Annonce
Bolig og livsstil

Tørlagt filmstjerne: Jeg svedte vodka

Gary Oldman portrætterer manuskriptforfatteren Herman Mankiewicz i Netflix-filmen "Mank". Skuespilleren har brugt sine erfaringer fra sit tidligere alkoholmisbrug i arbejdet med rollen. (Arkivfoto) Foto: Mark Blinch/Reuters

Gary Oldman brugte sit tidligere alkoholmisbrug i arbejdet med sin rolle i Netflix-filmen "Mank".

Selv om det er over 24 år siden, at skuespiller Gary Oldman blev ædru efter to årtiers alkoholisme og flere afvænningsophold, husker han stadig, hvordan det er.

Det har han draget nytte af i sin skildring af manuskriptforfatteren Herman Mankiewicz i Netflix-filmen "Mank".

Herman Mankiewicz var også dybt afhængig af de våde varer.

- Jeg plejede at svede vodka. Min tunge var sort om morgenen, fortæller Gary Oldman i et interview med det amerikanske medie L.A. Times.

- Jeg vil ikke ønske det for min værste fjende at være i kløerne på det. Det var et helvede, siger Gary Oldman om sit misbrug.

"Mank", der foregår i 1930'ernes Hollywood, omhandler den omdiskuterede og alkoholiserede manuskriptforfatter Herman Mankiewicz, mens han prøver at færdiggøre manuskriptet til storfilmen "Citizen Kane".

Netop den indsigt, Gary Oldman havde fra sin egen fortid, hjalp ham med at komme ind på livet af Herman Mankiewicz.

Den 62-årige skuespiller er blandt andet kendt for sin rolle som Sirius Black i Harry Potter-filmene, rollen som politikommissær Jim Gordon i flere Batman-film og for sit Oscar-vindende portræt af den britiske premierminister Winston Churchill i "Darkest Hour".

Ligesom Herman Mankiewicz troede Gary Oldman også, at han kunne "slippe afsted med at drikke", fordi han stadig var i stand til at arbejde og kunne huske sine replikker.

Og for den oscarvindende skuespiller var der også noget status i at drikke.

Han plejede at associere alkoholisme med store kunstnere som forfattere som Ernest Hemingway, Brendan Behan og Scott Fitzgerald.

- Folk romantiserer det, og selv jeg romantiserede det. Dybt nede under fornægtelsen vidste jeg det godt, siger Gary Oldman og fortsætter:

- Alle mine helte drak eller var afhængige af opium, og man ser ikke klart, når det kommer til de poeter, manuskriptforfattere og skuespillere, som drak.

"Mank", der også har Amanda Seyfried og Lily Collins på rollelisten, havde premiere i 2020.

Gary Oldman har allerede været nomineret til flere priser for sit portæt af Herman Mankiewicz.

Han var nomineret til en Golden Globe-pris, men måtte se statuetten gå til den i dag afdøde skuespiller Chadwick Boseman for hovedrollen i "Ma Rainey's Black Bottom".

Link til artikel fra eonline.com
  • FILE PHOTO: 44th Toronto International Film Festival
    Gary Oldman portrætterer manuskriptforfatteren Herman Mankiewicz i Netflix-filmen "Mank". Skuespilleren har brugt sine erfaringer fra sit tidligere alkoholmisbrug i arbejdet med rollen. (Arkivfoto) Foto: Mark Blinch/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem