- Et spil dart skal også dokumenteres

GULDBORGSUND 48 procent af de socialpædagoger, der er ansat i Guldborgsund, er faglærte.

De kæmper for at lære fra sig, for at kunne få efteruddannelse og udvikle sig, for at få nye kolleger og for overhovedet at få tid med de mennesker, de gerne vil hjælpe, på grund af enorme krav om dokumentation.

- Jeg skal jo dokumentere det, når jeg tager et par borgere med ud at spille dart. Jeg bruger mere tid på at dokumentere end på at være sammen med dem. Det er gået for vidt, og det gider ingen at arbejde under i fremtiden.

Arne Jensen og Guldborgsund Kommunes øvrige socialpædagoger havde mandag aften inviteret syv lokalpolitikere til debatmøde i byrådssalen.

Det blev en aften, hvor der blev åbnet for posen hos et fag, hvor fagfolk føler sig politisk overset og efterhånden også druknet i papirarbejde, som de slet ikke er uddannet til.

I panelet sad Birgit Holse fra Dansk Folkeparti, Bente Lerche-Thomsen fra Enhedslisten, Jens Erik Boesen fra Guldborgsund­listen, Johannes O. Kristensen fra Konservative, Britta Lange fra Socialdemokratiet, Joan Kragh fra SF og Ole K. Larsen fra Venstre.

Imens det var svært for dem at love en masse nye midler til området, var de alle meget interesserede i at bevare en dialog med socialpædagogerne.

- I og jeres borgere er nogle gange blevet lidt klemt, og derfor skal vi investere massivt i jer i blandt andet en god uddannelse samt i efteruddannelse. For I er borgernes største ressource. Det er jer, der gør hele forskellen, og har I fået det bedste inden for jeres felt, kan I yde det bedste for dem, lød det blandt andet fra Britta Lange, der foreslog at dele kommunens social, sundhed og omsorgsudvalg op i to med et helt udvalg kun til socialområdet.

Jens Erik Boesen var enig i, at der mangler en opdatering af kommunens social- og handicappolitik, og på opfordring fra salen fik politikerne også genoplivet et råd for udsatte, som fik en kort levetid og svandt hen under coronanedlukningen.

Men egentlige visioner for området var det slapt med, mener Katja Dyhr, der er socialpædagog med ansvar for voksne hjemmeboende mellem 18 og 73 år. Hun brænder for sit arbejde og er en del af et godt og velfungerende team. Men hun er også udbrændt og har allerede været sygemeldt med stress to gange.

- Jeg prøver virkelig at sælge faget til andre, men jeg er også udfordret af, at der er sparet rigtig mange millioner kroner igennem årene. Vores kursussum er halveret, og vi får mindre uddannelse. Nogle erfarne medarbejdere havde glædet sig rigtig meget til at tage en merit, men det kunne de ikke alligevel, siger hun som eksempel.

Samtidig er hun frustreret på vegne af flere unge, der falder ned mellem to stole og har svært ved at leve op til de krav, de skal, for at få deres ungeydelse. De placeres på kollegier, hvor kriminaliteten er stor, og skulle hellere have haft en lejlighed, hvor de kunne udvikle sig fra at være ung til at blive voksen.

Netop boliger, som de unge kan betale, er et fokuspunkt for Ole K. Larsen, der er bekendt med kriminaliteten på især det ene kollegium. Han foreslår derudover - i øvrigt ligesom SF - at satse endnu mere på selvkørende teams, der kan give fleksibilitet og arbejdsglæde tilbage.

- Hvis man lægger ansvaret ud til små grupper og lader dem slippe for arbejdet med at dokumentere for dokumentationens skyld, kan det give større arbejdsglæde. Det vil kræve et frikommuneforsøg, men så prøver vi det af.

Britta Lange fanger derudover budskabet om, at nogle borgere lander imellem to stole. Hvad gør man, hvis en borger både har brug for hjælp fra psykiatrien og handicaphjælp?

- Og så er der mængden af borgere, I skal nå at besøge. Det bekymrer mig, at I er så få, når I arbejder om natten. Nogle steder er det potentielt farligt at gå på arbejde alene om natten inden for jeres felt. Det skal vi tage fat i. Det kan ikke være rigtigt, at vi skal have medarbejdere, der er bekymrede for at gå på arbejde, fordi det er nat.

- Men jeres borgere har også brug for hjælp om natten. Det er et sted, vi skal sætte ind. Og så skal vi placere dem rigtigt første gang, siger hun.

Som medlem af kultur, fritid og bosætningsudvalget afværgede hun Ole K. Larsens tanker om at overføre midler fra kulturen til for eksempel socialområdet.

- Vi har kommunens mindste budget. Til gengæld kan vi lade Guldborgsunds dannelseskoncept svæve videre fra børn og unge til de voksne og udsatte. Ligesom da flere af dem fik set revyen sidste år.