Annonce
Bolig og livsstil

Ude af bagedysten: Det var hårdt for helbredet

Lars Bjødstrup er gymnasielærer og har hver mandag morgen gennem bagedysten modtaget stående ovationer fra sine elever, når han er trådt ind i klasselokalerne på Tiegent Handelsskole i Odense, hvor han underviser i dansk og samfundsfag. Foto: DR/Free

Lars Bjødstrup kæmpede i køkkenet, men det kostede ham forklædet som den tredje i årets kagekonkurrence.

Smagene sad ikke helt i skabet, og finish var heller ikke lige i øjet, og det kostede lørdag aften Lars Bjødstrup pladsen videre i "Den store bagedyst".

Derfor var det en ærgerlig, men fattet Lars Bjødstrup, som smed forklædet som den tredje deltager i årets udgave af kagekonkurrencen.

- Det gik lidt skævt med nogle af elementerne. Den første kage var ikke færdig, og mesterværket var slet ikke blevet som derhjemme. Så set i det perspektiv synes jeg, det var rimeligt, for mine kager var ikke i orden, lyder det fra Lars Bjødstrup.

Naturen var temaet i aftenens afsnit.

Først kastede de otte amatørbagere sig ud i portionskager inspireret af skovens dyr.

I den hemmelige udfordring skulle de bage det bladformede brød fougass.

Til sidst ventede mesterværket, som skulle ligne en træstub.

- Man skal hele tiden præstere nye ting, nye teknikker og nye opgaver. I en lang periode tænkte jeg kun på kager, uanset om jeg var vågen eller sov, siger Lars Bjødstrup og fortsætter:

- Når jeg var på arbejde, kunne jeg nogle gange opleve absence, fordi jeg lige pludselig kom til at tænke på, at man da også lige kunne lave dét mønster med dén teknik. Det er virkelig omsiggribende - og sjovt og inspirerende.

Selv om han var trist, var han også lettet over exittet.

- Jeg røg ud på det rigtige tidspunkt. Også i forhold til mit helbred. Det var virkelig stressende at tænke på kager hele tiden, optage flere dage hver uge og have familie, ægtefælle og fuldtidsarbejde samtidig, siger Lars Bjødstrup, der til daglig er gymnasielærer.

- Jeg kan se på mig selv i programmet, at jeg var presset, og det er ikke rart. Men jeg ville gøre det hele igen. Ligesom jeg ikke vil græde over en kage, ville jeg heller ikke have trukket mig, hvis jeg var kommet længere i bagedysten, understreger den 60-årige bageentusiast.

Der er flere årsager til, at Lars Bjødstrup meldte sig til "Den store bagedyst".

Han har lovet sig selv at tage imod de udfordringer, livet byder sig, for man ved aldrig, hvad der sker.

For tre år siden blev Lars Bjødstrup ramt af lunge-emboli under et familiebesøg down under i Australien, mens han ventede på at boarde et fly.

En blodprop i læggen rev sig løs og satte sig i lungerne på ham.

- Jeg havde godt mærket en ømhed i læggen og troede, jeg havde forstrakt en muskel. Men pludselig fik jeg ondt i brystet og i hjertet og havde svært ved trække vejret og blev akut indlagt, fortæller Lars Bjødstrup.

- Hvis vi var gået ind i det fly, vi ventede på, var jeg ikke kommet levende ned. Så alvorligt var det, siger han.

Lars Bjødstrup er heldigvis kommet sig i dag. Men det har sat hans liv i perspektiv. Der er ingen tid at spilde, så derfor venter der ham allerede nye udfordringer.

Han har meldt sig til et halvmaraton, og så har "Den store bagedyst" allerede kastet foredrag, flødebollekurser og mere fjernsyn af sig. Hvad det er, må han dog endnu ikke afsløre.

- Mit udgangspunkt ved at melde mig til bagedysten var at lære noget og få en sjov oplevelse, og det har jeg virkelig også fået ud af det, siger Lars Bjødstrup.

Selv om han har fået bagning ind fra barnsben med en far, der var konditor, er det først som voksen, at han selv er begyndt at bage.

- Da jeg blev castet til bagedysten, havde jeg kun to rugbrødsforme, en springform og en muffinform, så jeg har haft en nærmest lodret indlæringskurve i det her.

- Hele min kagerejse startede faktisk først to-tre måneder inden optagelserne - det er nok derfor, jeg ikke kom længere. Det var, hvad jeg havde i sprøjteposen, siger Lars Bjødstrup og griner.

- Men niveauet var også sindssygt højt!, understreger han.

Mens Lars Bjødstrup altså nu er ude af "Den store bagedyst", løb den 24-årige molekylærbiologi-studerende Mads Eg Andersen med mesterbagertitlen.

Hvordan det går de syv resterende deltagere i kagekonkurrencen kan ses næste lørdag på DR1 og DRTV.

  • Den store bagedyst (4:9) - Ud i naturen
    Lars Bjødstrup er gymnasielærer og har hver mandag morgen gennem bagedysten modtaget stående ovationer fra sine elever, når han er trådt ind i klasselokalerne på Tiegent Handelsskole i Odense, hvor han underviser i dansk og samfundsfag. Foto: DR/Free
Annonce
Annonce
Annonce
112

Direktør efter dødsulykke: - Det er frygteligt

Guldborgsund

Knallertkører dræbt i ulykke: Nu har retten talt

Guldborgsund

- Det er en prøveballon, mener Dølle-formand

Indland

Dansk Erhverv: Vi genopbygger Børsen uanset hvad

112

Dødsulykke i Nakskov: 32-årig klemt mellem to gravemaskiner

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland-Falster

Efter kæmpe-brand: Nu hænger den i en tynd tråd

Guldborgsund

Milliondyr havne-plan: Programlederen forlader sin stilling

Indland

Se videoen: Ikonisk bygning i København er i flammer

Indland

Kæmpe uro i Venstre på Langeland: Fire ud af fem medlemmer skrider

Guldborgsund

Rosa fra Lolland så Børsen-spiret falde: - Det er helt vanvittigt

Udland

Knivstikkeri i kirke i Sydney betragtes som terror

Lokal nyt

Over 100 fartdjævle blitzet: Særligt én kørte alt, alt for stærkt i Nakskov

Femern

Danmarkshistorie: Har udgravet 15 millioner kubikmeter jord, sten og sand

Lolland

Slog lokofører flere gange i ansigtet og ragede på kvinde

112

Kørte 135 km/t i 80-zone

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Casper kæmper for nedrivningstruet vandtårn

Renovation

Gem dem til genbrug: Kan hjælpe børn og unge

Politik

Polen vil samarbejde med Danmark om styrket forsvarsindustri

Indland

87 procent stemte ja til offentlig overenskomst

Guldborgsund

Dølle-beslutning vakte ramaskrig: - Føj for s....

Vejr

En uge med blandet vejr: Forårsvarmen holder sig væk

Lolland

Kurt standsede bilen og skyndte sig ud: - Hernede går vi meget op i storken