cookie-og-privatlivspolitik
Streamingtjenesten Dplay går sammen med folkene bag podcasten "Mørkeland" og tidligere efterforsker Sebastian Richelsen om nyt krimiformat. (Arkivfoto)
Streamingtjenesten Dplay går sammen med folkene bag podcasten "Mørkeland" og tidligere efterforsker Sebastian Richelsen om nyt krimiformat. (Arkivfoto)
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Gossip

Populær podcast dykker ned i uopklarede drabssager i ny serie

Podcasten "Mørkeland" har allieret sig med en tidligere efterforsker i Dplay-serien "Ind i mørket".




23. september 2020 kl. 10:58 Af Ritzau

Annonce

Den populære podcast "Mørkeland" har allieret sig med journalist Sebastian Richelsen, der har en baggrund som efterforsker i politiet, og sammen dykker de ned i otte uopklarede danske drabssager.

Det sker i streamingserien "Ind i mørket", som får premiere på Dplay den 30. september.

Som lyttere af "Mørkeland" kender podcasten, så fortæller programmets værter, Camilla Bjerregaard Aurvig og Kristine Sofie Bugbee, i streamingserien i hvert afsnit om en af de opklarede drabssager.

Afdækningen af sagerne bliver akkompagneret af et tegnet univers i sort/hvid, alt imens Sebastian Richelsen sideløbende undersøger de faktuelle omstændigheder omkring drabene og taler med vidner, pårørende og de politifolk, som i sin tid efterforskede sagerne.

- Disse uopklarede sager er der ingen, som efterforsker i dag, så hvis vi ikke vender hver en sten igen, glider de langsomt ud i glemslen og ind i mørket, siger Sebastian Richelsen i pressemeddelelsen og fortsætter:

- Mit håb er, at der kan dukke ny viden op, når jeg mange år efter ser på sagerne med friske øjne. Måske sidder der nogle derude, som ved noget, de ikke havde lyst til at fortælle dengang.

Sådan lyder det også samstemmigt fra værterne på "Mørkeland", Camilla Bjerregaard Aurvig og Kristine Sofie Bugbee.

- Sagerne i "Ind i mørket" har det tilfælles, at det føles uretfærdigt og frustrerende, at de stadig er uopklarede efter så mange år, siger de i pressemeddelelsen.

- Nu har vi fundet ud af, at det godt kan lade sig gøre at finde frem til nye oplysninger i gamle sager - og forhåbentlig betyder den fornyede opmærksomhed også, at nogle derude får lyst til at stå frem med deres viden.

"Ind i mørket" får premiere på Dplay den 30. september.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: LINDA SOMMER

Den historiske kulturarv… 20. oktober 2020 kl. 09.43
Kom nu videre 20. oktober 2020 kl. 08.49

AF: JOHN WENNERWALD

Nåede du det, du ville? 18. oktober 2020 kl. 22.02

AF: MARTIN WOUTERS

digelaget og kommune vil… 17. oktober 2020 kl. 16.16

AF: MARTIN WOUTERS

falck sidste arbejdsdag i Guldborg 15. oktober 2020 kl. 15.46

AF: LINDA SOMMER

Velkomstporten til Danmark 13. oktober 2020 kl. 20.14

Annonce