Annonce
Bolig og livsstil

Woodstock runder 50 år uden jubilæumsfejring

Woodstocks størrelse understregede potentialet i musikfestivaler og inspirerede andre verden over - blandt andet Roskilde Festival, som kom i gang i 1971. (Arkivfoto) Foto: Ted Berard/Ritzau Scanpix

Denne uge mindes 50-årsdagen for festivalen, som fandt sted i august 1969, men den runde fejring gik i vasken.

Et mundheld lyder, at hvis man kan huske musikfestivalen Woodstock, så var man højst sandsynligt ikke til stede.

Tre dage med musik og fred. Sådan lød mottoet for festivalen, der fandt sted i 1969, og som nok også huskes for sin liberale tilgang til euforiserende stoffer.

Torsdag er det 50 år siden, at deltagerne kunne sygne hen og lytte til tidens største navne i rockmusikken, men også artister med rødder i blues, folk og gospel.

Tre dage på landet nord for New York med op mod en halv million gæster - godt fem gange så mange som forventet.

Planerne om en jubilæumsfestival i år gik i vasken, men den skelsættende begivenhed for freds- og hippiebevægelsen fylder stadig i den amerikanske kulturelle bevidsthed.

Kunstnere som Jimi Hendrix, Janis Joplin og The Who var blandt hovednavnene.

Woodstocks størrelse understregede potentialet i musikfestivaler og inspirerede andre verden over - blandt andet Roskilde Festival, som kom i gang i 1971.

Samtidig fik festivalen rokket ved musikbranchen, fortæller Danny Goldberg, der dækkede festivalen for musikbladet Billboard.

- Den viste de store koncertarrangører, de store pladeselskaber og de store tv-kanaler, at publikummet til det, der dengang blev kaldt "undergrundsmusik" - albumbaseret rockmusik - var væsentligt større, end man troede, siger Danny Goldberg til AFP.

Men endnu større end musikken var den kulturelle minirevolution. Hippier og outsidere fra hele USA mødte for første gang hinanden, fortæller forfatter Todd Strasser, der netop har udgivet en bog om festivalen.

- Hver by og forstad havde sin lomme af langhårede typer, men vi var altid i mindretal. Her var vi for en gangs skyld i overtal. Det var en åbenbaring, siger Todd Strasser til AP.

Der har løbende været jubilæumsfejringer af Woodstock - senest med 40-årsdagen i 2009. Men i år haltede logistikken og finansieringen, så projektet blev droppet for få uger siden.

Og tiden er ikke til samme type frie festival. De mange skyderier i USA stiller høje krav til sikkerheden.

- Det er et meget forskelligt klima i forhold til for 50 år siden, siger politichef Stuart Cameron fra Suffolk County til AFP.

  • Attendees watch performing artists at the Woodstock Music Festival in August 1969, Bethel, New York, U.S. in this handout image
    Woodstocks størrelse understregede potentialet i musikfestivaler og inspirerede andre verden over - blandt andet Roskilde Festival, som kom i gang i 1971. (Arkivfoto) Foto: Ted Berard/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
112

Efter voldsomt overfald: Politiet kommer med nyt om 15-årig drengs tilstand

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Guldborgsund

Jyder tabte i Højesteret: Guldborgsund Kommune vinder strid om millioner

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

Annonce
Annonce
112

National politienhed ransager på Falster: Sag af særlig grov karakter

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Lolland

Rundt på gulvet over stor donation

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen

Lolland

Fingrene væk! Turister vader ind og smadrer marken