Annonce
Guldborgsund

- Afstanden til Paris er ret surrealistisk

Mikkel Kaup på 18 år og hans far Glen Kaup, begge fra Nykøbing, nåede for 10 dage siden Paris med Team Rynkeby. Foto: Privat

Far og søn cyklede til Paris for Børnecancerfonden.

På otte dage har Glen og hans 18-årige søn Mikkel Kaup tilbagelagt 1.300 kilometer på cykel. De har været oppe i en højde på 6.999 meter og cyklet op imod 211 kilometer på en dag. Det varede i omegnen af otte og en halv time.

Til gengæld har de gjort det, som mange mente var umuligt. De har cyklet til Paris fra Ringe på Fyn med Team Rynkeby.

Familien er fra Nykøbing, men i 2012 fik Glen Kaup mulighed for at være navigatør og stifinder for Team Rynkeby Ringe, hvor hans gode kammerat også var med. Han har deltaget i løbet fem gange nu, og siden han første gang kom hjem og fortalte om rejsen derned og alle de sociale stunder med resten af feltet, har hans søn Mikkel også ønsket at deltage.

Mikkel lå under for aldersgrænsen på 18 år på det tidspunkt, og hans far skød i en periode tanken om en fælles tur til hjørne. Måske ville sønnen hellere tage sig et sommerferiejob, når alt kom til stykket. Måske var lysten forsvundet. Og måske havde Glen ikke selv motivationen for at tage af sted igen.

- Jeg var aldrig i tvivl om, at jeg skulle med på den tur. Aldrig, svarer Mikkel Kaup.

Og således gik det, at de begge sendte en motiveret ansøgning og fik en plads på holdet. Der var afgang 29. juni og ankomst til Paris 6. juli. Men man tager ikke bare af sted. Et minimumskrav er, at deltagerne har kørt 2.500 kilometer inden afgang.

- Selvfølgelig kan man cykle derned med færre kilometer bag sig. Men sandsynligheden for, at du får skader, er større, hvis du ikke er trænet og ikke sidder rigtigt på cyklen. Du bliver også mere øm i kroppen, hvis du ikke er vant til at sidde på sadlen, siger Glen Kaup.

Nogle deltagere på holdet havde kun nået at skrive 700 kilometer i bogen inden afgang, men de var vant til at køre på cykel og har blot haft et år med en del andet at se til.

Er man nybegynder, anbefales det at få nogle timer i sadlen.

Mikkel Kaup vidste, at han havde en god cykel til at køre i bakkerne. For ham var udfordringen at komme ind i en rutine. Foto: Privat

Modtaget som helte

I løbet af vinteren tog de til spinning, og da foråret kom, drønede de rundt på vejene på Falster.

I påskeferien prøvede de bakkerne af ved Gardasøen.

Mikkel Kaup har ingen overskydende fedt og er i god form, så hans far var aldrig i tvivl om, at han fysisk var i stand til at gennemføre.

- Som far er man altid lidt i tvivl om, hvordan det skal gå. Skulle han ud til en kammerat i Kraghave, spurgte han, om jeg ikke lige kunne køre ham. Så det var mest det psykiske, jeg overvejede. Var han mentalt forberedt på at skulle sidde så lang tid på sadlen? For det er mange timer.

Men sønnen var forberedt.

- Afstanden til Paris er ret surrealistisk, inden man kommer af sted. Der tænkte jeg ikke så meget over, hvor langt der var. Det er først, når man kommer på sadlen og er nået til Paris. Shit, har jeg virkelig cyklet så langt, siger Mikkel Kaup.

Der var to dage, hvor de, der kunne, fik lov til at køre om kap. De kørte op i højden i Holland og kom ned igen i Belgien. Undervejs oplevede de en bakke, der er med i et af forårsklasseløbene. Den danske cykelrytter Jakob Fuglsang besteg den med 28 kilometer i timen.

- Da jeg hørte det, tænkte jeg, at det måske ikke var så hårdt alligevel. Men jeg var nede på otte eller ni kilometer i timen, siger Mikkel Kaup.

Det er i situationer som dem, at rytterne tænker lidt ekstra på dem, der skal modtage pengene. Nemlig kræftramte børn.

Dagen inden afgang besøgte rytterne Odense Universitetshospitals afdeling for børnecancer.

- Det gav en klump i halsen, for vi så, hvad det var, vi kæmpede for. Det giver mening at gøre noget for dem, siger Glen Kaup.

De knap 2.500 Team Rynkeby-ryttere mødtes på stort set samme tidspunkt på Prairie du Cercle Sud med pårørende og venner og masser af flag på fortovet.

- Når man når frem, rejser hårene sig på arme og ben. Da jeg oplevede det første gang, tænkte jeg, at det måtte være, jeg ikke ville opleve det på samme måde de følgende gange. Men i år var jeg på min femte tur, og alle gange har det været lige stort. Man modtages som en helt, og det er helt fantastisk.

Team Rynkebys 2.500 cykelryttere fra syv nordiske lande samlede sidste år 70,4 millioner ind. Det indsamlede beløb for 2019 offentliggøres 28. september.

Man skal ikke tage turen for at køre stærkt. Udover at samle penge ind handler det om at få en oplevelse og være social. Lidt som på en miniefterskole, siger Mikkel Kaup. Foto: Privat
Man skal ikke tage turen for at køre stærkt. Udover at samle penge ind handler det om at få en oplevelse og være social. Lidt som på en miniefterskole, siger Mikkel Kaup. Foto: Privat
  • Mikkel Kaup på 18 år og hans far Glen Kaup, begge fra Nykøbing, nåede for 10 dage siden Paris med Team Rynkeby. Foto: Privat
  • Mikkel Kaup vidste, at han havde en god cykel til at køre i bakkerne. For ham var udfordringen at komme ind i en rutine. Foto: Privat
  • Man skal ikke tage turen for at køre stærkt. Udover at samle penge ind handler det om at få en oplevelse og være social. Lidt som på en miniefterskole, siger Mikkel Kaup. Foto: Privat
  • Man skal ikke tage turen for at køre stærkt. Udover at samle penge ind handler det om at få en oplevelse og være social. Lidt som på en miniefterskole, siger Mikkel Kaup. Foto: Privat
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem