Annonce
Bolig og livsstil

Ulven kommer-stjerne afslører: Kendte ikke selv slutningen

- Jeg oplever Simon som en meget ærekær mand. Jeg tror, han har en fortid fyldt med svære tider, og han har følt sig bagud på point længe. Nu har han endelig fundet det dejligste menneske, som har fået ham på rette køl, og som han har skabt en familie med og vil gøre alt for at passe på. Han vil gerne vise, han har styr på sit liv. Og derfor er det svært for ham, når nogen sætter spørgsmålstegn ved, om han gør det godt nok, siger skuespiller Peter Plaugborg om rollen som Simon i "Ulven kommer". Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Peter Plaugborg sagde ja til at spille den voldsanklagede stedfar uden at vide, om han slår børnene eller ej.

Der er kun ét afsnit tilbage af "Ulven kommer", men det står stadig ikke klart, om teenagepigen Holly bliver slået af sin stedfar.

Socialrådgiveren Lars tror stadig, Holly oplever vold i hjemmet, selv om hun i søndagens episode trak sin anklage tilbage.

Men om hun gør, vidste skuespilleren Peter Plaugborg, der spiller stedfaren, ikke engang, da han takkede ja til rollen.

- Manuskriptet blev skrevet, mens vi filmede, så jeg havde kun lige læst de to første afsnit, da jeg sagde ja til rollen.

- Jeg havde en fornemmelse af, hvor historien skulle hen, men ikke hvordan vi kom derhen, og hvad punktummet ville blive, forklarer Peter Plaugborg.

Alligevel sprang han på - ikke mindst fordi, han synes, "Ulven kommer" sætter fokus på noget meget vigtigt i det danske samfund.

- Jeg synes, det er rigtig spændende at sætte den instans, der fjerner børn, under lup. Og så ville jeg gerne være med til at kigge på, hvordan vi kommunikerer, og hvordan vi opfører os over for hinanden i en familie og hvilke konsekvenser, det kan have, siger han.

Rollen som Simon har dog på ingen måde været let for den 40-årige skuespiller, der som voldsanklaget stedfar prøver at bevise sin uskyld og holde sammen på sin familie.

- Det var en rolle, der krævede en del. Jeg var nødt til at stille mig til rådighed for et meget tungt rum. Det var spændende, men det var også hårdt. Uanset, hvor godt et filmset, man er på, så er det hårdt at skulle tage den samme scene igen og igen og igen, forklarer han.

- Det bliver man påvirket af, lige meget hvor professionel man er, siger skuespilleren.

Mange timer om dagen skulle han være i nogle følelser, som de fleste mennesker forsøger at undgå.

- Det var ikke fordi, jeg gik hjem og tudede, eller på den måde havde det dårligt, men jeg kunne godt mærke, at det var krævende at være i det rum, særligt hvis jeg skulle være ærlig i det. Så det var ret nøgent nogle steder. Og det er krævende, siger han.

Peter Plaugborg har tidligere medvirket i film som "Submarino" og "Harpiks", og "Vinterbrødre".

- Jeg har prøvet roller i spillefilm, der også var krævende, men der optager man måske i fem-seks uger, og så kan man smide det igen.

- Det her var et helt år. Og skruen blev bare hele tiden strammet yderligere, siger han om rollen i tv-serien.

Rollen har også krævet nogle meget intime scener med Christine Albeck Børge, der spiller moren Dea i serien. Flere gange er er man som seer med helt inde i soveværelset.

- Det har været altafgørende for os, at man forstår, hvor glade de er for hinanden. Jeg tror, der er en enorm styrke i forhold, der har et fysisk match på den måde, siger han.

- Uanset hvad afslutningen på historien er, så har man som seer ikke skullet være i tvivl om, at der er en dyb kærlighed og tiltrækning mellem dem. Men det kan virke grænseoverskridende for nogle, at de har så fysisk og tydelig en tiltrækning, forklarer Peter Plaugborg.

Sidste afsnit af "Ulven kommer" bliver sendt på søndag klokken 20.00 på DR1.

- Vi talte med folk, der var berørte af tvangsfjernelser og vold i familien. Vi blev virkelig klædt godt på til at fortælle den historie. Den er svær bare at hoppe ud i uden nogen forberedelse. Det er så prekært et emne, at hvis man bare lader som om, eller tror man har alle svarene, så sætter man røven i klaskehøjde. Jeg tror, alle har haft en respekt for stoffet, og det har også være nødvendigt, siger skuespiller Peter Plaugborg. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
  • Pressemøde på DR Dramas serie: ''Ulven kommer''.
    - Jeg oplever Simon som en meget ærekær mand. Jeg tror, han har en fortid fyldt med svære tider, og han har følt sig bagud på point længe. Nu har han endelig fundet det dejligste menneske, som har fået ham på rette køl, og som han har skabt en familie med og vil gøre alt for at passe på. Han vil gerne vise, han har styr på sit liv. Og derfor er det svært for ham, når nogen sætter spørgsmålstegn ved, om han gør det godt nok, siger skuespiller Peter Plaugborg om rollen som Simon i "Ulven kommer". Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
  • Pressemøde på DR Dramas serie: ''Ulven kommer''.
    - Vi talte med folk, der var berørte af tvangsfjernelser og vold i familien. Vi blev virkelig klædt godt på til at fortælle den historie. Den er svær bare at hoppe ud i uden nogen forberedelse. Det er så prekært et emne, at hvis man bare lader som om, eller tror man har alle svarene, så sætter man røven i klaskehøjde. Jeg tror, alle har haft en respekt for stoffet, og det har også være nødvendigt, siger skuespiller Peter Plaugborg. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken