cookie-og-privatlivspolitik

Gossip

Tåkrummende filmæra slutter: Ny Klovn-film bliver den sidste

Casper Christensen og Frank Hvams nye film, "Klovn The Final", bliver den sidste Klovn-film fra komikerduoen.




12. august 2019 kl. 10:00 Af Af Kristine Dam Johansen, Ritzau FOKUS

Annonce

Ti år efter biografgængerne for første gang kunne tage sig til hovedet og mærke tæerne krumme sig sammen ved synet af Frank Hvam og Casper Christensens pinlige udskejelser på det store lærred, begynder komikerduoen nu optagelserne til den tredje Klovn-film, som får titlen "Klovn The Final".

Og som navnet antyder bliver det den sidste Klovn-film i rækken. Det oplyser Nutmeg Movies og Nordisk Film i en pressemeddelelse.

- En tredje og sidste film er en sjov og naturlig måde for os at afslutte det fantastiske filmeventyr, der begyndte med "Klovn The Movie" for snart et årti siden, udtaler Casper Christensen og Frank Hvam i pressemeddelelsen.

- Vi vil gerne sætte et punktum med et brag, og vi glæder os til at komme i gang med optagelserne. Forhåbentlig bliver det lige så sjovt for publikum, som vi tror, det bliver for os, lyder det fra komikerduoen.

Optagelserne til "Klovn The Final" begynder tirsdag, og selv om holdet bag komedien ikke afslører mange detaljer om filmens handling, tager den ifølge pressemeddelelsen afsæt i, at Frank fylder 50 år og får mulighed for at se på sit eget liv udefra.

Casper Christensen og Frank Hvam fortæller, at de fra start har tænkt Klovn-filmene som en taburet med tre ben, nemlig en fortælling om den moderne mand og de tre vigtigste elementer i hans liv: Faderskab, venskab og ægteskab.

Hvor den første film, "Klovn The Movie", handlede om Franks kamp for at blive far, og toeren "Klovn Forever" handlede om venskabet med Casper, handler "Klovn The Final" om kærlighed.

Foruden Casper Christensen og Frank Hvam får biografgængerne gensyn med skuespiller Mia Lyhne i den nye film samt en række andre karakterer fra de tidligere film og tv-serien.

Den tredje og sidste Klovn-film bliver ligesom de to første instrueret af Mikkel Nørgaard, som også har instrueret de første seks sæsoner af tv-serien.

"Klovn The Final" får premiere 30. januar 2020.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: BJARKE ROSENKILDE

Myndighederne med hovedet i busken 21. august 2019 kl. 16.09

AF: FREDDI HANSEN

"Ugeavis lagt for had" 20. august 2019 kl. 21.02

AF: JOHN WENNERWALD

Forbyd lattergas 18. august 2019 kl. 22.18

AF: BJARKE ROSENKILDE

I begrebsforvirringens golde favn. 18. august 2019 kl. 12.47

AF: LARS RASMUSSEN

Solceller omkring Grænge landsby 15. august 2019 kl. 18.53

AF: LEIF A. JENSEN

Stem, som I plejer og… 13. august 2019 kl. 18.53

Annonce