cookie-og-privatlivspolitik
Kolleger til opsagte medarbejdere i Guldborgsund Kommune har sendt en mail til ledelsen.
Kolleger til opsagte medarbejdere i Guldborgsund Kommune har sendt en mail til ledelsen.
Foto: Anders Knudsen/arkiv

Guldborgsund

- Vi kan ikke genkende det

Kolleger til opsagte medarbejdere i familieafdeling undsiger ledelsens begrundelse for fyringer.




06. maj 2021 kl. 19:10 Af Anne Katrine Petersen

GULDBORGSUND Onsdag skrev Folketidende om, hvordan kolleger i og udenfor Familieafdelingen i Guldborgsund Kommune har henvendt sig til byrødderne om opsigelsen af tre medarbejdere.

Men byrødderne er ikke de eneste, der fik en mail i sidste uge. Det fik øverste ledelse også. Det drejer sig om direktør for familie og forebyggelse, Allan Ruders, konstitueret centerchef Henning Thønning og leder af Børn og Familie, Anja Sigvard Steensgaard:

Mailen kommer fra kolleger i afdelingen, der indleder med at pointere, hvordan arbejdspladsen igennem længere tid ikke har fungeret.

Da mailen blev sendt, var medarbejderne stadig kun varslet en opsigelse. Til det skriver kollegerne:

"Vi som medarbejdere er uforstående og uenige i denne drastiske og pludselige beslutning, som nu medvirker til yderligere utryghed og et dårligere, presset arbejdsmiljø blandt de resterende medarbejdere. En sådan handling gør mange medarbejdere endnu mere utrygge og bange for, om de er blandt de næste, som skal påtænkes opsagt."

Annonce

Begrundelserne for at opsige de tre medarbejdere er nærmest identiske.

Det fremgår af referater af tjenestelige samtaler, som avisen er i besiddelse af.

Ifølge ledelsen understøtter de ikke det gode arbejdsmiljø og trivslen. De skælder ud på kollegerne og taler ned til dem.

Ifølge referaterne taler de negativt om ledelsen og er uvillige til at arbejde med forebyggende indsatser.

Men de begrundelser tager kollegerne afstand fra i mailen til ledelsen.

Annonce

Her skriver de:

"Vi kan som medarbejdere ikke genkende det, som ligger til grund for vores tre kollegers påtænkte opsigelser. Vi oplever, at de er tre fagligt stærke og kompetente kolleger, som i betydelig grad har bidraget såvel fagligt som kollegialt i afdelingen"

Medarbejderne påpeger også at:

"Inden de varslede opsigelser oplevede vi en afdeling, der var begyndt at udvikle sig positivt. Vi er derfor uforstående overfor en sådan beslutning om afskedigelser, som dertil kommer på det værst tænkelige tidspunkt."

Konstitueret centerchef for området, Henning Tønnings, reaktion på brevet kommer i et skriftligt svar. Her gør han det klart, at medarbejdernes bekymringer håndteres internt i MED-systemet, hvor ledere, tillidsrepræsentanter fra faglige organisationer, arbejdsmiljørepræsentanter og medarbejdere sidder med. Ifølge avisens oplysninger er opsigelserne indtil videre fastholdt overfor én af de tre medarbejdere.

Annonce

Læs om hvordan skårene skal klinkes i Familie-afdelingen i artiklen: "Dialog, ressourcer og partssamarbejde"



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN BRILL ENGKEBØLLE

Det frie valg 11. juni 2021 kl. 23.50

AF: TOM AHLQVIST

Venstre,s nedstigning fra… 10. juni 2021 kl. 14.17

AF: PAW HALLANDSON

Skat, hvor skal børnene være? 08. juni 2021 kl. 11.55

AF: JOHN WENNERWALD

Modige beslutninger 06. juni 2021 kl. 21.56

AF: JOHN WENNERWALD

Sorteper 30. maj 2021 kl. 21.04

AF: JOHN WENNERWALD

Boligmarkedet opvarmes 24. maj 2021 kl. 11.09

Annonce

ANNONCE