cookie-og-privatlivspolitik
Martin Jensen og hans to meddommere, Oh Land og Thomas Blackman, kan juble over, at alle deres respektive deltagere er videre til fredagens liveshow, som er det andet i rækken. (Arkivfoto)
Martin Jensen og hans to meddommere, Oh Land og Thomas Blackman, kan juble over, at alle deres respektive deltagere er videre til fredagens liveshow, som er det andet i rækken. (Arkivfoto)
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Gossip

X Factors nye dommer: Jeg er mere maskine end menneske

Dj'en har skullet vænne sig til at arbejde på en helt ny måde, efter at han er blevet dommer i programmet.




02. marts 2021 kl. 08:31 Af Ritzau

Havde den verdensomspændende coronapandemi ikke lagt landet i et jerngreb, var det sikkert og vist, at dj'en Martin Jensen var ude på farten.

Men den ufrivillige pause har givet den storhittende stjernemusiker muligheden for at tage tjansen som dommer i "X Factor", og det har været overvældende for den 29-årige midtjyde.

- I starten var det sgu bare et job. Det var det bare. Men det ændrede sig, fortæller Martin Jensen.

- Vi har jo trænet hver evig eneste dag helt intensivt. Og når man bruger så meget tid sammen, som "X Factor" kræver i forhold til de ambitioner, jeg har sat, så kommer man tæt på hinanden, uddyber han.

Martin Jensen dommerdebuterer i årets "X Factor" og er coach for de voksne solister, som udgøres af den 26-årige kandidatstuderende Hiba Chehade, den 36-årige it-konsulent Dan Laursen og den 23-årige butiksansatte Vilson Ferati.

Annonce

- Der er så mange følelser på spil, og det havde jeg ikke regnet med, at der skulle være, lyder det fra Martin Jensen.

- Jeg havde regnet med, at det ville være ligesom at lave min egen karriere. "Det kører bare, og så må folk bare rette ind". Men det er jo mennesker, man arbejder med. Ikke at jeg ikke er et menneske. Men jeg er nok mere maskine end menneske, har jeg fundet ud af, siger han med et grin.

Martin Jensen har bestemt ikke lagt sin egen karriere i dvale på grund af corona eller "X Factor".

Dagen efter premieren på første liveshow gav Martin Jensen onlinekoncert i stormagasinet Illum i hjertet af København, og det var spektakulært, lyder det fra hitmageren.

Udstyrsmæssigt mindede om noget, der kunne være på Roskilde Festivals Orange Scene - det fire timer lange dj-set blev nemlig afviklet fra en kran, der hejste ham op og ned midt i Illum.

Annonce

- Det var så dumt, for det var selvfølgelig gratis at se, siger Martin Jensen med sit karakteristiske grin og siger så i en mere seriøs tone:

- "X Factor" er én ting, og det skal jeg fokusere på, for det har jeg sagt ja til. Men jeg må ikke glemme min egen karriere. Det er stadig det, der er nummer et, understreger han.

- Når "X Factor" er færdig i april, så er det færdigt. Men min egen karriere fortsætter, så det er meget vigtigt for mig at vise, hvorfor jeg er artist og ikke coach på fuldtid. Når verden åbner igen, er jeg på den første flyver ud for at spille shows. Det er det, jeg brænder for. Det er det, jeg lever for.

Adspurgt, hvor han får al sin energi fra, lyder det fra ham:

- Det spørger min forlovede (den nordirske sangerinde Natasha Samsara Thompson, red). også om. Det kan jeg desværre ikke svare på, siger han med endnu et stort grin.

Annonce

"X Factor" sendes live på TV2 fredag aften klokken 20.00.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Stressramte i Folketinget 18. april 2021 kl. 22.01

AF: TOM AHLQVIST

Venstre kan man stole på! 17. april 2021 kl. 15.44

AF: JOHN B. HANSEN

Pool Sommerhuse Marielyst 13. april 2021 kl. 23.44

AF: JOHN WENNERWALD

Radio Loud 11. april 2021 kl. 22.42

AF: HENRIK TONNESEN

Lokalbanerne er også velfærd! 10. april 2021 kl. 19.49

AF: TOM AHLQVIST

Nedrivningstruede… 08. april 2021 kl. 13.33

Annonce

ANNONCE