Annonce
Bolig og livsstil

Verdenskendt tenor undskylder: Det var ikke min mening

Den 61-årige italienske operasanger Andrea Bocelli blev et lys i mørket, da han i april sang koncerten "Musik for håb" i en tom katedral i byen Milano. Tidligere denne uge chokerede han ved at forklejne virussets alvorlighed. (Arkivfoto) Foto: Luca Rossetti/Courtesy Sucar Srl/Reuters

Tidligere denne uge opfordrede Andrea Bocelli italienerne til at bryde coronaregler. Nu undskylder han.

Først samlede han det italienske folk under coronakrisen med skønsang i en tom katedral. Så chokerede han ved at neddysse alvorligheden af coronakrisen og opfordre folk til at bryde Italiens coronaregler.

Og nu har operasangeren Andrea Bocelli igen trukket overskrifter i forbindelse med pandemien.

I en video på Facebook undskylder den 61-årige italiener for at have forklejnet alvorligheden af coronavirusset, skriver det italienske nyhedsbureau Ansa.

- Jeg vil oprigtigt talt gerne undskylde, hvis min tale i det italienske senat gjorde nogen ondt, for det var på ingen måde min mening, siger han ifølge Ansa i videoen.

I talen i senatet fortalte Andrea Bocelli blandt andet, at han ikke selv kender nogen, der har været indlagt på en intensivafdeling. Derfor kan coronavirusset ikke have været så alvorligt, som myndighederne ellers har sagt, mente han.

Samtidig opfordrede han folk til at bryde coronarestriktionerne i Italien som kravet om at bære mundbind indenfor.

Begge dele skabte stor italiensk forargelse på sociale medier under hashtagget #BocelliVergognati, der betyder "Bocelli, skam dig".

I videoen på Facebook indrømmer Andrea Bocelli, der selv har været smittet af virusset, at han ikke formulerede sig på bedste vis. Men han mener alligevel, at han med talen havde hjertet på rette sted.

- Meningen var at sende et budskab om håb for den kommende tid, hvor børn - først og fremmest - igen kan få en følelse af normalitet. Og hvor de kan se frem til at leve som børn og lege med hinanden og kramme hinanden, siger tenoren i videoen.

Siden coronavirusset ramte Italien, er næsten 250.000 personer blevet smittet, og flere end 35.000 er døde, viser tal fra Johns Hopkins University.

  • Italian opera singer Andrea Bocelli participates in ''''Music for hope'''' event at an empty Duomo Cathedral in Milan
    Den 61-årige italienske operasanger Andrea Bocelli blev et lys i mørket, da han i april sang koncerten "Musik for håb" i en tom katedral i byen Milano. Tidligere denne uge chokerede han ved at forklejne virussets alvorlighed. (Arkivfoto) Foto: Luca Rossetti/Courtesy Sucar Srl/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

112

Klip og bøder på Vestlolland

Lolland

Fjerner alle skraldespande

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Dronningen om sin gåtur på Falster: - Det var lidt usædvanligt

Indland

Danskernes arbejdsglæde slår rekord

Udland

Tv-tårn brækker over i ukrainsk storby efter muligt angreb

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster

Lolland

Babydrabssagen: Nu er det op til nævningerne og dommerne

112

Kørte spritstiv i lånt bil: Så blev den taget

Guldborgsund

Begejstret Mary: Fin rute og dejlig skov