Annonce
Bolig og livsstil

Skuespilleren Jakob Oftebro har brandskader i ansigtet

Skuespiller Jakob Oftebro er kommet alvorligt til skade under indspilningen af serien Hamilton i Sverige. Foto: Simon Læssøe/Ritzau Scanpix

Jakob Oftebro, der er kendt fra store danske film og tv-serier, er kommet alvorligt til skade under optagelse.

Skuespilleren Jakob Oftebro, der er kendt fra serien "1864" og "Skammerens Datter", er blevet alvorligt forbrændt under indspilningen af en tv-serie i Sverige.

Den norske netavis VG skriver, at han har været indlagt på et hospital i Stockholm, og at politiet er gået ind i sagen.

VG citerer politiet for at sige, at Oftebro har brandskader i ansigtet.

Det er nogle dage siden, at ulykken skete.

- Alarmcentralen blev kontaktet lørdag klokken 16.27. Ambulancen ankom et minut senere. Personen blev fragtet til sygehuset med brandskader, siger talsmand for Stockholms politi Kjell Lindgren til VG.

Ulykken skete under indspilningen af en ny serie om den svenske agent Hamilton. Her skulle der indspilles en scene, hvor der er optøjer mellem politi og demonstranter.

Den involverede en molotovcocktail, hvis indhold ramte Jakob Oftebro.

En molotovcocktail er en improviseret brandbombe, der virker ved at fylde en flaske med brændbar væske samt et stykke stof, der kan antænde det.

Navnet kommer fra Finland, hvis soldater brugte våbnet under krigen mod Sovjetunionen i Anden Verdenskrig. Det var ment som en spydig hilsen til Sovjetunionens daværende udenrigsminister, Vjatjeslav Molotov.

- Vi ved stadig ikke, hvad skaderne betyder. Men hans tilstand er alvorlig. Det er vigtigt for os at understrege, at Jakob er uden skyld i dette her, siger skuespillerens manager, Anne Lindberg, til VG.

Politiet efterforsker sagen.

- Vi efterforsker dette her som "fremkaldelse af fare for andre" og ser det som et tilfælde af uagtsomhed.

- Vi har endnu ikke afhørt den, som blev ramt, men vi har afholdt en række afhøringer af vidner for at finde ud af, hvad der er sket, siger Kjell Lindgren fra Stockholms politi til VG.

Men hun siger også, at "han er heldigvis i bedring".

Jakob Oftebro er født norsk, men taler flydende dansk efter at have boet i Danmark i en årrække.

Den 32-årige skuespiller startede karrieren i serien "Skolen" i 2004. Efterfølgende har karrieren taget fart med roller i store produktioner som "Lilyhammer", "1864", "Skammerens Datter", "Guldkysten" og "Flaskepost fra P".

  • Jakob Oftebro
    Skuespiller Jakob Oftebro er kommet alvorligt til skade under indspilningen af serien Hamilton i Sverige. Foto: Simon Læssøe/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Efter flere forsinkelser: 30 millioner dyrt projekt kan endelig begynde

112

Bil i brand på motorvejen

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Lolland

Efter voldsom brand: Militærmuseum genopstår

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Nu skal pengene findes: Besparelser for 16 millioner kroner sendes i høring

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Indland

Over 800 butikker vil donere overskudsmad i påsken

Lolland

Engang var den Danmarks bedste Aldi: Nu åbner den snart som Rema 1000

Lolland

Kæmpe kovending: Alligevel flertal for omfartsvej

Guldborgsund

Revyen solgte ud: - Nu skal vi lige komme os over chokket

Vejret

Lavtryk og regn besøger Danmark i påskedagene