Annonce
Bolig og livsstil

Vinterberg efter ny hæder: "Druk" fejrer spontaniteten

Thomas Vinterberg giver en stor del af æren for filmens succes til skuespillerne i "Druk". Foto: Bafta / Handout/Ritzau Scanpix

Thomas Vinterbergs drama "Druk" modtager Bafta-prisen for Bedste Ikke-engelsksprogede Film.

Den danske film "Druk", der er instrueret af Thomas Vinterberg, har modtaget prisen for Bedste Ikke-engelsksprogede Film ved den britiske prisuddeling Bafta i koncerthuset Royal Albert Hall i London.

- Tillykke til Thomas Vinterberg og holdet, der modtager prisen for Bedste Ikke-engelsksprogede Film for den berusende "Druk", skriver arrangørerne i deres liveopdatering på Twitter.

Filmen "Druk" er et drama om fire gymnasielærere og deres forsøg på at genfinde livsgnisten ved hjælp af indtagelse af alkohol.

Lærerne beslutter sig for at afprøve en teori om, at mennesket er født med en halv promille for lidt - det er den halve promille, der afholder den enkelte fra at give sig 100 procent.

Filminstruktør Thomas Vinterberg er overvældet over den modtagelse, som hans værk har fået både i Danmark og udlandet.

For der ikke første gang, at "Druk" gør sig bemærket i forbindelse med udenlandske prisuddelinger.

Filmen er nomineret til en Oscar og modtog i december fire priser ved European Film Awards - herunder prisen for Bedste Film.

- Denne gang havde vi meget skarp konkurrence.

- Jeg er begyndt at forstå, at mennesker rundt om i verden holder meget af vores danske film "Druk".

- Jeg er virkelig beæret og lykkelig, siger Thomas Vinterberg til Ritzau.

Det er anden gang, at en dansk film hædres med prisen for Bedste Ikke-engelsksprogede Film ved Bafta-prisuddelingen.

Første gang var i 1989, da prisen gik til "Babettes Gæstebud", der er instrueret af Gabriel Axel.

Thomas Vinterberg har tidligere fortalt, at "Druk" er dedikeret til hans datter, der i en alder af 19 år mistede livet i 2019.

Hun skulle have spillet med i filmen, men døde i en trafikulykke, kort tid efter at optagelserne til "Druk" begyndte.

En stor del af filmen forgår på datterens tidligere gymnasium i Hellerup nord for København.

Thomas Vinterberg giver en stor del af æren for filmens succes til skuespillerne. De fire gymnasielærere, som er omdrejningspunktet, spilles af Mads Mikkelsen, Thomas Bo Larsen, Magnus Milang og Lars Ranthje.

- Først og fremmest tror jeg, at skuespillerne leverer en præstation, som er så hjertelig og ærlig, at folk føler sig ramt af det, lige meget om de taler dansk eller ej.

- Og så rammer filmen en verden, der er lukket ned på grund af corona. Folk går bankerot, og der er dødsfald, sygdom og en stor isolation af mennesker, så der er en længsel efter det, de gør i filmen.

- Der er en længsel efter det livsbekræftende - det at løbe rundt i gaderne og fejre livet. Det savner mennesker, og det er vigtigt, siger Thomas Vinterberg.

Derudover tror Thomas Vinterberg, at filmens succes skyldes, at den repræsenterer en modpol til det præstationspres, der er i samfundet.

- Jeg bilder mig ind, at vi alle sammen efterhånden lever i en præstationskultur, hvor vi hele tiden skal udkomme og formå at skabe resultater og hele tiden bliver målt og vejet.

- Her er en film, der fejrer det ukontrollerbare, det spontane og ikke-skalerbare, og det er der et vist behov for, siger han.

I alt var "Druk" og holdet bag filmen nomineret til fire Bafta-priser.

Thomas Vinterberg var nomineret til prisen for Bedste Instruktør samt prisen for Bedste Manuskriptforfatter sammen med Tobias Lindholm.

Og Mads Mikkelsen var nomineret til prisen for Bedste Mandlige Skuespiller for sin præstation i "Druk". Disse priser gik dog til andre filmskabere.

  • 2021 EE British Academy Film Awards
    Thomas Vinterberg giver en stor del af æren for filmens succes til skuespillerne i "Druk". Foto: Bafta / Handout/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
112

Direktør efter dødsulykke: - Det er frygteligt

112

Dødsulykke i Nakskov: 32-årig klemt mellem to gravemaskiner

Guldborgsund

Milliondyr havne-plan: Programlederen forlader sin stilling

Lolland-Falster

Efter kæmpe-brand: Nu hænger den i en tynd tråd

Guldborgsund

Rosa fra Lolland så Børsen-spiret falde: - Det er helt vanvittigt

Femern

Danmarkshistorie: Har udgravet 15 millioner kubikmeter jord, sten og sand

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Indland

Se videoen: Ikonisk bygning i København er i flammer

Guldborgsund

Casper kæmper for nedrivningstruet vandtårn

Indland

Kæmpe uro i Venstre på Langeland: Fire ud af fem medlemmer skrider

Udland

Knivstikkeri i kirke i Sydney betragtes som terror

Politik

Polen vil samarbejde med Danmark om styrket forsvarsindustri

Lokal nyt

Over 100 fartdjævle blitzet: Særligt én kørte alt, alt for stærkt i Nakskov

Lolland

Slog lokofører flere gange i ansigtet og ragede på kvinde

Guldborgsund

Dølle-beslutning vakte ramaskrig: - Føj for s....

Renovation

Gem dem til genbrug: Kan hjælpe børn og unge

Indland

87 procent stemte ja til offentlig overenskomst

Annonce
Annonce
112

Voldstrio smadrede løs på hinanden: Lidt efter ventede flere tæsk

Vejr

En uge med blandet vejr: Forårsvarmen holder sig væk

Erhverv

Forbud mod snus og nikotinposer på jobbet breder sig og giver dilemmaer

Lolland

Kurt standsede bilen og skyndte sig ud: - Hernede går vi meget op i storken

Lokal nyt

Efter 28 år: Henrik må lukke sit livsværk

Lolland

Tre års kamp for en købmandsbutik: Nu mangler de kun én afgørende brik

Guldborgsund

Blodrøde tal: Stort millionunderskud hos lokale spisesteder