Annonce
Bolig og livsstil

Rasende Meghan vil stoppe stor afsløring i retten

Hertuginde Meghan, som er gift med britiske prins Harry, kæmper i retten. (Arkivfoto) Foto: Pool/Reuters

Hertuginden har bedt retten nedlægge forbud mod, at fem af hendes veninders navne nævnes i sagsanlæg.

En ting er, at hertuginde Meghan skal stå til offentlig skue med private detaljer i retssagen mod mediet Mail on Sunday og udgiveren Associated Newspapers, som hun har sagsøgt over en række artikler.

Men at hendes veninder nu også risikerer at blive blandet ind i sagen, kan hun ikke acceptere.

Derfor har hun bedt retten om at nedlægge forbud mod, at fem af hendes veninders navne bliver nævnt i retssagen.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Mail on Sunday offentliggjorde sidste år et håndskrevet privat brev fra august 2018, som hertuginden havde sendt til sin far, som hun har et meget anstrengt forhold til, og det er hovedårsagen til, at hertuginden har trukket mediet i retten.

Avisen har brugt som argument, at den udelukkende har bragt brevet med den hensigt at vise, hvordan kontroversen mellem far og datter så ud fra farens perspektiv, efter at hertuginde Meghans veninder i magasinet People anonymt har fortalt, hvordan det så ud fra hendes.

Mens Mail on Sunday mener, at venindernes handlinger er foregået med hertugindens velsignelse, siger hertugindens advokater, at hun intet har haft med det at gøre.

Og nu frygter hun, at de fem kvinders navne vil blive offentliggjort i retssagen.

- Disse fem kvinder er ikke blevet sagsøgt, og det er jeg heller ikke. Det er udgiveren af Mail on Sunday, der er blevet sagsøgt, siger hertuginden i et vidneudsagn ifølge Reuters.

- Hver enkelt af disse kvinder er private borgere og har hver deres ret til et privatliv.

En talsmand for Mail on Sunday siger, at mediet ikke har noget ønske om at offentliggøre navnene på veninderne lige nu, men at de mener, at deres rolle i sagen, og hvorvidt de skal forblive anonyme, skal vurderes af retten.

- Deres beviser er kernen i sagen, og vi kan ikke se, hvorfor deres identiteter skal hemmeligholdes, siger talsmanden.

Det første slag i retssagen mod mediet tabte hertuginden tilbage i maj, da dommeren afviste hendes anklage om, at avisen havde ageret uærligt og havde eskaleret konflikten med hendes far.

  • Britain''s Prince Harry and his wife Meghan visit South Africa, Prins Harry
    Hertuginde Meghan, som er gift med britiske prins Harry, kæmper i retten. (Arkivfoto) Foto: Pool/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Nykøbing

Pryglet ud af Aarhus: Ny øretæve til NFC

Lokal nyt

Alt for våde marker: De er ærgerlige og frustrerede

Lokal nyt

Krævede syv års arbejde: Nu er det endelig klar

Sport

Claus Jensen: Vi skal lære af de her perioder

Lolland

Minister i vildrede: "Hvad er det, Lolland vil?"

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Sport

Afklapsning på banen: Men Birgit, Jessica, Tine og Trine var med til rekordens aften

Guldborgsund

Brand i ejendom: - Den var godt udviklet, da vi ankom

Lolland

Frygter for idyllen: Overraskede, kede af det og indignerede

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Erhverv

Nyt stort underskud i Coop: 717 millioner i minus!

Indland

Forventer flere kraftige brag omkring udbrændt Børsen

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Guldborgsund

Camillas umulige kamp: 300 har takket nej

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Annonce
Annonce
Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt