Annonce
Bolig og livsstil

Sangeren Taylor Swift tjener mest af alle kendisser

Taylor Swift turnerede rundt i verden i 2018 med sit album "Reputation", der udkom i 2017. Foto: Mario Anzuoni/Reuters

Den amerikanske sanger Taylor Swift slår både Lionel Messi og Kylie Jenner som den bedst betalte kendis.

Den amerikanske musiker Taylor Swift tjener mest af alle kendisser.

Det viser det amerikanske pengemagasin Forbes' liste over de 100 bedst betalte kendisser, der både tæller sportsudøvere, musikere, skuespillere og tv-personligheder.

Den 29-årige country- og popsanger tjente 185 millioner dollar - 1,2 milliarder kroner - før skat fra 1. juni 2018 til 1. juni 2019, estimerer Forbes.

Dermed overgår Taylor Swift den yngste fra den populære amerikanske reality-tv-familie Kardashian-Jenner, 21-årige Kylie Jenner, der tjente 1,1 milliard kroner sidste år på blandt andet sin kosmetikkollektion, Kylie Cosmetics.

De to rigeste fra sportens verden er fodboldstjernerne Lionel Messi fra FC Barcelona og Cristiano Ronaldo fra Juventus. De ligger henholdsvis nummer fire og seks på listen med 842 millioner kroner og 722 millioner kroner.

Taylor Swift turnerede rundt i verden i 2018 med sit album "Reputation", der udkom i 2017. Turnéen havde en bruttoindtægt på 226 millioner dollar og blev dermed en af de mest indbringende turnéer nogensinde.

Til sommer udsender sangeren sit syvende album, og dermed er der gode muligheder for, at Taylor Swift er at finde på toppen af listen igen næste år. Det er anden gang, at amerikaneren ligger nummer et.

Sangere dominerer generelt listen med fire inden for de ti bedst betalte stjerner.

Den amerikanske rapper Kanye West, der er gift med tv-personligheden Kim Kardashian, er nummer tre på listen med 994 millioner kroner. Og nummer fem og otte på listen indehaves af den engelske popsanger Ed Sheeran og det amerikanske rockband fra 70'erne The Eagles.

Trods bandmedlemmernes aldre på den gode side af 70 år turnerede The Eagles rundt i Europa og Nordamerika i 2018 og 2019.

Forbes' top-100-liste viser også, at der stadig er en stor lønforskel mellem mænd og kvinder.

Blot 16 kvinder figurerer blandt de 100 på listen, og ingen kvindelige sportsudøvere er at finde. Over halvdelen af de 16 kvinder på listen er sangere, og kun to af de 12 skuespillere på listen er kvinder.

Det gælder den 34-årige amerikaner Scarlett Johansson, der i 2019 var aktuel i Marvels storfilm "Avengers: Endgame", og colombianske Sofia Vergara, der spiller med i hitserien "Modern Family".

  • FILE PHOTO: Taylor Swift performs at the iHeartRadio Wango Tango concert in Carson
    Taylor Swift turnerede rundt i verden i 2018 med sit album "Reputation", der udkom i 2017. Foto: Mario Anzuoni/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet

Rødby

Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

112

Klip og bøder på Vestlolland

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Lolland

Fjerner alle skraldespande

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

Annonce
Annonce
112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Indland

Danskernes arbejdsglæde slår rekord

112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster

112

Kørte spritstiv i lånt bil: Så blev den taget