Annonce
Bolig og livsstil

Rasmus Seebach: Jeg har masser af kærlighed i mig

Rasmus Seebach solodebuterede med hitsinglen "Engel" i april 2009, og siden har han indtaget hitlisterne adskillige gange med hits som "Olivia", "Øde ø" og "Natteravn". Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Knas i kærligheden er afsættet i popstjernens helt nye single, hvor han også har ladet sig inspirere af sin barndoms soundtrack.

Selv i et ellers så fasttømret forhold kan der komme knas i kærligheden. Og for at finde hinanden igen er afstand nogle gange det, der skal til, for at indse, at man ikke kan undvære hinanden.

Den situation har inspireret Rasmus Seebach, og det er blevet til nummeret "Så længe vi danser", der udkommer fredag.

- Jeg tror, at alle, som har været i et længere forhold, kender til, at man nogle gange kan gå lidt skævt af hinanden, siger Rasmus Seebach.

- Det har jeg selv stået i. Og for mig er det bedste, man kan gøre, og det, man har mest brug for, at komme lidt væk og trække vejret igen. Det kan man på en eller anden mærkelig måde på et dansegulv. Der kan man bedøve sit sårede hjerte og komme i en eller anden form for trance.

- Og så er jeg selv så heldig at vågne op af den dagen efter eller nogle dage efter og finder ud af det hele. Men selve momentet i sangen er følelsen af, at man kan være så bange for, at forholdet skal gå i stykker, men at så længe man bliver ved - bliver ved med at danse - så er der håb om, at det hele nok skal løse sig.

Sangen begyndte egentlig som en ballade, fortæller Rasmus Seebach. Men da han lagde hænderne på keyboardet og ramte toner på tangenterne, som mindede ham om firserne, satte han tempoet i vejret.

Og det er endt i et dansabelt nummer med referencer fra en svunden tid.

41-årige Rasmus Seebach er selv barn af 80'erne. Han kom til verden i årtiets første forår og voksede op til tonerne af Phil Collins, Peter Cetera, Anne Linnet - og sin egen far, Tommy Seebach.

- Det kan jeg ikke løbe fra, for det var hans musik, jeg kunne høre, når jeg skulle falde i søvn på mit børneværelse, fortæller Rasmus Seebach.

- Han lavede mange hurtigere sange, som man kunne danse og feste til, men som egentlig ikke altid var super happy sange, men havde en melankoli i sig, fortæller Rasmus Seebach.

- Når man tænker 80'erne, er der nok nogle, der synes, at musikken er lidt fjollet med de der store pompøse og glamourøse lyde. Men dengang var man slet ikke bange for de store følelser, og det gjorde også musikken ret ægte.

Når Rasmus Seebach i dag lytter til 80'ernes store hits, er det lyden af hans barndom, og han bliver også bragt tilbage i det blik, han ser i sin søn Holgers øjne.

- Forleden var vi til Holgers fætters fødselsdagsfest i haven, og alle børnene legede, hoppede og smilede over hele femøren. Det var så ægte og så umiddelbart. Og det mindede mig om, hvordan jeg selv husker den der totale 80'er-lykkefølelse, fortæller Rasmus Seebach.

- Det er jo ikke, fordi vi voksne ikke kan få den der følelse, men vi har tit forskellige bekymringer i os. Så der er bare noget helt særligt over at se børnene være så meget i nuet.

- På trods af at jeg tidligere har talt meget om, at der også har været mindre fede ting i min barndom, så husker jeg mest af alt den der form for lykke.

Når han ser på sin søn, ser han på mange måder også sig selv gennem blodets bånd.

- Det er nok det, jeg finder mest mening med livet i. Også fordi man tit forsøger at finde en eller anden dybere mening med det hele, og hvorfor vi egentlig er her. Jeg har tidligere lavet sangen "Livet går videre", og det er måske det, det hele handler om: at give det videre, fortæller han.

- For mig er det svært at finde en anden mening, end at det nok er at give det videre. Der, hvor jeg mest mærker nuet og bedst er til stede i det, er, når jeg kan se, hvordan alle børnene bare tonser rundt og hygger sig. Det giver en lyst til lige at give familien et ekstra kram og lige tage et glas vin mere og bare være.

Om cirka seks uger kommer der et nyt medlem ind i Seebach-familien.

Rasmus Seebach og hans kæreste, Julie Teglhus, venter nemlig endnu en lille dreng, og nedtællingen er begyndt.

Og parret glæder sig helt vildt vanvittigt meget, jubler Rasmus Seebach.

- Nogle gange tænker jeg: "Det har vi totalt styr på - vi har jo prøvet det før, så vi gør bare det samme igen". Men jeg tror nu, at det kommer til at komme bag på os, hvor længe siden det egentligt er, sidst vi havde sådan en lille en.

- Holger er blevet en kæmpe dreng på 120 centimeter, der går rundt og siger: "Hey, far!". Han kan jo nærmest det hele nu! Det er vildt, hvor hurtigt man vænner sig til, at det bare kører med en stor dreng. Det er helt forfra med sådan en lille baby, siger Rasmus Seebach med et grin.

Med sådan en lille størrelse bliver familien udvidet fra en trio til en kvartet, og det bliver endnu et nyt kapital for familien.

- Når man ikke har prøvet det, har man svært ved at tro, at man kan elske så højt igen. Men det kan man jo. Jeg har i hvert fald altid følt mig lige så elsket som min storebror. Så et eller andet sker der indeni os, når der kommer et barn mere.

- Men jeg ved også, at jeg har masser af kærlighed i mig. Det er også det, der er så vildt: at man bare kan elske mere og mere for hver dag, man lærer hinanden endnu bedre at kende. Jeg er sikker på, at det også betyder flere sange, siger han med et smil.

Under coronapandemien har Rasmus Seebach haft masser af tid til at skrive sange, og det er der som bekendt blevet det nye nummer "Så længe vi danser" ud af.

Det kan godt være, at det bliver en del af et kommende album. Men lige nu er der ikke et konkret på vej.

- Det er lidt atypisk for mig. Men jeg synes egentlig også, at det er meget dejligt at tage det lidt, som det kommer. Og egentlig så har jeg også selv brug for at høre sangen ude i verden. Vi har brug for at komme ud og danse, siger han.

Rasmus Seebach er - som efternavnet formentligt antyder - søn af grandprixstjernen Tommy Seebach. - På trods af at jeg tidligere har talt meget om, at der også har været mindre fede ting i min barndom, så husker jeg mest af alt den der form for lykke, siger sangeren. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Rasmus Seebach skal være far igen. Kæresten Julie Teglhus, som sangeren har dannet par med siden 2013, er nemlig gravid. Her ses parret til bal hos dronningen i 2016. (Arkivfoto) Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix
Sommeren bliver stor for Rasmus Seebach. Han har netop udgivet sin nye single, "Så længe vi danser", og lige om lidt bliver han far for anden gang. - - Nogle gange tænker jeg: "Det har vi totalt styr på - vi har jo prøvet det før, så vi gør bare det samme igen". Men jeg tror nu, at det kommer til at komme bag på os, hvor længe siden det egentligt er, sidst vi havde sådan en lille en, fortæller han. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
  • Ritzau interview med Rasmus Seebach
    Rasmus Seebach solodebuterede med hitsinglen "Engel" i april 2009, og siden har han indtaget hitlisterne adskillige gange med hits som "Olivia", "Øde ø" og "Natteravn". Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
  • Ritzau interview med Rasmus Seebach
    Rasmus Seebach er - som efternavnet formentligt antyder - søn af grandprixstjernen Tommy Seebach. - På trods af at jeg tidligere har talt meget om, at der også har været mindre fede ting i min barndom, så husker jeg mest af alt den der form for lykke, siger sangeren. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
  • , Dronning Margrethe, Kronprins Frederik, Kronprinsesse Mary, Prins Joachim, Prinsesse Benedikte, Prinsesse Marie
    Rasmus Seebach skal være far igen. Kæresten Julie Teglhus, som sangeren har dannet par med siden 2013, er nemlig gravid. Her ses parret til bal hos dronningen i 2016. (Arkivfoto) Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix
  • Ritzau interview med Rasmus Seebach
    Sommeren bliver stor for Rasmus Seebach. Han har netop udgivet sin nye single, "Så længe vi danser", og lige om lidt bliver han far for anden gang. - - Nogle gange tænker jeg: "Det har vi totalt styr på - vi har jo prøvet det før, så vi gør bare det samme igen". Men jeg tror nu, at det kommer til at komme bag på os, hvor længe siden det egentligt er, sidst vi havde sådan en lille en, fortæller han. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Guldborgsund

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Annonce
Annonce
Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

112

105 taget i fartkontroller

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase