Annonce
Bolig og livsstil

Sangeren Jimilian vinder Vild med dans

Jimilian Ismaili og Asta Björk snupper trofæet i årets "Vild med dans" foran blandt andet Lise Rønne og Silas Holst. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Den 18. sæson af "Vild med dans" har fundet sin vinder. Sangeren Jimilian, der i flere år boede i Maribo, og danser Asta Björk tager sejren.

Vinderne af "Vild med dans" 2021 er sangeren Jimilian, der i flere år boede i Maribo, og dansepartner Asta Björk.

Parret napper titlen og trofæet foran svømmestjernen Pernille Blume og hendes makker, Morten Kjeldgaard, samt tv-vært Lise Rønne og hendes dansepartner, Silas Holst.

Det er anden gang, at Asta Björk danser sig til tops i programmet. Hun vandt også 15. sæson af "Vild med dans" med skuespilleren Simon Stenspil tilbage i 2018.

Nu har hun vundet 18. sæson af TV 2's uhyre populære dansedyst med Jimilian.

Jimilian og Asta Björk hoppede og dansede i vild jubel, da værterne Sarah Grünewald og Christiane Schaumburg-Müller udråbte parret som vinderne foran et hujende publikum i studiet på Østerbro i København.

12 par gik på gulvet i premiereprogrammet 10. september, og uge efter uge har et par forladt dansedysten, indtil tre finalepar stod tilbage.

Det er seernes sms-stemmer og dommerkvintettens karakterer, der har afgjort parrenes skæbne gennem sæsonen.

Marianne Eihilt, Britt Bendixen, Jens Werner og Anne Laxholm måtte dog undvære Det Kongelige Teaters balletmester, Nikolaj Hübbe, i dommerpanelet til finalen. Han måtte blive hjemme og se finalen fra sofaen grundet corona.

Heller ikke entertaineren Jacob Haugaard kunne deltage i finalen. Han er også ramt af den smitsomme sygdom. Traditionen tro dukker de udstemte par op og viser et potpourri af deres danse.

Det første par, som forlod konkurrencen, var den 74-årige skuespillerinde Jannie Faurschou og hendes makker, Martin Parnov Reichhardt, mens kagekendissen Micki Cheng og hans dansepartner, Jenna Bagge, røg ud i sidste uges semifinale.

Også influent Mascha Vang og krimiforfatter Michael Katz Krefeld har været blandt årets deltagere.

De tre par i finalen var på gulvet to gange. Først i deres yndlingsdans fra standard eller latin, inden finalen kulminerede med den længe ventede freestyle, hvor der var fri fortolkning på gulvet.

Jimilian indledte freestylen med at synge sit hit "Dejlig", inden han kastede sig ud i imponerende løft og kreative badutspring med Asta Björk.

Og det var med til at overbevise dommere og seere om sejren.

- Det er fuldstændig vanvittigt! Du har hele pakken. Du har løftet denne sæson til uanede højder, understregede Jens Werner, der som de øvrige dommere kastede topkarakterer efter parret for begge finaledanse.

Det var ikke kun Jimilian og Asta Björk, der modtog stående ovationer. Det gjorde dansedommer Britt Bendixen også. Hun takker nemlig af i en alder af 79 år efter 17 sæsoner i dommerpanelet.

- Jeg er kommet glad. Men jeg er altid gået gladere hjem, sagde hun rørt til tårer.

Denne sæson var den 18. i rækken, og TV 2 har allerede afsløret, at "Vild med dans" vender tilbage igen næste år.

  • Vild med Dans sæson 18, program 11
    Jimilian Ismaili og Asta Björk snupper trofæet i årets "Vild med dans" foran blandt andet Lise Rønne og Silas Holst. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Lokal nyt

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

112

105 taget i fartkontroller

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Guldborgsund

Lukker i protest: Ingen dialog, forståelse eller anerkendelse

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

112

Klip og bøder på Vestlolland