Annonce
Bolig og livsstil

Umut på sit livs rejse: Jeg fik et sammenbrud

- Det var en sindssygt fed oplevelse. Alt i alt har det været en pissefed tur! Jeg har ikke fundet den dybere mening med livet over Atlanten, men jeg har fået nogle fede venskaber. Det er et super fedt minde, til når man en dag får børn at kunne sige til dem, at jeg har sejlet over Atlanten og fortalt havet, hvem der bestemmer, lyder det fra Umut Sakarya, der udgør en del af besætningen i realityturen "Over Atlanten". Foto: Discovery Networks Danmark/Per Arnesen/Free

Det var en overvældende oplevelse at sejle over Atlanten for kendiskokken i programmet af samme navn.

Hvordan sikrer man, at der er proviant nok til en besætning på 16 mand, som skal krydse Atlanten på tre uger i en lille sejlbåd?

Den udfordring stod kendiskokken Umut Sakarya overfor, da han blev spurgt, om han ville stille sig bag kødgryderne i programserien "Over Atlanten", som i øjeblikket sejler over skærmen på Kanal 5 og streamingtjenesten discovery+.

Allerede inden at Umut Sakarya takkede ja, begyndte han at kreere menuen bestående af morgenmad, frokost, aftensmad, desserter og snacks ud fra nogle helt særlige kriterier:

- Alt maden skulle kunne spises fra en skål med en ske eller en gaffel, og så skulle det være let at kunne brække op, hvis man fik søsyge. Så det var den største udfordring.

- Men jeg er jo restauratør, elsker at planlægge og har helt styr på mængder, dage og portioner. Og så er jeg helt vildt med, at man begrænser sine faglige muligheder og skal tænke inden for nogle bestemte bokse, forklarer han.

Retterne er hovedsageligt hentet fra det danske køkken. Det skulle nemlig give smagen af hjemlige himmelstrøg ude på det åbne ocean og lindre afsavnet.

Umut Sakarya serverede alt fra cowboytoast og bøfsandwich til frikadeller, kartoffelsalat og boller i karry.

Han diskede også op med misosuppe og ceviche ud af friskfanget fisk, som de hev direkte op af Atlanterhavet undervejs.

- Det var en fed udfordring, men ikke umuligt. Der var ikke noget, jeg ikke kunne lave på båden, som jeg ikke også kan lave i min egen lejlighed på Østerbro. Det er samme lortekøkken i samme størrelse.

- Jesper Bank (skibets kaptajn, red.) sagde flere gange, at jeg er den bedste kok, der har sejlet over Atlanten, siger Umut Sakarya stolt.

Faktisk havde han menuen mentalt på plads, inden at han takkede ja til at hoppe med om bord.

Han havde nemlig nogle betænkeligheder, som lige skulle falde på plads inden sit endegyldige tilsagn.

- Jeg tænkte, at jeg aldrig ville få muligheden for at sejle over Atlanten igen, så det var en unik mulighed. Men jeg var også lidt bange for, hvem der ellers skulle med. Så der gik en fire-fem måneder, før jeg sagde ja, fortæller Umut Sakarya.

- Jeg er vant til at have med mennesker at gøre i mit daglige arbejde, så det er ikke en udfordring for mig at være sammen med mennesker, jeg ikke kender. Men jeg havde brug for, at det var medgørlige, voksne mennesker, så det ikke blev en børnehave. Og det blev det heldigvis ikke, siger Umut Sakarya.

Med om bord var fem andre kendisser, nemlig tv-vært Felix Smith, skuespiller Johannes Nymark, kageconnaisseur Ditte Julie Jensen, tidligere topsvømmer Sarah Bro samt forhenværende statsminister Lars Løkke Rasmussen.

Særligt sidstnævnte klikkede Umut Sakarya særdeles godt med om bord på båden.

Løkke stak ofte hovedet ned i køkkenet og prøvesmagte blandt andet romkugler, inden de blev serveret for resten af holdet.

- Lars kan godt lide mad, vin og tobak ligesom mig, og han har haft meget med landbruget at gøre i sin tid som politiker, så det var meget lærerigt for mig at kunne stille ham alle mulige spørgsmål, fortæller Umut Sakarya.

- Jeg læste en bog om svineproduktionen i Danmark, mens vi var afsted, hvor Lars kunne fortælle det ene og det andet om andelsslagterierne og dansk landbrugs rolle på det internationale marked. Det var fedt for mig som kok at få de der forklaringer, når jeg lever af svin.

- Lars er en arbejdsmand ligesom mig, så vi har meget tilfælles. Når man interesserer sig for hinanden i stedet for at prøve at imponere, så får man et godt venskab, lyder det fra Umut Sakarya.

De to har også set hinanden, efter at de gik i land på den caribiske ø St. Maarten efter tre uger til søs.

- Lars kommer og henter flæsk hos mig nogle gange. Man får en anden form for venskab, når man har været koncentreret sammen i så lang tid, siger Umut Sakarya og fortsætter:

- Man har jo alverdens tid på sådan en båd. Når man ser programmerne, ligner det, at vi hele tiden laver noget. Men man har ikke andet end havvand og tid, så vi tog det meget afslappet og hyggede.

Der var dog lige nogle tilvænningsdage, inden at skuldrene faldt ned, tilføjer Umut Sakarya dog:

- I starten var jeg rigtig presset over det. Jeg fik et sammenbrud på dag fire, hvor jeg lå i min køje, og så begyndte jeg bare at græde. Ikke fordi der var noget galt, men fordi der var så mange dage til, at vi var i land, og hvordan skulle det gå?, fortæller han og fortsætter:

- På båden var der ikke noget, der hed dag og nat, fordi vi arbejdede i skiftehold, så der var kun solopgang og solnedgang og mørkt og lyst, og man var i konstant bevægelse. Når man spurgte, hvornår noget var klart, var det ikke om to eller tre timer, men bare "snart".

Mens de var ude i Atlanterhavet, var de fuldstændig afskåret fra omverdenen, og det var også en stor udfordring.

- Jeg savnede min kæreste og min dagligdag, og så savnede jeg at kigge på min telefon. Jeg fik tjekket en del gange, om der var signal på den, men det var der ikke. Det var simpelthen så vildt!, siger Umut Sakarya, som dog kunne spille mobilspillet Subway Surfers offline.

- Da vi kom i land på St. Maarten, var min rekord på 1,4 millioner eller sådan noget. Så kan du selv regne ud, hvor meget jeg spillede, siger han og griner.

Umut Sakarya kæmpede noget med den manglende tidsfornemmelse på båden, men efter nogle dage begyndte han at affinde sig med den nye virkelighed.

- Det var på en måde også dejligt ikke at skulle stresse. Man gjorde bare det, der skulle gøres, for alternativet var at sidde og glo ud på vandet. Så jeg bagte pandekager eller lavede en lille dessert, for tiden skulle jo gå med et eller andet.

- Det var fedt at prøve mine kræfter af på en båd, gå i bad i regnen over Atlanterhavet og partere en friskfanget tun og spise den, mens den nærmest stadig var varm. Oplevelser, man aldrig får igen, siger han.

- Alt i alt har det været en pissefed tur! Jeg har ikke fundet den dybere mening med livet over Atlanten, men jeg har fået nogle fede venskaber. Det er et superfedt minde, til når man en dag får børn at kunne sige til dem, at jeg har sejlet over Atlanten og fortalt havet, hvem der bestemmer, lyder det fra Umut Sakarya.

"Over Atlanten" kan ses på Kanal 5 søndag klokken 21.00 og på streamingtjenesten discovery+.

  • Umut
    - Det var en sindssygt fed oplevelse. Alt i alt har det været en pissefed tur! Jeg har ikke fundet den dybere mening med livet over Atlanten, men jeg har fået nogle fede venskaber. Det er et super fedt minde, til når man en dag får børn at kunne sige til dem, at jeg har sejlet over Atlanten og fortalt havet, hvem der bestemmer, lyder det fra Umut Sakarya, der udgør en del af besætningen i realityturen "Over Atlanten". Foto: Discovery Networks Danmark/Per Arnesen/Free
Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

Første sted i Danmark: Nu kan du blive indlagt hjemme

Lolland

Rystet sundhedsplejerske: - Hun ser jo ud som om, hun er lukket ned

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

Indland

Boligmarkedet er stadig på lavt blus efter marts-fremgang

Guldborgsund

Havde kæmpe planer for området: Nu er det sat til salg

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen

Lokal nyt

Nyhed om præsts død har ramt hende hårdt: Han ringede hjem hver dag

Lolland

Fingrene væk! Turister vader ind og smadrer marken

Guldborgsund

Lokal vinder guld ved stor konkurrence

Indland

Kongeparret fortsætter forårstradition på Fredensborg Slot

Sport

Bliver den største nogensinde på Lolland-Falster

Stubbekøbing

Sne over Lolland-Falster? Hvid nedbør rammer Sydhavsøerne

Guldborgsund

Kolleger i sorg: Lokal sognepræst død

Indland

Politi: Kan tage måneder at finde brandårsag i Børsen

Leder

Dragernes vagtskifte

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Efter påsat brand: Ejendomsmægler flytter hjem igen

Guldborgsund

Tyve løb med hele overskuddet

112

Mand er død efter frontalt sammenstød med lastbil

Guldborgsund

- Det er en prøveballon, mener Dølle-formand

Guldborgsund

Yngste nogensinde: 18-årige David gør lynkarriere

Lolland-Falster

Efter kæmpe-brand: Nu hænger den i en tynd tråd

Indland

Se videoen: Ikonisk bygning i København er i flammer