Annonce
Bolig og livsstil

Sofie Lassen-Kahlke og Robert Hansen: Som om vi har været gift i mange år

Robert Hansen og Sofie Lassen-Kahlke har kendt hinanden i mange år, og det kommer dem til gode på scenen. Foto: MIKLOS SZABO/Free

De to skuespillere skal stå på scenen sammen igen, når musicalen "Kærlighed ved første hik" får premiere.

De havde kun lige ramt teenageårene, da de første gang mødtes på et filmset under optagelserne til "Vildbassen".

Næste år runder skuespillerne Sofie Lassen-Kahlke og Robert Hansen begge 40 år, men inden da når de endnu en gang at spille over for hinanden.

Snart står de nemlig på scenen sammen i musicalversionen af den populære Regner Grasten-film "Kærlighed ved første hik" fra 1999 - en film, der i den grad satte Sofie Lassen-Kahlke og Robert Hansen på danmarkskortet, og som senere blev fulgt op af både en toer, treer, firer og femmer.

- Det føles ikke så mærkeligt at træde ind i rollerne igen, det kommer meget naturligt, fortæller Robert Hansen og uddyber:

- Man skal ikke opfinde den dybe tallerken, for det er jo et univers, man har brugt det meste af sit liv på at være med til at skabe, siger han.

I musicalversionen af den populære historie spiller han og Sofie Lassen-Kahlke voksne udgaver af Anja og Viktor, der er endt i en krise i deres parforhold. Selv om de stadig skal spille Anja og Viktor, er det ikke de helt samme roller, som de spillede i teenageårene.

Det passer dem fint, for ligesom Anja og Viktor er de også blevet voksne.

- Først og fremmest er vi jo blevet forældre begge, og det gør noget ved en som menneske. Og så har vi jo prøvet mange ting i mellemtiden, siger Sofie Lassen-Kahlke.

- Man har fået noget erfaring, der gør, at man bedre overskuer for eksempel en dårlig lydprøve, som man måske var gået i panik over for 15 år siden, siger hun.

Selv om de gennem årene ikke har været i kontakt konstant, har de to skuespillere alligevel fulgt hinanden.

- Der har været lange tider, hvor vi ikke har talt sammen, men når vi så har arbejdet sammen, har det føltes, som om det var i går, siger Sofie Lassen-Kahlke, der tilskriver det, at de som yngre var utroligt meget sammen og virkelig lærte hinanden at kende.

- Vi var i Los Angeles sammen på skuespilskole i 1999, og vi boede sammen i en etværelseslejlighed over Michael Hardingers garage, siger hun.

- Da vi havde boet der en måneds tid, kom han helt vred med en spand med rengøringsmidler. Vores køkken var så ulækkert. Jeg kan stadig genkalde mig, hvordan tallerknerne bare stod, og hvis man skulle bruge en, så måtte man først vaske den op, fortæller hun og griner.

Robert Hansen kan huske, at der også var noget andet, der gjorde, at de to skuespillere hurtigt var nødt til at smide skjoldet over for hinanden.

- Vi boede der i tre måneder, og der var et eller andet galt med vores badeværelsesdør, der ikke kunne lukke rigtigt, siger han og griner.

At de er så trygge ved hinanden, synes Sofie Lassen-Kahlke kommer til udtryk på scenen.

- Det, at man har haft så mange oplevelser og været i så mange situationer og været en del af hinandens liv, gør jo, at man kender hinanden, og det tror jeg, giver igen på scenen, selv om det er svært at sætte fingeren på, siger hun og bliver bakket op af Robert Hansen.

- Det er ligesom, hvis man har været gift i mange år. Man er vant til hinandens måde at være på og agere på, siger han.

Derfor kan de også lynhurtigt afkode hinanden.

- Vi kender jo hinanden rigtigt godt og ved, hvornår der er en, der lige har brug for et ekstra kram eller at få at vide, at de gør det godt. På den måde er der ret meget kærlighed, siger Sofie Lassen-Kahlke.

"Kærlighed ved første hik" får premiere i Tivoli den 20. september.

  • ROBERT HANSEN OG SOFIE LASSEN-KAHLKE, AF MIKLOS SZABO
    Robert Hansen og Sofie Lassen-Kahlke har kendt hinanden i mange år, og det kommer dem til gode på scenen. Foto: MIKLOS SZABO/Free
Annonce
Annonce
Annonce
112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Guldborgsund

Jyder tabte i Højesteret: Guldborgsund Kommune vinder strid om millioner

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

112

National politienhed ransager på Falster: Sag af særlig grov karakter

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Lolland

Rundt på gulvet over stor donation

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

Annonce
Annonce
Lolland

Stor åbningsfest: - Jeg skal bare købe toiletpapir

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Lolland

Kæmper mod tiden: Snart kan drømmen blive knust

Indland

Boligmarkedet er stadig på lavt blus efter marts-fremgang

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen