Annonce
Bolig og livsstil

Politiet lukker sag om Princes død uden anklager

Den læge som udskrev smertestillende piller til Prince kort tid før rockikonets død i 2016, skal nu betale 30.000 dollar i bøde. Her ses Prince med den danske bassist Ida Nielsen under en koncert i Paris i 2011. Foto: Scanpix/Bertrand Guay

Efter to års efterforskning af Princes død oplyser anklager i Minnesota, at der ikke rejses nogle anklager

To års efterforskning af popstjernen Princes død er torsdag afsluttet, uden at der rejses nogle sager. Det oplyser en anklager fra delstaten Minnesota.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Den 57-årige Prince, hvis borgerlige navn var Prince Roger Nelson, døde ifølge en obduktion af en overdosis af fentanyl. Fentanyl er et syntetisk opioid.

Opioider binder sig til opioidreceptorer i blandt andet centralnervesystemet, hvor de har en smertestillende effekt.

De amerikanske myndigheder beskrev fentanyl som 50 gange stærkere end heroin.

I to år har myndigheder fra både staten Minnesota og de føderale myndigheder i USA forsøgt at opklare, hvor musikeren fik fentanyl fra.

På et pressemøde torsdag oplyste delstatens anklager, at deres efterforskning peger på, at Prince tog fentanyl ved en fejl.

Prince troede ifølge anklagemyndigheden, at han tog en vicodin - et andet mildere smertestillende middel.

Anklageren konkluderede ligeledes, at der ikke er beviser for, at nogen omkring Prince kendte til, at musikeren var blevet givet forkerte piller, der indeholdte fentanyl.

Tidligere torsdag blev et forlig mellem Princes familielæge og anklagemyndigheden indgået. Lægen betaler 30.000 dollar - svarende til 180.000 kroner - mod at lægen beholder sin autorisation.

Den føderale anklagemyndighed har tidligere påstået, at Michael Todd Schulenberg, der var familielæge for Prince, har brudt reglerne op til Princes død. Det handler om en recept udskrevet 14. april 2016.

Forliget nævner ikke Prince direkte, men tidligere frigivne dokumenter fra efterforskningen har knyttet recepten fra 14. april 2016 til Prince.

Recepten er på oxycodone, der er et smertestillende middel i opioid-gruppen. Den blev udskrevet til Kirk Johnson, der er Princes livvagt.

Schulenberg har selv forklaret myndigheder, at recepten var tiltænkt Prince, men livvagtens navn kom på recepten af hensyn til Princes privatliv.

Lægens advokat har senere forsøgt at forklare, at lægens vidneudsagn er mere kompliceret end som så.

Oxycodone var ikke på listen af dødsårsager.

  • jrh FRANCE-MUSIC-PRINCE
    Den læge som udskrev smertestillende piller til Prince kort tid før rockikonets død i 2016, skal nu betale 30.000 dollar i bøde. Her ses Prince med den danske bassist Ida Nielsen under en koncert i Paris i 2011. Foto: Scanpix/Bertrand Guay
Annonce
Annonce
Annonce
112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Guldborgsund

Jyder tabte i Højesteret: Guldborgsund Kommune vinder strid om millioner

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

112

National politienhed ransager på Falster: Sag af særlig grov karakter

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Lolland

Rundt på gulvet over stor donation

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

Annonce
Annonce
Lolland

Stor åbningsfest: - Jeg skal bare købe toiletpapir

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Lolland

Kæmper mod tiden: Snart kan drømmen blive knust

Indland

Boligmarkedet er stadig på lavt blus efter marts-fremgang

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen