cookie-og-privatlivspolitik
Amber Heard har også været til stede i retten, hvor Johnny Depp sagsøger et medie.
Amber Heard har også været til stede i retten, hvor Johnny Depp sagsøger et medie.
Foto: John Sibley/Reuters

Gossip

Skuespillerindes dagbog læst højt i Johnny Depps retssag

Uddrag af Amber Heards dagbog er blevet læst op i retten, hvor Johnny Depp sagsøger medie.




14. juli 2020 kl. 15:53 Af Ritzau

Annonce

For en uge siden startede retssagen, hvor skuespilleren Johnny Depp har hevet tabloidavisen The Sun og chefredaktør Dan Wootton i retten for falske påstande.

Siden da har verden kunnet følge med i, hvordan grimme beskyldninger er fløjet mellem Depp og skuespillerinden Amber Heard, som er hans ekskone, der begge vidner i retten.

Nu er det kommet så vidt i bevisførelsen, at der er blevet læst uddrag op af skuespillerindens dagbog.

Johnny Depp blev af The Sun kaldt hustrumishandler i en artikel tilbage i 2018, og det er det, han har sagsøgt både mediet og udgiveren, News Group Newspapers, for.

Mens han gør alt i sin magt for at bevise, at han aldrig har lagt en hånd på Amber Heard, og det tværtimod var hende, der var voldelig over for ham, bakker hendes vidneudsagn mediet op i, at der var noget om snakken.

Personlige notater fra hendes dagbog, der nu er kommet frem i retten, tyder på, at der i hvert fald var et eller andet rivende galt, mens de var gift.

Det skriver deadline.com.

- Vi havde et frygteligt skænderi. Johnny.. på et tidspunkt havde han en af sine bluser snoet om halsen på mig, skriver hun blandt andet ifølge mediet.

- Jeg ved ikke, hvordan jeg har fået denne her ret store bule i baghovedet. Fuck, jeg hader det. Vi faldt endelig i søvn, viklet ind i hinanden i desperat, barnlig vrede, frygt og kærlighed, lyder det i dagbogen om skænderiet, der skulle have fundet sted tilbage i 2015, da de var på bryllupsrejse i Sydøstasien.

Det var i forbindelse med afhøringen af Johnny Depps personlige sikkerhedsvagt, at The Suns advokat læste uddraget fra dagbogen op.

Han har tidligere fortalt, at han aldrig har set Depp overfalde eller slå Amber Heard, og at han ikke ville have tolereret det, hvis det var sket. Han mener til gengæld, at han har hørt om episoder, hvor Amber Heard skulle have været voldelig over for Depp.

Sagen fortsætter over de næste par uger.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: HANS JØRGEN JØRGENSEN

Torvet i Nykøbing 08. august 2020 kl. 14.22

AF: JOHN WENNERWALD

God bedring til Prinsen 02. august 2020 kl. 21.26

AF: JOHN WENNERWALD

Forebyg højresvingsulykker 27. juli 2020 kl. 00.27

AF: STEFFEN BJØRNSGAARD BAGGER

Hvilke tal skal vurdere os 26. juli 2020 kl. 14.19

AF: FRANCOISE ANDERSEN

DIAMANTBRYLLUP 23. juli 2020 kl. 10.44

AF: MARTIN WOUTERS

sejlrende og rensning 21. juli 2020 kl. 20.58

Annonce