Annonce
Bolig og livsstil

Walt Disney skifter topchefen siden 2005 ud

Robert Iger træder tilbage som administrerende direktør for Walt Disney Company, oplyser underholdningskoncernen tirsdag. Iger fortsætter frem til udgangen af 2021 som bestyrelsesformand. (Arkivfoto). Foto: Mike Segar/Reuters

Den amerikanske underholdningskoncern skifter Robert Iger ud efter 15 år som topchef og enorme opkøb.

Walt Disney-koncernens mangeårige topchef Robert Iger træder tilbage. Det oplyser den amerikanske underholdningskoncern tirsdag.

Iger vil frem til hans kontrakt udløber ultimo 2021 fungere som bestyrelsesformand.

- Koncernen er blevet større og mere kompleks alene i de seneste 12 måneder, siger Iger om udskiftningen, der træder i kraft med omgående virkning.

Han vil i sin resterende tid i selskabet koncentrere sig om at udvikle "den kreative" del af koncernens mange aktiviteter.

Som ny administrerende direktør har Walt Disney Company udpeget den 60-årige Bob Chapek.

Chapek kommer fra en intern direktionspost i Disney med ansvar for underholdningskæmpens forlystelsesparker gennem de seneste fem år, og han har været 27 år i Disney.

Disney Parks er koncernens største forretningsområde. Chapek bliver den syvende topchef i selskabets næsten 100 år lange historie.

Bob Iger har i sin tid som topchef ført Disney gennem vækst og opkøb. Med overtagelsen af 21st Century Fox' underholdningsaktiver for 71,3 milliarder dollar sidste år som kronen på værket.

Han har også stået ved roret, mens koncernen har udviklet sin streamingforretning - senest med lanceringen af Disney+ i november sidste år.

Den 71-årige Iger var også manden bag overtagelsen af Pixar, Marvel Studios og Lucasfilm, som alle har kastet store filmsucceser af sig under Disneys ejerskab med udvikling af såkaldte franchises med mange efterfølgere inden for kategorierne af superhelte og stjernekrigere.

I det seneste regnskabsår, der sluttede ved udgangen af september 2019, havde Walt Disney en omsætning på 69,6 milliarder dollar. Overskuddet efter skat lød på 10,4 milliarder dollar.

  • FILE PHOTO: Robert Iger, Chairman and CEO at The Walt Disney Company speaks to the Economic Club of New York
    Robert Iger træder tilbage som administrerende direktør for Walt Disney Company, oplyser underholdningskoncernen tirsdag. Iger fortsætter frem til udgangen af 2021 som bestyrelsesformand. (Arkivfoto). Foto: Mike Segar/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukker i protest: Ingen dialog, forståelse eller anerkendelse

Lolland

Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Rødby

Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

112

Klip og bøder på Vestlolland

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

Annonce
Annonce
Lolland

Fjerner alle skraldespande

112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster