Annonce
Bolig og livsstil

Rasmus Bjergs erstatning fundet i ny Alle for fire-film

De seneste tre film har hovedrollerne Mick Øgendahl og Jon Lange været flankeret af skuespilleren Rasmus Bjerg, men fra næste film er det Anders W. Berthelsen, der overtager den tredje hovedrolle. Her ses Jon Lange, Mick Øgendahl, Anders W. Berthelsen og filmens instruktør, Rasmus Heide. Foto: Theis Emil Christensen/Free

I vinterferien 2022 kan en række celebre navne opleves i "Alle for fire", som er det nyeste skud på stammen.

Selv om Rasmus Bjerg har meddelt, at han dropper den fjerde film i "Alle for..."-serien, så er det slet ikke ensbetydende med, at hans populære figur, Timo, er ude af universet.

I den kommende film, som passende har fået titlen "Alle for fire", indtages rollen som Timo nemlig i stedet af Anders W. Berthelsen.

Det afslører Nordisk Film i en pressemeddelelse.

Mange af de gamle kendinge fra de tre foregående film er ellers at finde i den fjerde i rækken, som får biografpremiere i vinterferien 2022.

Mick Øgendahl, der også er manuskriptforfatter, vender nemlig tilbage i rollen som Ralf.

Jon Lange gør også comeback som Martin, mens Louise Andersson er tilbage som Timos utilfredse kæreste, Lonnie.

Det samme er Gordon Kennedy som politimanden Toke, men der er også en lang række nye ansigter med om bord på plakaten.

Filmens instruktør, komediekongen Rasmus Heide, som også står bag de tre første film i serien, har nemlig sikret sig store navne som Ulf Pilgaard og Lars Ranthe.

Og også Hella Joof, Rasmus Botoft, Stephania Potalivo og Esben Dalgaard dukker op i "Alle for fire".

De populære film har rundet en million solgte biografbilletter og er en af Danmarks mest populære filmserier i nyere tid.

Men Rasmus Bjerg oplyste i sidste måned, at flere fortsættelser var slut for hans vedkommende og understregede samtidig, at beslutningen er fuldstændig udramatisk.

- Efter at have lavet de første tre film var jeg helt afklaret omkring, at 'det var så det' for mit vedkommende, forklarede Rasmus Bjerg i et opslag på Instagram.

- Jeg forlader skuden, før jeg overhovedet er blevet træt af nogen eller noget, og den mavefornemmelse tror jeg, er vigtig at følge. Jeg vil se tilbage på nogle sjove perioder af mit liv og være glad for at kunne stoppe, mens legen er god, lød det fra den 44-årige skuespiller.

I den nye film, hvor Anders W. Berthelsen altså erstatter Rasmus Bjerg, ånder alt umiddelbart godt hos Timo og Ralf.

Timo er flyttet ind hos kæresten Lonnie igen, og de to brødre har også held med deres små kup.

Timo opdager dog, at Lonnies fremtidsplaner ikke inkluderer ham, så med alle mulige kneb - og assistance fra Ralf og Martin - må Timo prøve at vinde Lonnie tilbage.

Den nye film, "Alle for fire", får premiere i vinterferien 2022.

Serien består på nuværende tidspunkt af "Alle for én" fra 2011, "Alle for to" fra 2013 og "Alle for tre" 2017.

  • ALLEFORFIRE
    De seneste tre film har hovedrollerne Mick Øgendahl og Jon Lange været flankeret af skuespilleren Rasmus Bjerg, men fra næste film er det Anders W. Berthelsen, der overtager den tredje hovedrolle. Her ses Jon Lange, Mick Øgendahl, Anders W. Berthelsen og filmens instruktør, Rasmus Heide. Foto: Theis Emil Christensen/Free
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Bil i brand på motorvejen

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan