lyden af hans første store hit "The Sound of Silence" rundede den amerikanske musiker koncerten af.

Paul Simon går ikke på pension, og han afviser heller ikke fremtidige optrædener. Dog har han sagt, at dette bliver hans sidste turné.

Simon italesatte ikke direkte den specielle anledning ved koncerten, og hans eneste gæst på scenen var hans hustru, Edie Brickell, som var med på scenen under nummeret "Me and Julio Down By the Schoolyard".

Koncerten blev afholdt i Flushing Meadows Corona Park, hvilket ifølge Paul Simon er 20 minutter på cykel fra det sted, hvor han voksede op.

Og der var flere referencer til de hjemlige omgivelser i New York.

Som da Simon afsluttede sangen "Kodachrome", hvor han blandt andet synger "the crap I learned in high school", sagde han "tag den, Forest Hills High School". Men han erkendte også, at han "faktisk havde en god tid der".

Borgmester i New York, Bill DeBlasio, fik lørdag aften æren af at præsentere Paul Simon og omtalte ham som "en af New Yorks største artister gennem tiden".

Paul Simon fik sit store musikalske gennembrud i 1960'erne sammen med vennen Arthur Garfunkel. Sammen dannede de musikduoen Simon & Garfunkel.

Og ved koncerten blev det da også demonstreret, at det var en stjerne med en lang karriere bag sig, der stod på scenen.

Der blev spillet 26 sange, som spænder over 50 år.

Paul Simon har vundet en Grammy 16 gange, og han har solgt mere end 50 millioner albums ifølge Forbes.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Nedlæggelse af bus- og togruter 15. oktober 2018 kl. 21.54

AF: OLE FREDERIKSEN BEINTHIN

Vil du (ikke hellere) med… 12. oktober 2018 kl. 20.09

AF: KENNETH GULFELDT

Dybt rystet over Lolland Kommune 11. oktober 2018 kl. 23.32

AF: JOHN WENNERWALD

Sandheden om regionerne 07. oktober 2018 kl. 21.15

AF: ANNE-MARIE ABILDGAARD

Guldborgsundlisten… 04. oktober 2018 kl. 19.31

AF: JOHN WENNERWALD

Sorggrupper ved spædbarnsdød 30. september 2018 kl. 21.31

Annonce