cookie-og-privatlivspolitik
I 2017 blev Katinka Bjerregaard hædret med en Steppeulv-pris for Årets håb. Hun og gruppen, der bærer hendes fornavn, Katinka, er især kendt for deres finurlige tekstunivers og ukulelespil. (Arkivfoto)
I 2017 blev Katinka Bjerregaard hædret med en Steppeulv-pris for Årets håb. Hun og gruppen, der bærer hendes fornavn, Katinka, er især kendt for deres finurlige tekstunivers og ukulelespil. (Arkivfoto)
Foto: Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix

Gossip

Prisvindende sangerinde gør klar til Toppen af poppen

Katinka Bjerregaard slutter sig til Malte Ebert i årets udgave af det uhyre populære program på TV2.




16. april 2021 kl. 09:33 Af Ritzau

- Vi er ikke kønne nok til at danse, bragede hitkvartetten Katinka igennem med for fire års tid siden.

Nu skal gruppens sange fortolkes i den kommende udgave af "Toppen af poppen", som bliver den 11. sæson i rækken.

Forsanger Katinka Bjerregaard er nemlig klar til programmet, afslører TV2 i en pressemeddelelse.

- Ærlig talt har det jo været et pissekedeligt år, så det er megadejligt at få muligheden for at spille noget musik på en ny måde, siger Katinka Bjerregaard i pressemeddelelsen og tilføjer:

- Og så er det jo ét af de eneste tv-programmer i Danmark, hvor det faktisk handler om musik, som er spillet af musikere, lyder det fra den 30-årige københavner.

Annonce

Katinka Bjerregaard slutter sig til Malte Ebert - der frem til 2018 optrådte som fænomenet Gulddreng - i årets udgave af "Toppen af poppen".

Yderligere fem kendte kunstnere melder sig snart klar til programmet.

- Jeg har brugt lang tid på at gøre de andres sange til noget, som kunne være mit. Ellers synes jeg ikke, jeg kan synge det. Det er kedeligt, hvis man bare reproducerer.

- Lytteren skal kunne mærke mig i det også, siger Katinka Bjerregaard videre i pressemeddelelsen og fortæller, at hun forestiller sig, at opholdet på Mols, hvor optagelserne finder sted, bliver som at tage på højskole.

- Og så håber jeg på, at det bliver en leg, for i bund og grund er det at spille musik for andre den sjoveste leg.

Annonce

Katinka blev dannet i 2012 og vandt i 2015 DR's musikalske talentudviklingsprogram, "Karrierekanonen".

Katinka har udgivet to plader og to ep'er, hvor man foruden "Vi er ikke kønne nok til at danse" også finder hits som "2000 meter i frit fald" og "Luftballoner".

"Toppen af poppen" sendes på TV2 til efteråret.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Paradigmeskifte version 2.0 09. maj 2021 kl. 22.09

AF: PAW HALLANDSON

Det skriger til himlen! 09. maj 2021 kl. 20.40

AF: LEIF A. JENSEN

Demokrat i Danmark! Hvor? 05. maj 2021 kl. 09.29

AF: JOHN WENNERWALD

Den 1. maj 02. maj 2021 kl. 22.18

AF: LARS RASMUSSEN

Solcellepark Grænge Åbent… 01. maj 2021 kl. 09.17

AF: JOHN WENNERWALD

Coronakuller 25. april 2021 kl. 22.26

Annonce

ANNONCE