cookie-og-privatlivspolitik
Internationalt er Susanne Bier især kendt for film og serier som "Birdbox" og "Natportieren", som hun her vandt en Emmy for i 2016. Herhjemme står hun bag kærlighedsklassikeren "Den eneste ene", komediedramaet "Den skaldede frisør" og tunge dramaer som "En chance til", "Brødre" og "Hævnen", som hun fik en Oscar for i 2011. (Arkivfoto)
Internationalt er Susanne Bier især kendt for film og serier som "Birdbox" og "Natportieren", som hun her vandt en Emmy for i 2016. Herhjemme står hun bag kærlighedsklassikeren "Den eneste ene", komediedramaet "Den skaldede frisør" og tunge dramaer som "En chance til", "Brødre" og "Hævnen", som hun fik en Oscar for i 2011. (Arkivfoto)
Foto: Mario Anzuoni/Reuters

Gossip

Susanne Biers stjernespækkede serie får dansk premieredato

Nicole Kidman, Hugh Grant, Donald Sutherland og Sofie Gråbøl er på rollelisten i HBO-miniserien "The Undoing".




07. august 2020 kl. 10:50 Af Ritzau

Annonce

Der er lagt op til højspændt drama, da et dødsfald og en række gruopvækkende afsløringer ændrer alt for familien Fraser, som ellers lever et tilsyneladende idyllisk liv på Manhattan i New York.

Det er omdrejningspunktet i den kommende HBO-miniserie "The Undoing", som danske Susanne Bier har instrueret.

Nu kan streamingmastodonten så endelig annoncere, hvornår den får premiere herhjemme, og det sker den 26. oktober.

Øverst på rollelisten er den Oscar-vindende filmstjerne Nicole Kidman og skuespilleren Hugh Grant, mens Donald Sutherland, Édgar Ramirez og danske Sofie Gråbøl også indtager de bærende biroller.

"The Undoing" er baseret på romanen "You Should Have Known" af Jean Hanff Korelitz.

Bag manuskriptet står skaberen af succesen "Big Little Lies", David E. Kelley, mens både han, Susanne Bier og Nicole Kidman er blandt seriens executive producere.

"The Undoing" markerer endnu en milepæl i Susanne Biers internationale karriere.

Den 60-årige instruktør vandt filmverdenens fornemmeste pris, Oscaren, i kategorien Bedste Fremmedsprogede Film for "Hævnen" i 2011, og ved siden af den statuette kunne hun i 2016 sætte Emmy for sin instruktion af filmatiseringen af John Le Carrés spionroman "Natportieren" - i øvrigt også for HBO.

Susanne Bier har også arbejdet for en anden streaminggigant, da hun i 2018 instruerede den uhyre populære Netflix-film "Birdbox" med Sandra Bullock i hovedrollen.

"The Undoing" skulle oprindeligt have haft premiere 11. maj.

Se den nyeste teaser for serien her: https://www.youtube.com/watch?v=JBVAPBNAFa4&feature=youtu.be





KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Tag Coronasnakken med dit barn 27. september 2020 kl. 22.21

AF: ANDREAS ALBERTSEN

Tag stilling til organdonation 25. september 2020 kl. 12.19

AF: MARTIN WOUTERS

rottebekæmpelse og… 22. september 2020 kl. 19.34

AF: DTL - DANSKE VOGNMÆND

Politiet sinker særtransporter 22. september 2020 kl. 11.24

AF: HENNING ABILDGAARD

Liste G 21. september 2020 kl. 21.23

AF: MARTIN WOUTERS

ekstra betalingsiger poul henrik 21. september 2020 kl. 15.13

Annonce