cookie-og-privatlivspolitik
Peter Folmann er et friluftsmenneske, der er aktiv med mange ting. Når han slapper af, så foregår det i hængekøjen i hans æblehave på Nykøbingvej. Stedet har han kendt fra sin barndom, fortæller han, og nu bor han her.

3

Billeder

Peter Folmann er et friluftsmenneske, der er aktiv med mange ting. Når han slapper af, så foregår det i hængekøjen i hans æblehave på Nykøbingvej. Stedet har han kendt fra sin barndom, fortæller han, og nu bor han her.
Foto: Anders Knudsen

Guldborgsund

- Jeg er født til en øde ø

Peter Folmann fra Stubbekøbing er med i eksperiment på DR1.




20. oktober 2019 kl. 09:10 Af Bjarne Arildsen

Annonce

STUBBEKØBING En dag i december sidste år var Peter Folmann, 28, på arbejde, da beskederne pludselig begyndte at vælte ind på hans telefon.

Venner og bekendte skrev, at der skulle bruges folk til et program om overlevelse på en øde ø. Flere mente, at det var lige noget for ham.

- Jeg havde ikke selv set opslaget. Men jeg tænkte over det, og så skrev jeg en ansøgning midt om natten, da jeg kom hjem, fortæller Peter Folmann.

Efter en lang proces blev han valgt ud som en af de 14, der skulle være med i "Øen" på DR1. Og 19. marts fløj han til Panama og fortsatte til en ø i Stillehavet.


Bidt af udeliv

Det er slet ikke tilfældigt, at Peter Folmann meldte sig til det sociale eksperiment, som "Øen" er tænkt som.

- Jeg er født til en øde ø, siger han selv.

Peter Folmann, der hele sit liv har boet i Stubbekøbing, har elsket udelivet, siden han var lille.

- Jeg har bygget huler ved Fribrødre Å, fisket, gået i skoven og haft jagttegn, siden jeg var 16. Jeg skal bare ud, og det gør jeg, hver gang der er en lejlighed til det, siger han.

Ved siden af udelivet - og sit job som driftsleder i firmaet Vikarspecialisten - har han gang i meget andet.

Det er blandt andet at rode med biler, cykler og motorcykler.

- Man kan godt kalde mig en alt-mulig-mand, siger Peter Folmann, der i tidens løb har haft mange jobs.


Gik foran på øen

Første afsnit af "Øen" blev sendt torsdag aften, og her så man Peter Folmann gå foran, da gruppen kom i land på øen.

- Der var ikke meget tid til at finde et sted at sove, og da jeg havde en machete (huggekniv, red.) sagde jeg, at jeg kunne gå foran. Men det kunne også have været en af de andre, siger han.

Han opfatter sig selv som en holdspiller, der byder ind med, hvad han kan.

- Det er især praktiske færdigheder. Andre har andre ting. Og alle kom med noget, siger Peter Folmann.

I første afsnit kunne seerne se, at de 14 deltagere kun havde lidt vand samt nogle fiskekroge, macheter og knive med til øen. Derudover var der det tøj, som de gik og stod i.

- Vi havde kun det med. På den måde er det meget ærligt, som han siger.

Han kan også godt lide, at der ikke er ø-råd eller pengepræmier med i "Øen".


De små ting

Peter Folmann tog afsted for at få en oplevelse for livet, og det fik han.

- Desuden er jeg blevet bevidst om, at tid er det vigtigste, som vi har. Og jeg har lært at sætte pris på de små ting, fastslår han.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JENS CHRISTENSEN

Rygepolitik 25. januar 2020 kl. 21.15

AF: BJARKE ROSENKILDE

Dansk Folkeparti synker stadig. 22. januar 2020 kl. 05.18

AF: FREDDI HANSEN

Varmeforsyning i spredt bebyggelse 20. januar 2020 kl. 15.29

AF: JOHN WENNERWALD

Au pair-ordningen til eftersyn 19. januar 2020 kl. 22.57

AF: BJARKE ROSENKILDE

DF's svanesang. 19. januar 2020 kl. 13.30

AF: LEIF A. JENSEN

Når der penge i at snakke… 19. januar 2020 kl. 00.37

Annonce